Jeg er discipel af Jesus Kristus

Unge Kvinders og Unge Mænds hovedpræsidentskaber

I kan følge Frelseren og sprede hans ord til andre.

Har I nogensinde undret jer over, hvorfor Jesus efter at have helbredt folk bad nogle af dem om ikke at sige det til nogen (se Mark 7:36)? En årsag kan have at gøre med, hvilken slags tilhængere han havde brug for. I tænker måske, at hvis folk talte om deres helbredelser, var det en god måde for Jesus at tiltrække tilhængere på. Men Jesus havde ikke blot brug for tilhængere. Han havde brug for disciple.

Jesus sagde til Peter og Andreas: »Kom og følg mig« (Matt 4:19). I Joseph Smiths oversættelse af verset står der: »Jeg er ham, om hvem det er skrevet af profeterne; følg mig« (JSO Matt 4:18, Guide til Skrifterne). Opfordringen gik ikke på at hænge ud sammen med ham i et stykke tid. Han ønskede, at de for evigt skulle være hans disciple.

Han ønskede ikke blot, at de skulle se ham undervise folk, elske mennesker og udføre mirakler. Han ønskede, at de skulle gøre det samme. Han ønskede, at hans værk skulle blive deres værk. At vælge Kristus betød, at de skulle lære at tjene, som han tjente, og tænke, som han tænkte. De øvede sig i at leve, som han levede, og han underviste dem og gav dem den hjælp, de havde brug for til at blive mere som ham.

Det græske ord for discipel er mathetes. Det betyder mere end en, der følger eller studerer. Det oversættes ofte som lærling. På Kristi tid valgte disciple typisk den mester, som de ønskede at lære af med tanke på selv at blive mestre. Kristus fulgte ikke den typiske praksis. Han vendte den om og opsøgte i stedet sine disciple. I dag kalder Kristus os til sig. Han kalder os til at være sine disciple og forkynde hans ord blandt hans folk, så de kan få evigtvarende liv (se 3 Ne 5:13).

En ung kvinde fra Haiti i Caribien viste sit ønske om at være Kristi discipel ved at invitere sin veninde, der ikke var medlem af Kirken, med til et FSY-stævne. Til at begynde med ønskede hendes venindes far ikke at give sin datter lov til at tage med. Kirkens ledere forklarede om de positive oplevelser, der ventede hende, og de vidunderlige unge voksne vejledere, der ville våge over hende. Faderen gav sin datter lov til at deltage, og da han havde set den forskel, det gjorde i hendes liv, gav han hende også lov til at komme til Kirkens møder og – seks måneder senere – til at blive døbt.

En ung mand fra Argentina i Sydamerika viste sit ønske om at være Kristi discipel ved at dele noget af sit slik med en ven, da de tog bussen sammen i skole. Da han kom til en kaffesmag, forklarede han, at han aldrig havde lært at lide den smag, da ingen i hans familie drak kaffe. Det førte til en samtale om Kirken, hvilket førte til en invitation til at komme til møderne, hvilket med tiden førte til, at hans ven sluttede sig til Kirken og tjente som missionær i Chile.

Ikke alle, I taler med om Kirken eller indbyder til en kirkeaktivitet, vil ønske at være med. Det er helt i orden. Heller ikke alle, som Kristus talte med, mens han var på jorden, fulgte ham. Men når vi vælger at være Jesu Kristi disciple og forkynde hans ord, vil han give os mod og guddommelig hjælp. Vi vil lære, hvordan vi bliver mere som ham, og det er det, disciple gør.