Modige venner

Denne hændelse fandt sted i USA.

Molly lagde sine bøger i sin taske. Skoledagen var forbi, og hun kunne ikke vente til weekenden!

»Husk at være klar med jeres historierapporter til på mandag,« sagde hr. Miller. »Hav en god weekend, klasse.«

Molly så over på Anisha. Hun hang med hovedet, og hun så bekymret ud.

»Hej Anisha,« sagde Molly. »Er der noget galt?«

Anisha sukkede. »Jeg er bange for at fremlægge min rapport på mandag. Jeg har arbejdet hårdt på mit engelske, siden vi flyttede hertil. Men ordene i vores historiebog er svære for mig at sige.«

Molly tænkte over det. Det måtte svært at flytte til et andet land og lære et nyt sprog.

»Ville det hjælpe, hvis vi øvede os sammen?« spurgte Molly.

Anisha nikkede. »Det vil jeg gerne. Måske kan vi også øve os på ordene i vores ordforråd.«

»Helt sikkert,« sagde Molly. »Det ville hjælpe os begge!«

Mandag morgen stod hr. Miller foran klassen. »I dag begynder vi med vores rapporter.«

Molly vendte sig om og smilede til Anisha. Anisha smilede igen, men Molly kunne se bekymring i hendes øjne.

Nogle få andre gav deres rapporter. Så var det Anishas tur. Nogle fniste, da hun gik op foran i klassen. Nogle af dem pegede på hende og hviskede.

Anisha tog en stor indånding. Papiret, hun holdt, rystede lidt.

Molly bad en stille bøn. Vor himmelske Fader, hjælp Anisha til at klare sig godt med sin rapport. Og lad mig vide, hvordan jeg kan hjælpe hende.

Læreren bad eleverne om at lytte stille. Men Molly hørte stadig hvisken. Da Anisha prøvede at sige de svære ord, grinede nogle få. Molly ville ønske, at hun kunne få børnene til at holde op med at tiske og hviske. Hun sørgede for at smile, hver gang Anisha så på hende.

Da Anisha var færdig, gik hun tilbage til sit bord. Molly så tårer i Anishas øjne. Anisha lagde hovedet ned på sit skrivebord.

Så var det Mollys tur. Hun gik op foran i lokalet. »Inden jeg begynder, vil jeg gerne sige, at Anisha gjorde et godt stykke arbejde på sin rapport.«

Anisha så op.

»Hun har kun boet her i nogle få måneder, og hun er allerede så god til engelsk. Hun arbejder hårdt og giver ikke op. Jeg håber, at jeg kan være modig, ligesom hun er.«

Efter klassen greb Molly fat i sine bøger. Hun ville gerne tale med Anisha. Men mange andre elever var allerede samlet omkring Anisha. De sagde søde ting til hende.

»Godt klaret med din rapport, Anisha!« sagde en dreng.

»Nogle af navnene på folk og steder var meget svære at sige!« sagde en anden pige.

Molly smilede og bad endnu en stille bøn. Hun takkede vor himmelske Fader for at hjælpe hende til at være modig som Anisha.

Illustrationer: Zhen Liu