»En mægtig forandring af hjertet«, Til styrke for de unge, feb. 2021, s. 12-13.
Hjemmeaftenlektion
En mægtig forandring af hjertet
Hvordan lærer et æg os om vigtigheden af en mægtig forandring i vores hjerte?
Mange ting omkring os undergår forandring. Vinteren går over i forår. Solrige morgener ændres til regnfyldte eftermiddage. Mel, gær og vand undergår tilmed en forandring, der bliver til hjemmebagt brød! De hellige skrifter lærer os om behovet for at opleve »en mægtig forandring i os, eller i vort hjerte« (Mosi 5:2), men hvad betyder det egentligt?
Denne hjemmeaftenlektion kan lære jer og jeres familie om, hvorfor vor himmelske Fader ønsker, at vores hjerter undergår en forandring, og I kan vise princippet bag dette ved at opløse en æggeskal i eddike.
Sådan gør man
-
En forandring kan ske ganske hurtigt. Det kan være et pludseligt skift i vejret eller omdannelsen af ingredienser til mad. Det er godt at huske på, at det kan tage lidt længere tid at ændre vores hjerte, måske et helt liv. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os, at denne forandring kommer »gradvist og næsten umærkeligt … Denne fase i forandringsprocessen kræver tid, vedholdenhed og tålmodighed.«1
Ligesom med et æg kræver det tid at ændre vores hjerte. I kan spørge jeres familie om, hvilke ændringer de tror, at ægget vil undergå, når det efterlades i eddiken. Placer ægget i glasset. Hæld nok eddike i til at dække ægget, læg låget løst på glasset, og lad det være i mindst 24 timer. Selv om ægget stadig har brug for at trække noget tid, kan I kigge til det, og se skallen forsvinde.
-
Saml familien igen efter at have ventet i 24 timer, og find ud af, hvilke forandringer der er sket med ægget. Fjern låget, og hæld langsomt eddiken ud, mens I sørger for ikke at tabe ægget. Sæt glasset til side, og læs Mosija 5:1-2 sammen.
Som kong Benjamins folk kan vi også opleve en forandring i hjertet ved at lære at lytte til vor himmelske Fader og overholde hans befalinger. Har der været noget tidspunkt i jeres liv, hvor I har følt, at I »ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt« (Mosi 5:2)?
-
Skyl nu ægget med vand, og fjern eventuel tilbageværende skal. Bemærk, hvor glat og blødt ægget er blevet! Giv det videre, og lad hvert familiemedlem mærke forandringen. På samme måde som eddiken forandrer ægget, kan Herren forandre vores hjerte. Når vi lytter til ham og følger Helligåndens tilskyndelser, vil vores hjerte blødgøres. Hvis vi vælger ikke at lytte til vor himmelske Fader og vender os bort fra ham, bliver vores hjerte hårdt som en skal. Det forhindrer os i at mærke Helligånden.
-
Bed jeres familie om på et stykke papir at skrive en ting, de kan gøre for at blive bedre til at have et blødt hjerte. Kunne man bruge mere tid på de hellige skrifter eller at gense generalkonferencen? Måske føler I jer tilskyndet til at lytte mere efter under jeres bønner? Tag tid til rigtigt at tænke over, hvordan I kan arbejde på at blødgøre jeres hjerte.
Hvad med at prøve endnu et eksperiment? Læg et æg i forskellige væsker for at se, om I kan få de samme resultater. Hvad sker der, hvis I lader det ligge i citronsaft, sodavand, vand, mælk eller æblejuice?