Samuels nye hold
Ville de andre drenge give ham en chance?
Det var tidligt lørdag morgen. Samuel sad ved køkkenbordet og stirrede på sin skål morgenmad. Han havde ikke rigtig lyst til at spise.
»Far?« sagde han stille. »Jeg har ombestemt mig. Jeg har ikke lyst til at møde mit basketballhold i dag.«
»Jeg ved, at det er svært at være det nye barn, men du får venner,« sagde far.
»Nej, det er ikke det … Jeg er bare bekymret for, hvad de vil tænke.«
Far satte sig ved siden af ham. »Tænker du på, hvad dit hold vil tænke om en ny spiller, der kun har én hånd?«
Samuel blev født uden venstre hånd. Hans venstre arm stoppede ved håndleddet.
»Ja,« sagde Samuel. »Eftersom de ikke kender mig, tror de måske, at et barn med én hånd ikke kan spille basketball.«
»Det tror de måske, men du er en dygtig spiller. Og at tage til træning vil hjælpe dig til at spille endnu bedre,« sagde far med et smil. »Kom med. Hent din spilletrøje og din vandflaske. Lad os gå ud og møde dit hold.«
Samuel sukkede. »Okay.«
Så snart de kom ind i hallen, kom træneren over.
»Hej! Jeg hedder træner Monroe. Du må være vores nye spiller.«
»Ja, jeg hedder Samuel.«
»Vi er glade for at have dig på vores hold,« sagde træner Monroe. »Lad os gå ud og møde de andre drenge.«
Far satte sig på en bænk. Samuel greb fat i sin bold og fulgte træneren.
»Jeg vil gerne præsentere Samuel, vores nyeste spiller,« sagde træner Monroe. Nogle få drenge gav Samuel et lille vink. »Vi er heldige at få ham i tide til vores første kamp. Jeg tror, at vi får et godt hold, en god kamp og en god sæson!«
Træner Monroe fløjtede i fløjten, og holdet begyndte nogle øvelser. Samuel så nogle få af sine holdkammerater stirre, mens han driblede og kastede bolden med sin højre hånd. Han prøvede ikke at lade sig distrahere.
Under en vandpause sad en dreng ved siden af Samuel på bænken. »Hej, jeg hedder Jackson. Hvad er der sket med din hånd?«
»Ikke noget. Det er bare sådan, jeg blev født,» sagde Samuel.
»Jeg har aldrig set nogen spille med en hånd før,« sagde Jackson. »Du er rigtig god.«
Samuel smilede. »Tak.«
Træner Monroe fløjtede igen i hans fløjte. »I de sidste 30 minutter skal vi spille en øvekamp.« Han delte drengene op i to hold. Samuel var glad for, at Jackson var på hans hold.
Med et minut tilbage af kampen havde begge hold det samme antal point. En af Samuels holdkammerater fik bolden og så sig omkring efter en, han kunne aflevere til. Samuel var i nærheden og klar til at gribe bolden. Men drengen gav den videre til Jackson i stedet.
Jackson tog nogle få skridt. Så fik han øje på Samuel og gav ham bolden. Samuel greb bolden, vendte sig om og kastede den mod kurven.
Svush! Bolden gik i, akkurat som træner Monroe fløjtede. Samuels hold jublede.
»Flot aflevering,« sagde Samuel til Jackson, da de gik hen til bænkene.
»Flot skud,« sagde Jackson. »De andre fyre vil lære, at den ene hånd er nok til at spille basketball.«
Samuel smilede og gav Jackson en high five. Han følte, at træner Monroe havde ret. Det ville blive et godt hold, en god kamp og en god sæson.
Illustrationer: Sandra Eide