»En mere meningsfuld jul«, Til styrke for de unge, dec. 2021.
Det sidste ord
En mere meningsfuld jul
Når vi fejrer Frelserens fødsel på denne glædelige tid af året, synes Guds vedvarende og uendelige kærlighed at gennemtrænge vores sjæl i større grad, hvilket får os til at vende vores hjerte mod vores familie, venner og vores næste. Det hjælper os til at være mere følsomme over for dem, der kan føle sig alene og ensomme, eller som har brug for trøst og fred.
Frelserens liv var det fuldkomne eksempel på kærlighed og velvilje over for mennesker. Han fokuserede altid på andre og glemte sig selv. Hans uselviske handlinger blev udtrykt i alt, hvad han gjorde hver dag i sit liv, og de var ikke begrænset til en bestemt årstid eller helligdag.
Når vi som Frelseren er uselviske, lover jeg, at vi bedre oplever julens betydning og finder ubegrænsede muligheder for stille og venligt at give af os selv til mennesker, som har brug for os. Det vil hjælpe os til at lære Frelseren bedre at kende og finde den kærlighed, fred og fornyede styrke, vi kan føle og dele med andre.
Når vi søger efter Frelseren i alt, hvad vi gør, vil julen ikke bare vil være en dag eller en årstid, men vil være en tilstand i hjerte og sind, og den glæde og kærlighed, vi har følt i julen, vil altid være nær.