Sarahs solo
Alt gik godt … indtil Sarah kom til omkvædet.
»Sarah, har du lyst til at synge ved en koncert?« spurgte fr. Gardner, Sarahs sanglærer.
»Det vil jeg rigtig gerne!« svarede Sarah.
»Det vil være godt for dig at synge for andre,« sagde fr. Gardner, imens hun skrev i sin notesbog. »Koncerten finder sted i slutningen af august, så du har hele sommeren til at øve dig.«
Sarah fortalte sine forældre om koncerten, så snart hun kom hjem. Hun ringede til sine bedsteforældre lige efter aftensmaden. Hun var så glad!
Ved den næste sangtime valgte Sarah og fr. Gardner to sange til koncerten. Den ene sang var fra en opera, og den anden var fra en musical. Nu kom Sarah på arbejde.
Hun øvede sig på sine sange med fr. Gardner. Og hun øvede sig derhjemme hver dag. Inden længe kunne hun sine sange udenad. Men hun blev ved med at øve sig.
Endelig kom dagen for koncerten. Sarah gjorde sig klar. Hun tog sin blå kjole på. Hun børstede sit hår. Så knælede hun ved sin seng og bad om vor himmelske Faders hjælp.
Snart var de på vej til koncerten. »Er du bange?« spurgte hendes mor.
Sarah rystede på hovedet. »Jeg kender sangene så godt, at jeg kunne synge dem baglæns!«
Mor smilede. »Du har øvet rigtig meget denne sommer.«
Da de kom til koncertsalen, satte Sarah sig ved siden af sine forældre og bedsteforældre. Hendes veninde Megan var den første, der skulle synge. Evan sang bagefter. Sarah og resten af publikum klappede efter hver sang.
Da det var Sarahs tur, trak hun vejret dybt og gik hen til mikrofonen. Hun sang den første sang til perfektion. Fr. Gardner smilede til hende. Så startede Sarah på den anden sang.
Alt gik godt, indtil hun kom til omkvædet. Og så skete det. Hun glemte ordene! Hun kunne slet ikke huske noget. Hun kiggede nervøst på publikum og gik hen til pianisten for at stoppe.
»Jeg er ked af det,« sagde Sarah. »Jeg vil gerne starte forfra.«
Hendes hænder var svedige. Hun kunne mærke hjertet banke i brystet. Hun tog endnu en dyb indånding, nikkede til pianisten og begyndte igen.
Denne gang huskede hun alle ordene. Publikum klappede, da hun var færdig. Sarah smilede, men hun var stadig flov.
Efter koncerten fandt Sarah sin lærer.
»Jeg er ked af det, fr. Gardner,« sagde hun. »Jeg kvajede mig virkelig.«
»Slet ikke, Sarah,« sagde hendes lærer. »Du tabte bare tråden. Det kan ske for enhver. Det vigtigste er, at du fortsatte.«
»Det er nemlig rigtigt,« sagde bedstemor og sluttede sig til dem. »Vi er så stolte af dig.«
Den aften tænkte Sarah på koncerten. Hun havde det stadig dårligt med at have kludret i det. Men fr. Gardner havde ret. Sarah var fortsat. Det kunne hun være stolt over.
Det er meget ligesom omvendelse, tænkte hun.
»Hey, mor!« kaldte Sarah, imens hun løb hen til sine forældres soveværelse. »Jeg fandt ud af, at koncerten er som livet.«
»Hvordan hænger det sammen, skat?« spurgte mor. Sarah hoppede op i sengen ved siden af mor.
»Jeg begik en fejl i min solo, men jeg ordnede det og kom videre. Når jeg træffer et forkert valg i livet, kan jeg løse det ved at omvende mig. På den måde kan jeg komme videre og gøre det endnu bedre næse gang.«
»Det lyder som et godt emne til vores hjemmeaften,« sagde mor. »Vil du gerne give en lektion om det?«
»Ja da!« svarede Sarah. Hun kunne ikke vente med at fortælle, hvad hun havde lært.
Illustrationer: Alyssa Tallent