»Livet med COVID-19 og bagefter«, Til styrke for de unge, feb. 2022.
Livet med COVID-19 og bagefter
Tingene har ændret sig – men det har I også.
De sidste to år har været temmelig vanvittige. Vi har stået over for en pandemi, der har gjort masker, fysisk afstand og virtuelle møder til en del af vores liv. Men nu kan alt endelig blive, som det var før!
Ikke sandt?!
Altså … måske, men det er sikkert ikke så let. Mange mennesker har følt sig isolerede og usikre. Og at gennemleve en pandemi er ikke den eneste gang, hvor vi vil have den slags følelser. Det her liv er ikke altid let, og det har heller aldrig været meningen. Vi vil alle komme til at stå over for udfordringer. Her er et par idéer til, hvordan I kan gøre overgangen til en normal tilværelse efter COVID-19 nemmere. Disse tips kan også hjælpe jer med at klare udfordringer i fremtiden.
Mød op
At leve livet gennem online undervisning, karantæne og nedlukninger kan nemt anspore os til at føle os trygge ved at blive hjemme og være alene. Men det har aldrig været meningen, at vi skulle leve i isolation. Det er nu mere end nogensinde før nødvendigt at mødes i kirken, på skolen eller i forbindelse med aktiviteter. Præsident Nelson har inviteret os til at hjælpe med at indsamle Israel,1 og det indebærer at hive op i sig selv og mødes med andre.
Tag kontakt til gamle venner igen, og opsøg nye venner
I visse venskaber kan der gå måneder, eller endda år, uden at man ser hinanden, men i det øjeblik, man genforenes føles det, som om intet har ændret sig. Men ikke alle venskaber er sådan. Nogle gange kan det efter lang tids adskillelse fra hinanden (såsom under en pandemi) føles mærkeligt, når man igen mødes med gamle venner. Her er et par tips til, hvordan I kan komme i kontakt med gamle venner eller få nye:
-
Vis jeres ven opmærksomhed. Venskab vokser sig stærkere, når I viser interesse for, hvad der virkelig sker i jeres vens liv. Prøv at lytte til jeres venner og bid mærke i, hvad de laver.
-
Husk, hvad de godt kan lide. Notér hvad deres yndlingssnacks, ‑sange, ‑farver, -sportshold er og så videre. I ved aldrig, hvornår disse oplysninger kan skabe lys i jeres vens liv!
-
Forskellige værdier. Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Kirken går fremad, når vi bruger denne … forskellighed og opmuntrer hinanden til at udvikle os og bruge vores talenter til at opløfte og styrke vores meddisciple.«2
-
Tag jer tid til at tjene. Send en venlig sms. Hjælp til med husligt arbejde. Del en færdighed. Vær en støtte på gode og dårlige dage. Ræk ud, og tilbyd jeres hjælp, hvor I kan. Husk, hvad Frelseren lærte os om at yde en sådan tjeneste: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste … det har I gjort mod mig« (Matt 25:40).
At hjælpe sig selv med at komme videre
Mange har under og efter pandemien haft en følelse af at sidde fast. Måske har I ikke været helt tilfredse og fornøjede med, hvordan det går for jer. Måske er jeres liv ikke, som I ville ønske.
Det kan der være flere årsager til. Det kan være dårlige vaner, knuste drømme, forspildte muligheder under karantænen eller simpelthen noget, som I ikke kan ændre på. Hvad det end er, så husk, at I ikke sidder håbløst fast. Der er ting, I kan gøre for at komme videre.
Husk altid, at Jesus Kristus, gennem sin uendelige forsoning, kan give jer styrke til at komme videre. Han kan hjælpe jer, når I henvender jer til ham. Frelseren kan vise jer den bedste måde at komme videre på.
Desuden må I huske på, at følelsen af at sidde fast ofte betyder, at noget ikke fungerer for jer, og at det er tid til at foretage en forandring. Det behøver ikke at være en stor forandring. Små ændringer kan gøre en stor forskel. Overvej at skrive ting ned, som I kan ændre, og udvælg derefter en, og begynd at arbejde på den så hurtigt som muligt.
At komme videre med »en ny normal«
Det bedste råd til at håndtere en pandemi eller enhver udfordring kommer fra profeten. Præsident Russell M. Nelson har sagt:
»I dag hører vi ofte om ›en ny normal‹. Hvis I virkelig ønsker at tage en ny normal til jer, opfordrer jeg jer til at vende jeres hjerte, sind og sjæl mere til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Lad det blive jeres nye normal.
Tag jeres nye normal til jer ved at omvende jer dagligt. Søg at blive stadigt mere rene i tanke, ord og handling. Tjen andre. Bevar et evigt perspektiv. Højn jeres kaldelser. Og uanset hvad jeres udfordringer er … må I så hver dag leve, så I er mere beredt til at møde jeres Skaber.«3
Hvordan kan I fare vild, når I følger profetens lære? Fortsæt med at tro på Jesus Kristus, selv om I ikke kan se resultaterne af jeres bestræbelser. Det bedste venter stadig!
Hvem kan I hjælpe?
Når I gennemlever en pandemi eller en hård situation, bør I søge mod andre mennesker. Men husk, at I også kan være en kilde til styrke for andre!
Der kan være en ny person i jeres menighed eller skole, der har brug for, at I rækker ud til dem. Hvor end I går hen, vil der være nogen, der vil have glæde af jeres lys og vidnesbyrd. Jeres talenter og personlighed kan være en velsignelse for dem omkring jer, så søg ydmygt disse muligheder for at tjene. Efterhånden kan I opleve, at jeres udfordringer synes lettere at overkomme.
Gud har givet jer en overflod af åndelige gaver, selv om I ikke helt kan se dem endnu. En af de bedste måder at styrke disse gaver på er ved at bruge dem og lade jeres lys skinne (se Matt 5:16).
Så bliv ved med at skinne!