En bøn i uvejret
BOOM! Tordenen smældede udenfor. Alexis skjulte sig under sit tæppe. Men tordenen hørte ikke op. Alexis rystede. Så rejste hun sig for at finde far.
»Far,« sagde hun. »Jeg er bange.«
Far gav Alexis et knus. »Jeg beklager,« sagde han. »Jeg ved, at tordenvejr kan være skræmmende. Men vi er i sikkerhed inde i vores hus.«
Alexis tænkte over det. »Jeg føler mig ikke tryg lige nu. Kan vi bede en bøn sammen?«
»Det er en god idé!«
Alexis og far knælede ned. Far rakte ud efter hendes hånd. Han holdt den, mens han bad.
»Kære himmelske Fader, hjælp Alexis til at føle sig tryg i tordenvejret.«
Alexis holdt godt fast i fars hånd. Hendes hjerte var fredfyldt. Hun var ikke bange mere.
»Jeg har det bedre,« sagde Alexis.
»Godt,« sagde far. »Lad os nu få dig tilbage i seng.«
Alexis kravlede ind i seng. Far trak tæppet op til hendes kind. Han kyssede hendes pande.
»Jeg elsker dig, far,« sagde Alexis. »Tak, fordi du bad sammen med mig.«
Far smilede. »Det var så lidt. Jeg elsker også dig.«