2022
Når denne jul er anderledes
December 2022


»Når denne jul er anderledes«, Til styrke for de unge, dec. 2022.

Når denne jul er anderledes

Fred i julen, eller når som helst på året, er normalt et spørgsmål om fokus.

Angrebet på Pearl Harbor

Illustrationer: Jim Madsen

David gentog en apostels ord og sagde: »Frygt er Satans stærkeste våben for at gøre menneskeheden ulykkelig.«1

ung mand på talerstol

David Ikegami, en diakon fra Oahu i Hawaii, skulle en søndag tale ved en missionskonference. For syv måneder siden havde han oplevet en af de værste jul nogensinde – ikke kun for sin familie, men for hele landet. Han valgte at tale åbent imod frygt.

Han vidste selv en hel del om frygt. Året var i 1942. Flere måneder tidligere var den smukke ø, hvor Davids familie boede, blevet fuldstændigt forandret af ødelæggelser, da Japan bombede Pearl Harbor. Dagen efter det ødelæggende angreb gik USA ind i Anden Verdenskrig.

Frygten for fremtiden lå stadig tungt over landet. For at gøre tingene vanskeligere måtte japansk-amerikanere som familien Ikegami leve med alvorlige racefordomme efter bombningen af Pearl Harbor. Livet var hverken enkelt eller let for denne unge mand.

Så hvordan fandt han fred? For det første fokuserede han på at tjene. Han sluttede sig til en gruppe, der hjalp med at bygge stier og rydde tornede kiawe-træer fra stier til militærlejre. I mellemtiden deltog hans familie i indsamlingsindsatsen for at hjælpe de amerikanske soldater. Pengene derfra blev brugt til alt fra at købe bøger til filmskærme og projektorer for at øge moralen.

David sagde dengang, og citerede igen apostlen, ældste John A Widtsoe: »Der er sikkerhed overalt, hvor Herrens folk lever så værdigt, at de kan gøre krav på den hellige titel som borgere i vor Herres Zion.«2

David fandt fred ved at fokusere på Jesus Kristus.3

Krybbespil

Fred i julen

Det er vigtigt at finde fred, når som helst på året. Alligevel har visse tider af året ofte mange traditioner, forventninger og aktiviteter, der føles modstridende med den fred, vi alle håber på. I har eksempelvis måske jeres to-do-liste til sommeren, måske en til vinteren, og næsten helt sikkert en juleliste. Hvad gør vi med de lister, når livet er svært?

Under højtider bliver det særligt tydeligt, når tingene ikke går godt for os. Selv begivenheder, der fandt sted meget tidligere på året, som for eksempel dødsfald i familien, kan gøre ondt på ny omkring højtider. I sådant et år er det helt klart noget vigtigt, der er anderledes til jul.

Maria på 16 år fra Brasilien kæmpede en jul efter at have mistet endnu en elsket bedsteforælder. For nogle få år siden havde det været hendes morfar, og nu havde hun mistet sin farfar.

»Jeg kan huske, at julen altid var en magisk og utrolig oplevelse,« siger Maria. »Jeg kan huske, at jeg sang salmer med min familie, vågnede om natten for at se min julegave, spillede krybbespil om Kristi fødsel i grundskolen og mange andre ting, der prægede min barndom.«

Maria nød altid tiden sammen med familien. Men nu, hvor hendes farfar er død, er noget af glæden blevet taget fra hende ved juletid. Hendes vej gennem sorgen omfattede på samme måde som David fokus på Kristus.

»Når jeg fokuserer på Jesus Kristus, særligt ved juletid, giver det mig en vished om, at denne tristhed og længsel ikke varer for evigt,« siger Maria. »Jeg ved, at Gud altid er med mig. Med tiden har jeg følt dette hul i mig blive fyldt med Frelserens kærlighed.«

Maria har stadig én levende bedsteforælder – sin mormor. »Jeg nyder al den tid, jeg har med min mormor,« siger hun. »Selvom mine andre bedsteforældre og slægtninge ikke længere er hos mig, så ved jeg, at jeg vil se dem igen en dag. Vi har en evighed sammen foran os.«

Jesus Kristus

Kilden til fred

Det Første Præsidentskab delte for nylig dette budskab med verden: »Vi ved, at varig fred kan findes gennem Jesus Kristus. Han kan berolige og trøste vores sjæl, selv midt i forfærdelige konflikter.«4

Hvis jeres verden synes at smuldre på et personligt eller globalt plan, er løsningen den samme. Fokusér på Jesus Kristus. Så følger freden.

Noter

  1. John A. Widtsoe, »If Ye Are Prepared Ye Shall Not Fear«, i Conference Report, apr. 1942, s. 33; se også Saints, 3:434.

  2. Widtsoe, »If Ye Are Prepared Ye Shall Not Fear«, s. 33; se også Saints 3:434.

  3. Se Saints, 3:433-552.

  4. »First Presidency Statement on Armed Conflict«, 25. feb. 2022; newsroom.ChurchofJesusChrist.org.