Små og enkle ting
Vi har brug for at blive påmindet om, at over tid bliver tilsyneladende små ting tilsammen til noget stort.
I.
Mine kære brødre og søstre, som jer er jeg blevet dybt berørt, opbygget og inspireret af budskaberne og musikken og følelsen af at være sammen på dette tidspunkt. Jeg er sikker på, at jeg taler på jeres vegne, når jeg udtrykker min taknemmelighed for vores brødre og søstre, der som redskaber i Herrens hænder har givet os den styrke, der kommer af at være sammen på dette tidspunkt.
Jeg er taknemmelig for at kunne tale til dette publikum her påskesøndag. I dag fejrer vi sammen med andre kristne, at Herren Jesus Kristus opstod. For medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Jesu Kristi bogstavelige opstandelse en grundpille i vores tro.
Eftersom vi tror på beretningerne i både Bibelen og Mormons Bog om, at Jesus Kristus bogstavelig talt opstod, tror vi også på de talrige belæringer i skriften om, at en lignende opstandelse vil blive alle dødelige, som nogensinde har levet på denne jord, til del. Denne opstandelse giver os det, apostlen Peter kalder et »levende håb« (1 Pet 1:3). Det levende håb er vores overbevisning om, at døden ikke er afslutningen på vores identitet, men blot et nødvendigt skridt i vor himmelske Faders nådige plan for frelse af hans børn. Denne plan fordrer en overgang fra dødelighed til udødelighed. Det, der står helt centralt i denne overgang, er dødens aftensol og det strålende morgengry, der er gjort mulig af vor Herre og Frelsers opstandelse, som vi fejrer denne påskesøndag.
II.
I en fin salme, der er skrevet Eliza R. Snow, synger vi:
For at fremme dette guddommelige mål og denne himmelske harmoni samles vi til møder, deriblandt denne konference, for at undervise og opbygge hinanden.
Jeg har følt, at min tekst her til morgen skulle være Almas belæringer af hans søn Helaman, som findes i Mormons Bog: »Ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6).
Vi bliver belært om mange små og enkle ting i Jesu Kristi evangelium. Vi har brug for at blive påmindet om, at over tid bliver disse tilsyneladende små ting tilsammen til noget stort. Der er blevet talt meget om dette emne af generalautoriteter og andre respekterede undervisere. Emnet er så vigtigt, at jeg føler, jeg må tage det op igen.
Jeg blev påmindet om kraften i små og enkle ting over tid af noget, jeg så, da jeg var ude og gå morgentur. Her er et billede, jeg tog. Det tykke og stærke cementfortov er revnet. Er det en følge af et stort og stærkt tryk nedefra? Nej, denne revne er forårsaget af, at den langsomme og stille vækst af en rod fra et træ i nærheden. Her er et lignende eksempel, som jeg så på en anden gade.
Den kraft, der har fået dette solide fortov til at revne, var for lille til at måle på daglig eller månedlig basis, men denne virkning har over tid været utrolig stærk.
Så det er de små og enkle tings virkning over tid, vi undervises om af skrifterne og de levende profeter. Tænk på det skriftstudium, vi lærer at gøre til en del af vores daglige liv. Eller tænk på de personlige bønner, og at familien sammen knæler ned, som er almindelig praksis for trofaste sidste dages hellige. Tænk på de unges deltagelse i seminar eller institutklasser for unge voksne. Hver af disse kutymer kan virke små og enkle, men over tid resulterer de i stærk åndelig opbyggelse og udvikling. Det sker, fordi hver af disse små og enkle ting indbyder til Helligåndens ledsagelse, Talsmanden, som oplyser og vejleder os til sandheden, som præsident Eyring har forklaret.
