Sjov
Moses deler Det Røde Hav
Brug dette manuskript til at udspille historien. I kan læse mere om den i 2 Mosebog 14.
Roller og rekvisitter
-
Fortæller
-
Moses (med en kæp eller stav at holde)
-
Farao
-
Israelitter
-
To personer, der skal holde et tæppe, der repræsenterer Det Røde Hav
Fortæller: Israelitterne var slaver i Egypten. Herren bad Moses om at føre dem ud af Egypten. De tog til Det Røde Hav.
[Moses og israelitterne står ved tæppet].
Fortæller: Da israelitterne forsvandt, blev Farao vred.
Farao: Vi må finde dem og bringe dem tilbage!
[Farao lader som om, han kører i en vogn for at finde Moses og israelitterne].
Fortæller: Israelitterne så Farao komme. De blev bange.
Israelitterne: Vi skulle være blevet i Egypten. Nu dør vi måske!
Moses: Frygt ikke! Herren vil kæmpe for jer.
Fortæller: Herren sagde til Moses, at han skulle dele havet.
[Moses løfter sin stav. Personerne, der holder tæppet, løfter det op].
Fortæller: Nu kunne israelitterne gå tørskoet over!
[Moses og israelitterne går under tæppet].
Fortæller: Farao og hans mænd fulgte efter dem. Herren fortalte Moses, at han skulle befale havet at dække dem.
[Farao går under tæppet. Moses løfter igen sin stav. Tæppeholderne sænker tæppet for at dække Farao].
Fortæller: Herren havde beskyttet israelitterne! Han fortsatte med at beskytte dem på deres rejse.