»En gave fra en profet«, Til styrke for de unge, dec. 2021. En gave fra en profet Emma Stanford; illustrationer: Austin Shurtliff Præsident Heber J. Grant (1856-1945) var godhjertet. Han elskede at give penge og gaver til dem, der havde mest brug for det. Præsident Grant ansatte en maskinskriver på sit kontor, selvom hun kun kunne bruge den ene hånd. Hun og hendes mand var fattige, og hun havde virkelig brug for jobbet. Da julen nærmede sig, ville præsident Grant gøre noget mere for sin maskinskriver og hendes familie. Han tog hjem og samlede sine børn omkring sig. »Julen kommer snart, og jeg vil gerne velsigne andre, ligesom Herren har velsignet os.« »Husker I, hvordan jeg gav hver af jer penge til jul sidste år?« »Fortæl mig, hvor mange penge I ønsker til jul i år, så vil jeg give det samme beløb til min maskinskriver!« Julemorgen gik præsident Grant hen til sin maskinskrivers hjem. Han gav hendes familie en kalkun til deres julemiddag og flere hundrede dollars som hjælp til at betale deres husleje. Det var en glædelig dag for den fattige familie, som fik del i præsident Grants og hans børns lykke.