Pionerer i alle lande
Harriet møder missionærerne
Ville hun se papa igen?
Harriet stirrede på billedet af papa på væggen. Der var gået otte måneder, siden han døde. Hun spekulerede på, om hun nogensinde ville se ham igen. Hun savnede ham så meget.
Bank, bank, bank.
Harriet åbnede døren til deres lille lejlighed. To unge mænd stod udenfor.
»Guten Tag! Hej! Vi er missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Vi vil meget gerne tale med din familie om Jesus Kristus.«
Harriet smilede. Noget ved det, de sagde, fik hende til at få det godt indeni. »Jeg spørger mutti (mor).«
Harriet fandt mutti. »Missionærerne er ved døren,« sagde hun. »De vil gerne tale med os om Jesus.«
Mutti rynkede panden. »Fortæl dem, at vi ikke har tid.«
»Men de virker så venlige,« sagde Harriet. »Det varer ikke længe.«
Mutti kiggede på uret. »Okay. I nogle få minutter.«
Missionærerne kom ind og talte med mutti, Harriet og Harriets søster, Carmen. De fortalte dem om Jesus og en bog, der hed das Buch Mormon, Mormons Bog. Så gav de Harriets familie et eksemplar at læse i.
»Vi kan nok godt læse nogle få sider,« sagde mutti og åbnede bogen. I løbet af de næste par dage blev mutti ved med at læse og læse. Hun læste højt for Harriet og Carmen.
Jeg ville ønske, at papa kunne læse det. Han ville elske det, tænkte Harriet.
Da missionærerne kom tilbage, underviste de om Guds plan. »Vi levede hos Gud, før vi blev født. Vi kom til jorden for at lære og blive som ham. Når vi dør, kan vi være sammen med ham igen.«
Hvad med papa? undrede Harriet sig.
Missionæren så på Harriet. »Fordi Jesus døde og opstod til live igen, kan vi være sammen med vores familie for evigt. Selv med kære, som er døde.«
Harriet følte et sus af håb. Hun kunne være sammen med papa igen! Mutti smilede også – for første gang i lang tid.
Harriet, mutti og Carmen blev ved med at lære af missionærerne. De gik i kirke. Harriet blev venner med en flink dreng, der hed Dieter.
Nu føltes Harriets lejlighed, som om at der var solskin i alle rum. Kort tid efter besluttede Harriet og hendes familie sig for at blive døbt.
Aftenen før deres dåb knælede Harriet ned med mutti og Carmen for at bede. »Vor himmelske Fader,« sagde Harriet, »vi er så taknemmelige for missionærerne, evangeliet og vores familie. Vi glæder os til at blive døbt.«
Da Harriet åbnede sine øjne, så hun på billedet af papa og smilede. Hun glædede sig til at se ham igen en dag.
Der er to templer i Tyskland.
En tredjedel af Tyskland er dækket af skove.
Tyskland deler en grænse med ni lande.
Da Harriet blev voksen, giftede hun sig med den flinke dreng, der hed Dieter.
Dieter er nu en af apostlene – ældste Dieter F. Uchtdorf!
Ældste Uchtdorf siger, at Harriet er »hans livs solskin«.
Illustrationer: Eleven Abeille