»Håbets gave«, Til styrke for de unge, dec. 2021.
Kom og følg mig
Håbets gave
Erfaringerne fra en profets liv viser os, at Gud kan give os håb, hvis vi fokuserer på Jesus Kristus.
Se, dér er Guds lam, af Walter Rane
Har I nogensinde haft en dag, der virkede som om, at den aldrig ville ende? Jeg er sikker på, at I kan svare «Ja!« Vi oplever alle dage, hvor tingene bare ikke går, som vi håber. Hvis jeres ristede brød brænder på, hvis I klarer jer dårligt til en prøve eller skændes med en ven, kan det helt sikkert resultere i en dårlig dag.
Men så er der andre, sværere udfordringer. Vi kan miste en elsket, få en alvorlig sygdom eller opleve, at nogen, vi holder af, forlader Kirken. Prøvelser som disse kan føles uhåndterlige og kan vare meget længere end en dag. Og der er så mange problemer i verden, at vi nogle gange kan føle, at alt er håbløst.
Men sandheden er, at vi altid har en grund til at håbe. Mormon sagde: »Jeg siger jer, at I skal have håb … ved Kristi forsoning« (Moro 7:41). Af denne grund har præsident Russell M. Nelson sagt: »Uanset hvor desperate ting kan virke, så husk, at vi har altid håb. Altid!«1
Er der et bedre tidspunkt at huske dette på end i julen, når vi fejrer fødslen af »verdens lys og liv og håb«?2 Skrifterne er fyldt med beretninger, der minder os om vores håb i Jesus Kristus. Faktisk blev skrifterne skrevet for at vidne om ham, så vi »kan fastholde håbet« (Rom 15:4).
Et af disse budskaber om håb kom for lidt over 100 år siden. Det kom i en mørk tid i historien til en Guds profet, der befandt sig i en udfordrende periode af sit liv. Det lærer os, at vi kan finde vores største håb i vor himmelske Fader og Jesus Kristus på grund af deres fuldkomne kærlighed til os og Frelserens forsonende nåde.
En vision for en verden i nød
Året 1918 var en vanskelig og krævende tid. Verden var ramt af en global pandemi – ligesom vi har været. Denne pandemi, der var forårsaget af influenza, spredte sig over hele verden og dræbte millioner. 1. verdenskrig havde tilmed raset siden 1914. Denne grusomme krig forårsagede utænkelig ødelæggelse, død og sorg.
Fotos: Getty Images
I lyset af disse verdensomspændende ulykker undrede mange sig over, om der var »et liv efter døden? Hvad sker der, når vi dør? Vil jeg se mine elskede igen?«
Præsident Joseph F. Smith (1838–1918), Kirkens sjette præsident, oplevede også personlige tragedier i 1918. Hans ældste søn, ældste Hyrum Mack Smith, en apostel, døde uventet. Et par måneder senere døde Hyrums hustru, Ida, og efterlod sig fem børn.3
Præsident Joseph F. Smith oplevede en personlig tragedie i 1918. Hans ældste søn, Hyrum Mack Smith, døde uventet. Et par måneder senere døde Hyrums hustru, Ida, og efterlod fem børn.
Præsident Smith havde mistet nærtstående før. Han var kun fem år, da hans far, Hyrum Smith, og hans onkel, profeten Joseph Smith, led martyrdøden i fængslet i Carthage. Hans mor, Mary Fielding Smith, døde, da han var 13 år. Præsident Smith mistede også sin hustru, Sarah, og 13 børn.4
Men disse dødsfald i 1918 bragte ny sorg. Præsident Smith søgte trøst i sin sorg og vendte sig til skriftstudie og bøn. Da han læste fra Det Nye Testamente og grundede over Jesu Kristi forsoning (se L&P 138:1-3), fik han et syn om åndeverdenen. Han så de retfærdige ånder, der med håb så frem til deres udfrielse fra døden (se L&P 138:11-15). Han så også Frelseren forkynde evangeliet for dem i åndeverdenen mellem tidspunktet for hans død og opstandelse (se L&P 138:19). Og han var vidne til, at Frelseren sendte retfærdige tjenere for at undervise dem, der ikke havde haft mulighed for at høre evangeliet i dette liv.
Dette syn kom, da verden havde et stort behov for håb. Præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sagde, at synet »åbenbarede flere detaljer om vor himmelske Faders plan for sine børn og Kristi forløsende kærlighed og den uforlignelige kraft i hans forsoning.«5
Håbefulde sandheder
De ånder, som præsident Smith så i synet, betragtede deres ånds adskillelse fra deres legeme ved døden »som trældom« (L&P 138:50). Præsident Smiths syn forsikrer os om, at denne »trældom« ikke er permanent. Gennem Frelseren har vi håb om, at vi en dag vil blive oprejst og »modtage en fylde af glæde« (L&P 138:17).
Dette syn forsikrer os også om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus har forberedt vejen for enhver sjæl til at få mulighed for at modtage himmelsk herlighed og evig lykke sammen med dem. Dette gælder selv for dem, der levede og »døde uden kundskab om dette evangelium, og som ville have antaget det« (L&P 137:7).
Vi behøver ikke at vente til det næste liv for at få håb. Vi kan føle håb nu, når vi tror på og sætter vores lid til Jesus Kristus. Håb er Åndens gave (se Moro 8:26), og det kommer til os på grund af Kristi forsoning.
En særlig måde at føle håb på
Da præsident Smith grundede over evangeliet og Frelserens forsoning, fik han et syn, der bragte trøst og håb til ham og til en verden i ufred. At grunde er mere end bare at tænke. Det betyder at reflektere dybt over noget – og det kan hjælpe jer med at føle mere håb. Afsæt tid i julen til at grunde over Frelseren.
Reflektér over, hvad hans fødsel, liv, lære og forsoning betyder for jer. Dette kan åbne jeres hjerte og lade Helligånden »[gyde] fred i [jeres] sind« (se L&P 6:23). Det kan velsigne jeres liv med lys og håb, selv når livet er svært.
Vi opfordres til at »trænge [os] frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker.« Og hvis vi »trænger [os] frem, idet [vi] tager for [os] af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).