Til styrke for de unge
Jesu Kristi discipel
Januar 2024


»Jesu Kristi disciple«, Til styrke for de unge, jan. 2024.

Linje på linje

Jesu Kristi discipel

Se, hvordan Mormons beskrivelse af sig selv også gælder for jer.

profeten Mormon

Jesu Kristi discipel

Ordet discipel betyder en, der lærer af en lærer eller mester (som en elev eller en lærling).

Jesu Kristi disciple lærer af ham, følger hans lære og prøver at være som ham.

kaldet af ham til at kundgøre hans ord

Nogle mennesker har en særlig kaldelse til at forkynde Kristi ord, som fx missionærer. Men gennem vores pagter lover vi at holde hans bud, herunder befalingen om at være verdens lys (se Matt 5:14-16). Og vi erklærer os villige til at »stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9).

Alle medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kaldes til at hjælpe til med at udføre Herrens værk og dele hans evangelium (se L&P 38:40-41).

evigtvarende liv

Evigtvarende liv betyder livet i det celestiale rige med vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Dette er belønningen for folk, der tror på Jesus Kristus, omvender sig, indgår og overholder pagter og holder ud indtil enden.

Herren har sagt: »For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Disciple hjælper ham med at udføre sit arbejde.