»Kaylis nye liv«, Til styrke for de unge, feb. 2021, s. 2-5.
Kaylis nye liv
Denne unge kvindes rejse kan tælles i meget mere end kilometer for at komme derhen, hvor hun er i dag.
Landskabet var overhovedet ikke, som hun var vant til. Stegende varmt, tørt og ikke et snefnug nogen steder. Texas virkede nærmest som en anden planet for Kayli C. For en pige, der var opvokset i Alaska, var det en forståelig reaktion.
»I Alaska kaldte vi om sommeren alt over 10 grader for varmt vejr,« sagde Kayli. »I Texas var det svært at ånde, fordi det var så fugtigt og varmt udenfor.«
For Kayli var vejrskiftet fra Alaska til Texas blot en forandring blandt mange. Hendes far var lige omkommet i en uventet tragedie, og deres mor var ikke i stand til at tage sig af Kayli og hendes to yngre søstre. På det tidspunkt var Kayli 13 og lige begyndt i high school. Hendes yngre søstre, Jada og Rhianna, var kun 10 og 8.
Slægten besluttede, at den bedste løsning ville være, at de tre søskende flyttede ind hos deres storesøster og hendes mand i Texas.
Selvom Jenny, Kaylis storesøster, Jennys mand, Matt, bød de tre søskende velkommen med åbne arme, så var dette en stor omvæltning.
For det første var der vejret. Der var også det faktum, at de enorme skoler i Texas var overvældende for søstrene fra den lille landsby.
Og så var der også alt det med at gå i kirke …
Som tingene var
»Jeg elskede at vokse op i Alaska,« siger Kayli. »Jeg elskede sneen og kulden. Jeg elskede at gå udenfor. Alt var så smukt. Og jeg elskede at stå på skøjter, kælke og alle vintertingene.«
Hun er også hurtig til at påpege nogle andre ting om livet i Alaska. »Mine venner og jeg oplevede, at man skulle gøre dårlige ting for at blive populær. Og for mig gjorde popularitet mig glad. Så jeg var ikke på vej i en god retning.«
En af Kaylis venner blev gravid En anden blev involveret i stoffer. Nogle af hendes andre venner begyndte at være ekstremt negative hele tiden.
»Jeg kunne godt lide at bo i Alaska,« siger Kayli igen. »Men jeg tænker virkeligt over, hvordan mit liv ville havde været, hvis jeg var blevet der. Mange af mine venner i Alaska står ikke i en god situation.«
Som tingene forandres
En vigtig begivenhed i Kaylis liv fandt sted, inden hun overhovedet kunne gå og tale. Da Kayli stadig var meget ung, mødte hendes ældre søster Jenny missionærerne på universitetet og tilsluttede sig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Efter at have gået på universitetet et år i Alaska, skiftede Jenny til BYU–Idaho, hvor hun mødte sin mand, Matt. Da de havde færdiggjort deres uddannelse, flyttede Matt og Jenny til Texas.
Da de tog imod de yngre søskende, havde Matt og Jenny to regler om religion: »Den første var, at de skulle gå i kirke med os som en del af familien,« siger Jenny. »Den anden regel var, at Matt og jeg aldrig ville forlange, at de blev døbt eller tog missionærlektioner. Det måtte være deres eget valg.«
Så Kayli begyndte at gå i kirke og komme til andre aktiviteter i løbet af ugen. Først betød det ikke meget for hende. »Jeg deltog, men jeg troede ikke på noget,« siger Kayli. »Jeg var ikke rigtigt opmærksom.«
Men så begyndte hun at lægge mærke til noget usædvanligt. »Hver gang jeg tog i kirke eller til ungdomsaktiviteter, så var jeg glad.«
Efter hun havde lagt mærke til det i nogle år, var Kayli klar til at møde en meget særlig ven.
Små skridt, store belønninger
»Jeg mødte min ven Maddie, da vi flyttede til en anden del af Texas i sommeren inden 10. klasse,« siger Kayli. »Hun præsenterede sig selv og blev en rigtig god rollemodel for mig.«
Kayli siger, at Maddie altid virkede energisk og glad, selv når det var svære tider. Efterhånden som deres venskab voksede, så Kayli mere frem til at komme i kirke og andre aktiviteter.
»Maddie er sådan en god ven,« siger Kayli.
Fotografi: Aubrey Stock
En anden stor påvirkning i Kaylis liv var seminar. Til forskel fra da hun først begyndte at gå i kirke, begyndte Kayli nu virkelig at lægge mærke til, hvad der blev undervist om. »Jeg begyndte at være opmærksom til seminar, fordi folk omkring mig var virkeligt gode til at svare på spørgsmål og deltage. Det ville jeg gerne være en del af.«
Stjernerne stod rigtigt, som man siger. Samtidig med at Kayli studerede Mormons Bog til seminar, så hun hvordan evangeliet gjorde hendes storesøster, svoger og andre i menigheden glade, og hun stiftede nogle vigtige venskaber, så blev hun klar til at sige ja, da Maddie spurgte, om hun kunne tænke sig at få missionærlektionerne hjemme hos hende.
Derfra tog tingene fart. Kayli og hendes lillesøster – som uafhængigt blev spurgt af en anden ven, om hun ville tage lektionerne hos den ven– besluttede at blive døbt den samme dag.
»I Alaska kom min glæde af at være sammen med mine venner og prøve på at blive populær,« siger Kayli. »Nu kommer min glæde fra evangeliet. Jeg har lært så meget fra medlemmerne her. Jeg har lært, at glæde og lys kommer gennem Jesus Kristus og vor himmelske Fader.«
Et liv, der er centreret om evangeliet
Kaylis vidnesbyrd om evangeliet voksede især frem af en tæt læsning af Mormons Bog i seminar. I dag er Mormons Bog lige så vigtig for hende som nogensinde før. »Mormons Bog er en af de primære kilder til min glæde,« forklarer hun. »Den har ændret mig utroligt meget. Jeg vil gerne have, at andre også føler det, og jeg har prøvet at dele det.«
Hun bærer Mormons Bog med sig overalt, hvor hun tager hen, blandt andet i skole. »Der er så mange ting, som børn i skolen gør, der jager Ånden væk, for eksempel at tale grimt eller at anstrenge sig for meget for at blive populær,« siger Kayli. »Når jeg har Mormons Bog i min taske hjælper det mig med at huske mit mål: At bevare Ånden og dele den positivitet, som evangeliet bringer os.«
Hun ved dog ikke, om hendes vidnesbyrd ville have haft chance for at vokse, hvis det ikke havde været for de eksempler på trofasthed, som Kirkens medlemmer omkring hende var. »Medlemmerne af Kirken var en del af, at jeg blev døbt,« siger hun. »Uden deres eksempler og åndelige lys, vil jeg nok ikke have lagt mærke til noget anderledes ved dem eller være opmærksom på ting med relation til Kirken.«
Altid håb
Kayli og hendes søskende har bestemt været igennem nogle hårde tider førhen. Alligevel fandt Kayli håb for fremtiden, og det er et håb, som hun gerne vil give videre til alle, der går igennem en hård tid.
»Husk altid at holde ud og bevare fokus på den lyse side af tingene,« siger Kayli. »Og hvis I har mistet en af jeres kære, så husk på, at vor himmelske Fader har en plan for jer og andre. Vi kan leve med vores familier i al evighed, hvis vi gør det rigtige.«