2022
Knyttet til Frelseren gennem pagter
Februar 2022


»Bundet til Frelseren gennem pagter«, Til styrke for de unge, feb. 2022.

Kom og følg mig

1 Mosebog 17; 22; Abraham 2

Knyttet til Frelseren gennem pagter

Billede
David A. Bednar

At indgå og holde hellige pagter binder os til Frelseren.

Billede
billede

I præsident Russell M. Nelsons første budskab som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fremhævede han vigtigheden af hellige evangeliske pagter. Han sagde:

»Nu siger jeg til alle medlemmer af Kirken: Bliv på pagtens sti. Jeres forpligtelse til at følge Frelseren ved at indgå pagter med ham og derefter holde disse pagter vil åbne døren til enhver åndelig velsignelse og privilegium, der er tilgængelig for mænd, kvinder og børn overalt.«1

Herren Jesus Kristus opfordrer os alle til at »få del i hans frelse og i hans forløsnings kraft.«2 Løfterne, velsignelserne og kraften i de hellige pagter, vi indgår med ham, kan ændre vores hjerte, give os åndelig vejledning og beskyttelse og gøre os i stand til at nyde varig glæde.

Hvad er pagter?

En pagt er en aftale mellem Gud og hans børn. Det er vigtigt at huske, at han sætter vilkår og betingelser for alle evangeliske pagter; det gør I og jeg ikke. Vi udøver vores moralske handlefrihed til at lære om, acceptere og ære de pagter, Gud har fastsat.

Mange af jer har allerede indgået pagter, da I blev døbt. Og når I udvikler jer i Jesu Kristi evangelium, vil I indgå flere pagter. De mest hellige pagter modtages kun i det hellige tempel – Herrens hus.

Følgende fire principper fremhæver nogle af de løfter og velsignelser, der kommer ved værdigt at indgå og trofast at holde pagter med Gud.

Billede
familie ved tempel

Pagter hjælper os til at vide, hvem vi virkelig er

Gud har indgået pagter med sine trofaste børn siden verdens begyndelse. Abraham var for eksempel en stor profet, der ønskede retfærdighed og adlød alle Guds befalinger – deriblandt befalingen om at ofre sin dyrebare søn Isak. På grund af Abrahams standhaftige lydighed indgik Gud en pagt med ham og lovede ham de storslåede velsignelser ved en stor slægt, og at jordens folkeslag ville blive velsignet gennem hans »efterkommere«.3

Alle nationer bliver velsignet af Abrahams efterkommere, fordi hans efterkommere har ansvaret for at forkynde Jesu Kristi evangelium og indbyde alle til ved den rette præstedømmemyndighed at modtage frelsens og ophøjelsens ordinancer.4 Herren fornyede senere denne pagt med Abrahams søn, Isak, og hans barnebarn, Jakob, og i dag gennem os, der lever og tjener i tidernes fyldes uddeling i de sidste dage.

Hvordan vedrører disse løfter og velsignelser jer? I er enten gennem bogstavelig slægtslinje eller adoption retmæssige arvinger til Guds løfter til Abraham. I skal velsigne Guds sønner og døtre ved at vidne om Jesu Kristi guddommelighed, forkynde budskabet om hans gengivne evangelium og indbyde alle til at modtage hellige pagter og præstedømmeordinancer.

Vi er Guds sønner og døtre samt Abrahams efterkommere. Vi blev forudordinerede i forudtilværelsen og kom til jorden for at opfylde den pagt og det løfte, som Gud gav Abraham. Det er, hvem vi er, og det er grunden til, at vi er her – i dag og altid.

Pagter bringer os tættere på Frelseren

Løfter og velsignelser i pagter ville ikke være mulige uden vor Frelser, Jesus Kristus. Han opfordrer os til at se hen til ham,5 komme til ham,6 lære af ham,7 og binde os til ham8 gennem hans gengivne evangeliums pagter og ordinancer.

Pagter og ordinancer er byggeklodser, der gør os i stand til at bygge vores liv på »klippen, vor forløser«9 og hans forsoning. Netop fordi trofast overholdelse af hellige pagter binder os sikkert til Frelseren, bliver han den ultimative kilde til åndelig vejledning og styrke i vores liv.

Tag hans åg på jer

Frelseren har sagt: »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let.«10

Et åg er en træbjælke, som normalt bruges mellem to okser eller andre dyr, som gør dem i stand til sammen at trække et læs. Et åg placerer dyrene ved siden af hinanden, så de sammen kan udføre en opgave.

At indtræde i og holde hellige pagter binder os til Herren. Det betyder, at vi stoler på ham, sætter vores lid til ham og trækker vores byrde sammen med ham på livets rejse. Vores bedste indsats kan ikke sammenlignes med hans. Men når vi er bundet til og med Frelseren, kan vi modtage hans forsonings rensende, bemyndigende og yderligere kraft i vores liv.

I er aldrig alene

Et andet stort løfte og en velsignelse ved at forpligte os til Frelseren gennem pagter er, at vi ikke er og aldrig behøver at være alene. Med himmelsk hjælp kan vi trænge os frem med glæde i vores daglige liv. Gennem Frelserens forsoning og vores pagter får vi styrke til at gøre og blive det, som vi ganske enkelt ikke kunne gøre, og vi bliver kun afhængige af vores begrænsede jordiske evner.

Vi bliver velsignet umådeligt meget, når vi er bundet til Herren gennem hellige pagter. Og jeg vidner om, at denne udtalelse fra Herren er sand: »Fortsæt derfor jeres rejse, og lad jeres hjerte fryde sig; for se, jeg er med jer lige indtil enden.«11

Udskriv