»Kom til mig«, Til styrke for de unge, mar. 2023.
Linje på linje
Kom til ham
Frelseren opfordrer os til at lægge vores byrder på ham.
Kom til mig
Vi kan komme til Frelseren ved at lære hans evangelium at kende, have tro på ham, omvende os, indgå og holde pagter og følge hans eksempel.
Slider jer trætte … tunge byrder
Fysisk arbejde og fysiske byrder kan udmatte os, men det kan mentale, følelsesmæssige og åndelige byrder også. Frelseren tilbyder os sin fred, uanset hvilken slags byrder vi bærer.
åg
Et åg er et redskab til at binde to dyr sammen, så de kan trække et læs sammen, såsom en plov eller en vogn. Åget har som regel en træbjælke, der hviler på hvert dyrs skuldre og fordeler vægten.
lær
Vi kan lære af Jesus Kristus ved at studere hans lærdomme og hans eksempel – og ved at prøve at følge dem.
hvile
Frelserens hvile er hans fred, som stilner vores sind og ånd. Han hjælper os til at overvinde verdslige bekymringer og giver os åndelig styrke, når vi føler os svage.
godt … let
Når vi tager Frelserens åg på os, betyder det, at vi binder os til ham gennem pagter. Det betyder at give vores hjerte til ham og hans værk. Når vi gør det, føles vores byrder lettere, fordi han hjælper os.