2023
Vi kan omvende os
Marts 2023


»Vi kan omvende os«, Til styrke for de unge, mar. 2023.

Alt formår jeg i Kristus

Unge fortæller, hvordan Kristus har styrket dem til at gøre svære ting (se Fil 4:13).

Vi kan omvende os

en ung mand

Selvom jeg blev døbt, da jeg var otte år gammel, gjorde jeg ikke altid det rette. Da jeg var teenager, begyndte jeg at være sammen med en gruppe fyre, og vi blev involveret i ting, som jeg vidste ikke var gode.

Da min søster blev gift, hjalp hun mig tilbage til Kirken. Jeg lærte om vigtigheden af visdomsordet og af at behandle mit legeme godt.

Men en dag begik jeg endnu en alvorlig synd. Jeg følte, at jeg ikke kunne have Ånden eller præstedømmets kraft hos mig. Jeg følte mig værdiløs og troede ikke, at jeg ville være i stand til at udføre mit ansvar i kirken, som at velsigne og omdele nadveren.

Men evangeliet lærte mig, at vi altid kan omvende os. Det var svært at mødes med min biskop og bekende min synd. Det var svært for mig at vide, at folk kunne se mig gå ind på biskoppens kontor. Men jeg ønskede Herrens fred, og jeg ønskede at omvende mig.

Min biskop bad en bøn sammen med mig og fortalte mig, at Herren altid er barmhjertig mod dem, der søger at omvende sig, og at jeg vil være i stand til at komme mig over min fejl. Jeg er nu begyndt at læse skrifterne og bede, og jeg ved, at det hjælper mig til at modstå fristelse.

Hvis omvendelsesprocessen er svær for jer, bør I altid huske gaven ved Jesus Kristus og hans mirakuløse forsoning. Vi begår alle synder og fejl, og vi vil ikke opnå fuldkommenhed i dette liv. Men gennem Jesu Kristi forsoning og det blod, han udgød for os, kan vi altid omvende os. Med Herrens hjælp kan vi bevæge os fremad mod fuldkommenhed.

Kenneth B. fra Tonga