Skiftes til at komme i Kirken
»Når du kommer hjem, så fortæl mig, hvilke sange du sang i Primary,« sagde Jenny.
»Det skal jeg nok!,« sagde hendes søster Miriam, da hun tog sine sko på.
Ikke alle i Jennys familie kunne komme i kirke hver søndag. Der var seks personer i Jennys familie. Men mor havde kun penge nok til at købe to busbilletter hver uge. Så de måtte skiftes til at tage bussen i kirke.
Jenny ville ønske, at hun kunne komme med hver uge. Hun kunne godt lide at lære om Jesus Kristus. Hun kunne godt lide at synge i Primary. Hun ville gerne se sine venner. Mest af alt ønskede hun at føle den varme og glæde, hun altid følte i kirken. Men i dag var hun nødt til at blive hjemme.
»Tid til at tage afsted.« Mor krammede Jenny og hendes bror og søstre farvel.
Jenny forsøgte at smile, da Miriam og mor gik. Men hun følte en klump i halsen, mens hun så dem tage afsted. Jeg ville ønske, at det var min tur til at tage afsted, tænkte Jenny. Det var altid hårdt at blive hjemme.
»Har du lyst til at tegne?« Jennys lillebror, Marco, holdt nogle farveblyanter og noget papir frem.
Jenny nikkede.
I de næste par timer læste Jenny historier og tegnede sammen med Marco og deres ældre søstre. Det var sjovt, men Jenny blev ved med at tænke på Kirken. Lærte de nye sange i Primary lige nu? Hvad handlede lektionen om i dag?
Til sidst hørte Jenny hoveddøren gå op. Mor og Miriam var hjemme!
»Mor! Miriam!« Jenny løb hen til døren og krammede dem.
Mor satte sin håndtaske fra sig. »Lad os tale om det, vi lærte i Kirken.«
Alle satte sig sammen. Mor fandt den lille salmebog frem, som hun havde i sin håndtaske. Jennys familie sang »Vores familie kan være sammen for evigt.« Hun kendte hele teksten.
Så spurgte Jenny Miriam om Primary. Miriam åbnede sin Mormons Bog og trak et foldet stykke papir frem. Hun holdt det op, så alle kunne se det. Det var et billede af Jesus med nogle børn, som hun havde farvelagt.
»Vi farvelagde et billede og sang: ›Jeg prøver at bli’ som Jesus.‹ Så talte vi om, hvordan Jesus kan hjælpe alle.«
»Det talte vi også om i Hjælpeforeningen,« sagde mor. »Jesus Kristus kan hjælpe os, når vi er bange eller ensomme.« Mor tog et stykke papir frem fra sin håndtaske. »Læreren gav alle dette citat fra profeten. ›Når I vælger at leve på Herrens side, er I aldrig alene.‹«*
»Selv herhjemme!« sagde Jenny.
Mor smilede. »Selv derhjemme. Vi kan altid føle Frelseren tæt på os.«
Jenny smilede stort. Hun kom ikke i kirke hver uge. Men hun kunne føle sig tæt på Jesus derhjemme. Og hun glædede sig til, at det snart ville blive hendes tur til at komme i kirke igen.