Tim kan klare hårde opgaver!
Tim er god til at vandre. Men denne vandretur virkede meget lang. Han og hans familie havde vandret hele vejen hen til en sø. Tim kunne godt lide at kigge på de små fisk i vandet. Han kunne lide at kaste sten i søen. Men nu var han træt og sulten. Nu var det hårdt at vandre!
»Vil du ikke nok bære mig?« spurgte han sin far.
»Beklager,« svarede far. »Jeg er nødt til at bære din lillebror.«
Tim begyndte at græde. Han var så træt. Han ville ikke gå mere.
»Vil du ikke nok bære mig?« spurgte han sin mor.
»Jeg er nødt til at bære baby-Mia,« svarede mor. »Men jeg kan holde dig i hånden. Så kan vi gå sammen.«
Mor holdt Tim i hånden. »Du kan godt, Tim. Vi kan klare hårde opgaver.«
Da Tim blev mere træt, pegede mor på de farverige blomster. De stoppede for at drikke noget vand.
Så vandrede de lidt mere. »Vi kan klare hårde opgaver,« fortalte mor Tim. »Du klarer det så flot.«
Snart kunne Tim se bilen. »Se! Vi er næsten tilbage!«
Da de kom tilbage til bilen, gav mor Tim et stort knus. »Du gjorde det!« sagde hun. »Du kan virkelig klare hårde opgaver flot.«
Tim smilede. Han var så stolt. Han havde vandret hele vejen!
Senere på ugen skulle Tim klare endnu en vanskelig opgave. Han var ved at lære at cykle. Han prøvede og prøvede. Han faldt endda af cyklen.
»Vil du blive ved med at prøve?« spurgte far.
Tim tænkte på vandreturen. Den var også hård. Men han klarede den.
»Ja!« sagde Tim. »Jeg kan godt klare hårde opgaver!«
Tim satte sig op på sin cykel igen. Han ville prøve igen!