Skrevet af jer
Sæt dig ved siden af ham
En dag i skolen hørte jeg, at en dreng var blevet mobbet. Jeg blev ked af det. Ingen bør behandles på den måde.
Senere den dag holdt vores årgang en fest. Drengen, der tidligere var blevet mobbet, kom til festen og sad alene. Da jeg så ham, huskede jeg, hvad der var sket. Jeg hørte en stemme sige, at jeg skulle sætte mig ved siden af ham. Men jeg ville ikke være den eneste, der sad ved siden af ham. Han skal nok klare det, tænkte jeg. Han har ikke brug for, at nogen sidder ved siden af ham. Jeg skubbede følelsen væk.
Stemmen lød igen stærkere. Sæt dig ved hans side.
Jeg så på drengen. Han så ensom og trist ud. Okay, tænkte jeg. Da jeg satte mig ved siden af ham, så han ud til at blive ubehagelig til mode. Jeg fortalte ham, hvad jeg hed og spurgte ind til ham. Til at begynde med var jeg nervøs. Men mens vi talte sammen, følte jeg fred. Og han så ikke ensom eller trist ud mere.
Da han skulle tilbage til klassen, sagde jeg, at jeg ville tale med ham senere. Han smilede lidt og sagde okay. Min lærer kom hen til mig og sagde: »Tak, Sierra. Det var meget venligt af dig« Jeg nikkede bare med hovedet.
Resten af dagen gik hurtigt, men følelsen af fred forsvandt ikke. Jeg vidste, at jeg havde gjort det rette. Nogle gange bliver folk ikke behandlet rigtigt, når de er anderledes. Jeg kan ikke lide det, men det sker.
Vi er alle Guds børn. Vi bør behandle andre venligt. Hvis vi gør det, ved jeg, at Gud vil velsigne os.