En anden kilde til åndelig opbyggelse og udvikling er den stadige praksis ved omvendelse, selv fra tilsyneladende små overtrædelser. Vores egen inspirerede selvevaluering kan hjælpe os til at se, hvor vi kommer til kort, og hvordan vi kan gøre det bedre. En sådan omvendelse bør gå forud for vores ugentlige deltagelse i nadveren. Nogle af de ting, der er værd at overveje i denne omvendelsesproces, beskrives i salmen, »Har jeg gjort noget godt«:
Det er vitterligt små ting, men de er vitterligt også gode eksempler på det, Alma belærer sin søn Helaman om: »Og Gud Herren virker ved midler for at opnå sine store og evige formål; og ved meget små midler … tilvejebringer [Herren] mange sjæles frelse« (Alma 37:7).
Præsident Steven C. Wheelwright gav en forsamling på Brigham Young University-Hawaii denne inspirerede beskrivelse af Almas undervisning: »Alma bekræfter over for sin søn, at Herren visseligt følger et mønster, når vi udøver tro på ham og følger hans råd i de små og enkle ting, idet han velsigner os med små dagligdags mirakler og over tid med store og underfulde ting.«
Ældste Howard W. Hunter sagde, at »ofte er det de almindelige opgaver, som vi udfører, der har den mest positive virkning på andres liv, i forhold til det som verden så ofte omtaler som storhed.«
En overbevisende sekulær lærdom om dette princip kommer fra tidligere senator Dan Coats fra Indiana, som skrev: »Den eneste forberedelse til den ene helt afgørende beslutning, der kan ændre ens liv eller endog en hel nation, ligger i de hundred- og tusindvis af halvbevidste, selvdefinerende og tilsyneladende uvigtige beslutninger, vi træffer helt privat.«
Disse »tilsyneladende uvigtige« private beslutninger indebærer, hvordan vi bruger vores tid, hvad vi ser på TV og internettet, hvad vi læser, den kunst og musik vi omgiver os med på arbejdet og derhjemme, hvilken underholdning vi søger, og hvordan vi opfylder vores løfte om at være ærlige og sandfærdige. En anden tilsyneladende lille og enkel ting er at være høflige og glade i vores personlige relationer.
Ingen af disse ønskværdige små og enkle ting vil føre noget større med sig, medmindre de udøves konstant og konsekvent. Det siges, at præsident Brigham Young skulle have sagt: »Vores liv udformes af små, enkle tilfælde, der tilsammen bliver en hel del, når man gør det op, og bliver en mands eller kvindes hele liv.«
Vi er omgivet af mediernes indflydelse og kulturel nedbrydning, som vil trække os nedad med strømmen, hvis vi ikke bliver ved med at stå imod. For at bevæge os mod strømmen hen mod vores evige mål må vi blive ved med at padle. Det hjælper, hvis vi er en del af en gruppe, der padler som et ro-hold i aktion. For at gøre det eksempel endnu tydeligere kan strømme i kulturen være så stærke, at hvis man holder op med at padle, bliver man ført nedad mod et sted, vi ikke søger, men som bliver uundgåeligt, hvis vi ikke konstant forsøger at bevæge os fremad.
Da Nefi havde sagt, at selv tilsyneladende små ting kunne have store konsekvenser, skrev han: »Og således ser vi, at Herren ved små midler kan frembringe store ting« (1 Ne 16:29). Det Gamle Testamente rummer mindeværdige eksempler på dette. Der kan vi læse om, hvordan israelitterne blev plaget af slanger. Mange døde af deres bid (se 4 Mos 21:6). Da Moses bad Herren om at komme dem til undsætning, blev han inspireret til at lave »en kobberslange og sætte den på en stang.« Og »hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet« (vers 9). Sådan en lille ting med så mirakuløse resultater! Og alligevel, som Nefi forklarede, da han brugte dette eksempel og underviste dem, som gjorde oprør mod Herren, selv da Herren havde beredt en enkel måde, de kunne blive helbredt på, var der »på grund af vejens enkelhed, eller lethed … mange, der omkom« (1 Ne 17:41).
