2021
Den guddommelige plan for at blive mere
Juli 2021


»Den guddommelige plan for at blive mere«, Til styrke for de unge, juli 2021, s. 2-5.

Den guddommelige plan for at blive mere

Når vi ser på jordelivet i en sammenhæng, ser vi, at det ikke handler om »at være eller ikke at være?«, men snarere »at blive mere eller ikke at blive mere?«

en ung mand

Jeg er blevet velsignet med at være sammen med min hustru ved hver eneste af vores børns fødsel og også at være til stede ved begge mine forældres død. Jeg blev overrasket over at føle det, jeg gjorde i det fødsels- og dødsøjeblik. Jeg følte noget helligt ske. Vores tid på jorden er en evigt betydningsfuld del af vores eksistens. Himlen markerer begyndelsen og slutningen på alle liv på jorden.

Det vi skal gøre, mens vi er her på jorden, kan kun forstås ved at vide, hvad der skete før fødslen, og hvad der vil ske efter døden. Hvis vores liv på jorden var alt, vi havde, kunne vi alle lige så godt spise, drikke, og være lystige (se 2 Ne 28:7), uden megen bekymring for andre. Men når vi ser på jordelivet i en sammenhæng, ser vi, at det ikke handler om »at være eller ikke at være?«, men snarere »at blive mere eller ikke at blive mere?«1

en ung kvinde

Forståelse af frelsesplanen – vores liv inden vi blev født på jorden, formålet med vores liv på jorden, vores livet efter døden – og den nøglerolle vor Frelser, Jesus Kristus, spiller i den plan, viser os, at han vil hjælpe os igennem dette liv. Når vi indgår pagt med ham, placerer vi os på pagtsstien – og vi bliver mere som ham og vor himmelske Fader, trin for trin.

Vores liv inden vi blev født på jorden

Åbenbaring lærer os, at vi er Guds åndelige børn, og at vi levede med ham, længe inden vi kom til jorden. Vor himmelske Fader beredte en vej for os til at blive ligesom ham. De, der valgte vor himmelske Faders frelsesplan eller plan for lykke i den førjordiske tilværelse – hvilket er os alle sammen – valgte »at blive mere.«

Ældste Christofferson og hans familie

Ældste Christofferson med sin hustru og sine børn.

Vores tid på jorden

Vi kom til en jord, der er skabt af Gud og hans Søn, Jesus Kristus. Vi fik et fysisk legeme. Det er afgørende at have et legeme for at modtage den herlighed, Gud nyder. Hvis vi viser, at vi vil holde Guds befalinger, vil vi »få tildelt herlighed på [vores] hoved for evigt og altid« (Abr 3:26). Det betyder, at vi vil blive som vores himmelske forældre og bo hos dem for evigt. Vi råbte af glæde over disse herlige muligheder.

I og jeg ventede længe, men vi er her på jorden nu. Vi ser frem til den tid, hvor vi opstår med et fuldkomment, udødeligt legeme og træder ind i det celestiale rige for at nyde evigt liv – noget så vidunderligt, at vi slet ikke kan forestille os det. I mellemtiden lærer og stræber vi efter at »gøre alt, hvad Herren [vores] Gud vil befale [os]« (Abr 3:25). Fordi vi kender Guds plan, ved vi, at disse bud ikke er givet for at begrænse vores frihed eller lykke – faktisk tværtimod. Buddene er vores vejledning til ultimativ frihed og glæde.

Han sørgede for en Frelser

Men livet er stadig svært. Vi snubler alle, mens vi lærer at leve i tro. Men Gud lovede os inden jordens skabelse, at han ville sørge for en Frelser til at redde os fra synd og død. Ved at Jesus Kristus selv led og døde – hans forsoning – betalte han for vores synder og han tilbyder os omvendelsens gave. Så når vi omvender os, tilgiver han os vores synder og renser os for deres virkning. Og ved Frelserens opstandelse, giver han os den gave, at vi selv kan opstå og opnå udødelighed.

folk, der knæler for Kristus

Hvert knæ skal bøje sig, af J. Kirk Richards

Vandrer ad pagtsstien

Ligesom vi bliver født fysisk ind i dette jordeliv, må vi genfødes åndeligt ind i himmeriget. Det gør vi ved at udøve tro på Kristus, omvende os, blive døbt og modtage Helligånden. Det er begyndelsen på en åndelig transformering, der varer hele vores liv på jorden. Vi kalder det nogle gange »at holde ud til enden«, hvilket betyder, at vi stræber efter at holde vores dåbspagt om lydighed hele vores liv, omvende os efter behov og gå fremad igen. »Ja, og så ofte som mit folk omvender sig,« siger Jesus, »vil jeg tilgive dem deres overtrædelser imod mig« (Mosi 26:30).

dåb

I kan regne med Guds hjælp

I jeres liv før fødslen, valgte I Gud, I valgte Kristus, I valgte at »blive mere« med deres hjælp. Og I kan regne med deres hjælp. Guddommens medlemmer er ikke ligegyldige observatører til vores liv. De elsker os uendeligt og bruger deres kraft til at hjælpe os, så meget som vi tillader det. De respekterer vores handlefrihed, men de er ivrige efter at velsigne os. Jesus forsikrer os: »Jeg [vil] ikke glemme dig, o Israels hus. Se, i mine håndflader har jeg tegnet dig« (1 Ne 21:15-16).

Bliver bedre trin for trin

Nogle føler, at det celestiale rige er et realistisk håb for andre, men af en eller anden grund ikke for dem. Sandheden er, at ingen kvalificerer sig uden Jesu Kristi nåde. Heldigvis har I adgang til hans nåde. Jesus har fortalt os, at han har overvundet verden. Med jeres dåb og andre pagter binder I jer til ham, så at I med ham også kan overvinde verden.

I behøver ikke at opnå fuldkommenhed her på jorden. Profeten Joseph Smith sammenlignede det med at klatre op ad en stige: I begynder ved bunden og klatrer trin for trin ved læring og ved at efterleve evangeliske principper. Og den læring, sagde han, fortsætter ud over dette liv – »de kan ikke alle forstås i denne verden.«2

ung mand ved tempel

Uanset hvilke svagheder, trængsler eller lidelser vi oplever på jorden, lover Gud sine trofaste børn, at ingen velsignelse vil blive tilbageholdt, hvis vi bliver på pagtsstien (eller hurtigt kommer tilbage på den). Så ordner alt sig. Det er den guddommelige plan for at blive mere!

Noter

  1. Truman G. Madsen, Eternal Man, 1966, s. 31-32.

  2. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 265.