»Julesalmer verden over«, Til styrke for de unge, dec. 2021.
Julesalmer verden over
Fire unge fortæller om deres yndlingsjulesalmer.
Julen fejres på forskellige måder over hele kloden, og julesalmer er ofte også forskellige. Men uanset hvilke sange I synger, knytter salmernes budskaber os til hinanden – og til Jesus Kristus. Her kan vi høre, hvad fire unge rundt om i verden har at sige om, hvordan deres julesalmer hjælper dem med at komme tættere på Frelseren.
»Stille nat, hellige nat!«
Kasen L. er 14 år og fra Auckland i New Zealand, og han elsker den fred, man får, når man synger julesalmer. »En af mine yndlingssalmer, som vi synger i New Zealand, er ›Stille nat, hellige nat‹. Som familie og i Primary har vi lært den på samoansk, maori, tongansk og andre stillehavssprog. Den bringer fred til mange mennesker og fortæller mig, at natten, hvor Kristus blev født, var hellig, og at han er min Frelser.
Julemusik hjælper mig med at huske Frelseren. Når jeg lytter til julesalmer, mærker jeg Ånden. Det hjælper mig med at føle, at jeg er et skridt tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.«
»Fryd dig, o jord, bered dig nu«
Lumiere S. er 16 år og fra Montagnes i Elfenbenskysten, og hun finder fred i at vide, at Kristus vil komme igen. Hendes yndlingsjulesalme er «Fryd dig, o jord«. »Den får mig altid til at føle mig lykkelig, fordi jeg ved, at vores Frelser kommer igen. Min yndlingslinje er den første: ›Fryd dig, o jord, bered dig nu‹. Det er en lettelse for mig at vide, at han vil komme igen og udfri verden fra dens urenheder.«
»Tænd lys«
Mina H. er 16 år og fra Vestland i Norge, og hun elsker den måde, julesalmer bringer glæde på.
»Jeg har mange traditionelle salmer, som jeg kan lide at synge i løbet af julen. En af dem hedder ›Dejlig er jorden‹ (se Salmer og sange, nr. 49). Traditionelle salmer frembringer julens glæde og glade stemning.
Disse traditionelle julesalmer er så velskrevne, de er både poetiske og glædesfyldte. Den del af sangen ›Dejlig er jorden‹, jeg bedst kan lide, lyder: ›Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød!‹
»Hvor salig er denne tid«
Jairus C. er 16 år og fra Bohol i Filippinerne, og han føler, at julesalmer er specielle, fordi de retter vores tanker mod Frelseren. »Julesalmer giver os glæde og henleder vores tanker på Kristi fødsel. Teksterne er en vigtig del af julesalmerne, fordi de minder mig om Jesus Kristus – om hvor stort et eksempel han er for os.«
En traditionel filippinsk julesalme, som Jairus kan lide, er »Kasadya Ning Táknaa« [»Hvor salig er denne tid«]. »Denne sang opløfter os,« fortæller han. Det har en livlig rytme, der bringer folk sammen. Uden julesalmer ville julen nok ikke være så glædesfyldt eller livlig. Julesalmer er vigtige for mig.«