»Bøn og svømmebriller«, Til styrke for de unge, juli 2021, s. 27.
Så sikker en grundvold
Bøn og svømmebriller
En gang tog jeg med min far til Sigatoka i Fiji – et godt sted at svømme i havet. Mine forældre var blevet skilt, så min mor var ikke med os. Inden vi tog af sted, købte hun et par lilla svømmebriller til mig. Jo, det var bare svømmebriller, men hun forventede, at jeg skulle passe på dem og have dem med tilbage.
Sidst på andendagen i Sigatoka opdagede jeg, at jeg ikke havde mine svømmebriller. Jeg blev bekymret for, om jeg havde mistet dem ude i havet. Det første jeg gjorde var at bede om, at jeg ville finde mine svømmebriller. Jeg følte fred og vidste, at alt ville ordne sig.
Den eneste, jeg fortalte om det, var min storebror. Han tror ikke på Gud og kritiserede ofte min overbevisning, fordi jeg er det eneste medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i min familie. Han sagde: »Ja ja, du får dem ikke tilbage.« Jeg svarede ham: »Jeg bad om det, og jeg ved, at mine bønner vil blive besvaret.«
Den næste dag spejdede jeg ned i vandet, mens vi svømmede. Da det blev tid til at gå hjem, havde jeg stadig ikke fundet mine svømmebriller. Jeg accepterede, at jeg nok ikke ville finde dem og takkede min himmelske Fader for hans trøst og fred.
Så råbte min bror pludselig. Han holdt de lilla svømmebriller op!
Min bror tror stadig ikke på evangeliet, men jeg er taknemmelig for den trøst, styrke og vished, jeg får, når jeg stoler på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Shreya S. fra Suva i Fiji