Fra ven til ven
Elevatoromvendelse
Da jeg var 11 år gammel, boede min familie i en bygning med 12 etager i Hongkong. Hver dag efter skole løb jeg ind i bygningen og kørte i elevatoren op til vores lejlighed.
En dag gik jeg ind i elevatoren og trykkede på alle knapperne, så de lyste op. Nu ville elevatoren stoppe på hver etage. Dørene begyndte at lukke, men pludselig skød der en hånd ind og åbnede døren. Det var en af mine naboer ovenpå. Hun sagde ikke noget om knapperne, men jeg var nervøs. Det føltes, som om det tog en evighed at komme hjem!
Elevatoren stoppede på næste etage, gjorde holdt og fortsatte. Så snart døren åbnede sig på min etage, smuttede jeg ud. Jeg svedte, da jeg kom hjem, fordi jeg havde løbet så hurtigt!
Kort tid efter jeg kom hjem, ringede telefonen. Det var naboen fra elevatoren. Jeg var så nervøs, imens jeg ventede på, at min mor skulle afslutte telefonsamtalen.
Efter hun havde lagt på, spurgte min mor: »Trykkede du på alle knapperne i elevatoren?«
Jeg kunne ikke lyve for min mor. »Ja,« svarede jeg.
Min mor smilede. »Okay, lad os gå ovenpå og tale med vores overbo.«
Vi gik sammen ovenpå. Jeg ringede på døren, og vores overbo kom hen til døren. Jeg bøjede mit hoved ned, imens jeg sagde, jeg var ked af, at jeg havde trykket på alle knapperne. Jeg lovede, at jeg aldrig ville gøre det igen.
Vores overbo var venlig. Hun sagde: »Så længe du aldrig gør det igen, synes jeg, det er fint.«
Efter at have sagt til hende, at jeg var ked af det, fik jeg det godt igen. Og jeg trykkede aldrig på alle knapperne i elevatoren igen.
Denne oplevelse hjalp mig med at lære om omvendelse. Jeg vidste, jeg gjorde noget, der var forkert. Jeg var ked af det og bad om tilgivelse. Og jeg gjorde det aldrig igen. Og så blev jeg glad igen! Omvendelse kan også gøre jer lykkelige.
Illustrationer: Alyssa Tallent