Danilos far
Hvordan kunne hans far ignorere deres uvenlige ord?
Danilo skyndte sig gennem skolens bygninger. Foran ham tømte hans far en skraldespand. Danilo håbede, at hans far ikke ville se ham. Han sænkede hovedet og prøvede at falde i et med de andre elever. Han følte sig flov over, at hans far var skolens pedel.
»God morgen, søn,« sagde hans far, da Danilo gik forbi.
Danilo satte farten op og lod som om, han ikke hørte det. Men de andre drenge havde allerede bemærket det.
»Hey, Danilo,« råbte en dreng. »Der er din far, skolens fejer! Måske har han brug for din hjælp.«
»Vær sød mod Danilo,« sagde en anden dreng. »Hr. Santos kan så mange andre ting end at feje. Se, han kan også tømme skraldet!«
Drengene grinede alle sammen.
Danilo kunne ikke vente til, at han skulle i mellemskolen næste år. Måske ville drilleriet stoppe til den tid. Han kiggede sig over skulderen. Hans far arbejdede med et smil på læben. Hvordan kunne han ignorere deres tarvelige ord?
Danilo løb ind i auditoriet. Der var samling på skolen i anledning af annonceringen af årets lærer. Hans bedste venner, Nathaniel og Frances, havde holdt en plads til ham.
»Hvem tror du, lærerne vil vælge?« spurgte Nathaniel.
»Jeg håber, det bliver frøken Ocampo,« sagde Frances.
»Hun er virkelig god,« sagde Nathaniel. »Men jeg kan bedst lide hr. Torres. Hvem ønsker du, der får prisen, Danilo?«
Danilo tænkte på sine lærere. »Jeg kan godt lide alle mine lærere. Det var svært at vælge én.«
Skolelederen rejste sig. Arrangementet skulle til at begynde!
»Det er tid til at annoncere årets lærer,« sagde skolelederen. »I år har vi mange vidunderlige lærere. Men i sidste ende har vi foretaget et lidt anderledes valg.« Han holdt mindetavlen op. »Årets lærer er hr. Santos, vores skolepedel!«
Danilo kunne ikke tro det! Hans far, årets lærer? Og han var ikke engang lærer!
Danilos far gik op foran i auditoriet. Alle klappede af ham og jublede. Skolelederen gav ham hånden. Så sagde han: »Nogle af jer tror sikkert ikke, at hr. Santos er lærer. Men han lærer os hver dag noget gennem sit eksempel. Hver morgen kommer han i skole før alle andre. Efter skole er han ofte den sidste, der tager hjem. Ethvert job er ærefuldt, hvis man arbejder hårdt og med en positiv indstilling. Det er det, Angelo Santos har lært os. Derfor er Angelo Santos årets lærer.«
Danilo tænkte på sin far, der tømte skraldespandene. Han vidste, hvor hårdt hans far arbejdede. Og han lod sig ikke engang genere af, hvad andre siger. Det kunne han måske hjælpe Danilo med at lære.
Efter samlingen rejste Danilo sig. »Bare fortsæt uden mig,« sagde han til sine venner.
Danilo gik op foran i auditoriet. Folk stod rundt om hans far, gav ham hånden og klappede ham på ryggen. Alle takkede ham for hans gode eksempel. Danilo ventede uden for menneskemængden, indtil alle var gået.
Hans far kiggede op fra sin mindetavle og smilede.
»Hvem skulle have troet, at det var muligt?« spurgte hans far. »Mig, skolens pedel.«
»Jeg er så stolt af dig, far.« Danilo skyndte sig hen og krammede sin far. Hans far. Årets lærer.
Illustrationer af Jimmy Holder