En rolle at spille
»Jeg har en særlig del til dig,« sagde søster Fox.
Børnene i Capris klasse talte meget sammen. De kunne godt lide at fortælle hinanden om deres uge. De kunne godt lide at besvare spørgsmål i lektionen.
Men ikke Capri. Hun kunne ikke tale. Hun havde et handicap, der gjorde det svært at tale.
En søndag havde søster Fox spændende nyheder. »Nadvermødeprogrammet kommer snart,« sagde hun. »I vil hver især få en rolle.«
Søster Fox gav de andre børn nogle papirsedler. På hvert stykke papir stod en linje, som de skulle sige. Men Capri kunne ikke sige ordene. Hvordan kunne hun være en del af programmet?
»Jeg har en særlig rolle til dig,« sagde søster Fox til Capri. Hun holdt en lille dåse op. Den havde et lille håndtag, der stak ud på den ene side. »Se her.« Søster Fox drejede på håndtaget. Stille musik spillede fra dåsen.
Capri klappede i hænderne. Hun kendte den sang!
Søster Fox smilede. »Her, prøv engang.« Hun hjalp Capri med at dreje det lille håndtag. Musik spillede. Det var ligesom magi!
»Vil du spille denne sang for os til nadvermødeprogrammet?« spurgte søster Fox. Capri nikkede. Hun var glad for at have en rolle.
Snart kom dagen for programmet. Et efter et gik hvert barn op for at sige deres del.
»Gud elsker os,« sagde Allie.
»Gud er vor himmelske Fader,« sagde Zac.
Så blev det Capris tur. Hun trådte frem. Så drejede hun det lille håndtag på dåsen. Den stille musik spillede. Capri tænkte på ordene i sangen, mens hun spillede.
Jeg er Guds kære barn,
og han har sendt mig her,
har givet mig et jordisk hjem,
med far og mor så kær.
Capri så ud på alle menneskerne. De smilede til hende.
Ved slutningen af programmet talte biskoppen. »Alle børnene bar deres vidnesbyrd i dag,« sagde han. »Det, de fortalte, er sandt. Vi er alle Guds børn.«
Capri følte en varme i sit hjerte. Hun vidste, at biskoppen havde ret. Hun var Guds barn. Og hun havde en vigtig rolle at spille.
Illustrationer: Conner Gillette