Det eksempel og den undervisning minder os om, at vejens enkelhed eller den påbudte opgaves lethed ikke betyder, at den ikke er vigtig for at opnå vores retfærdige ønsker.
På samme vis kan selv små ulydige handlinger eller mindre fejl, når det gælder om at følge retskaffen praksis, trække os nedad og ende med noget, vi er blevet advaret imod. Visdomsordet er et eksempel på dette. Virkningen på kroppen af en enkel cigaret eller en enkel drink eller en enkel dosis af et andet stof kan nok ikke måles. Men over tid bliver virkningen stærk og måske uafvendelig. Husk, at revnerne i fortovet fremkom gradvist ved, at trærødderne lige så stille udvidede sig lidt. En ting er sikkert, de forfærdelige konsekvenser af at deltage i eller bruge noget, der kan være vanedannende såsom stoffer, der nedbryder vores legemer, eller pornografisk materiale, der nedbryder vores sind, kan helt undgås, hvis vi aldrig prøver det den første gang – end ikke en eneste gang.
For mange år siden beskrev præsident M. Russell Ballard ved en generalkonference, hvordan »små og enkle ting kan have en negativ og ødelæggende indvirkning på en persons frelse.« Han sagde: »Ligesom svage fibre, der danner en tråd, derefter en snor og til sidst et reb, kan disse små ting tilsammen blive for stærke til, at man kan knække dem. Vi må altid være opmærksomme på den styrke, som små og enkle ting kan have på at opbygge åndelighed. Samtidig må vi være opmærksomme på, at Satan vil bruge små og enkle ting til at lede os ud i desperation og ulykke.«
Præsident Wheelwright kom med en lignende advarsel til sin forsamling på BYU-Hawaii: »Det er, når man undlader at gøre de små og enkle ting, at troen vakler, miraklerne ophører og fremgangen mod Herren og hans rige først sættes på pause og siden begynder at gå i opløsning, efterhånden som søgen efter Guds rige erstattes med mere timelige sysler og verdslige ambitioner.«
For at beskytte os mod de akkumulerede negative virkninger, der er ødelæggende for vores åndelige fremgang, må vi følge den åndelige anvisning i de små og enkle ting. Ældste David A. Bednar beskrev dette princip på en kvindekonference på BYU: »Vi kan lære meget om naturen og vigtigheden af dette åndelige mønster af teknikken med at dryppe vand på jord i meget små doser,« i modsætning til at oversvømme eller oversprøjte med store mængder vand, hvor det ikke er nødvendigt.
»Den stadige dryppen med vand synker dybt ned i jorden og giver et højt fugtighedsniveau i jorden, hvor planterne kan trives. På samme måde kan I og jeg, hvis vi er indstillet på det og jævnligt modtager dryp af åndelig næring, opleve, at evangeliets rødder kan stikke dybt ned i vores sjæls muld, kan blive fast etableret og jordforbundet og kan frembære usædvanlig og udsøgt frugt.
Det åndelige mønster af de små og enkle ting, der kan afstedkomme noget større, giver karakterfasthed og standhaftighed, større fromhed og dybere omvendelse til Herren Jesus Kristus og hans evangelium.«
Profeten Joseph Smith underviste om dette princip med de ord, der nu er en del af Lære og Pagter: »Lad ingen regne det for småting, for der er meget, som ligger i fremtiden, og som vedrører de hellige, der afhænger af det« (L&P 123:15).
I forbindelse med de tidligste forsøg på at grundlægge Kirken i Missouri rådede Herren til at udvise tålmodighed for »alt må ske til sin tid« (L&P 64:32). Så kom han med denne store læresætning: »Bliv derfor ikke trætte af at gøre godt, for I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort« (L&P 64:33).
Jeg tror, at vi alle ønsker at følge præsident Russell M. Nelsons opfordring til at trænge os frem »ad pagtens vej.« Vores forsæt om at gøre det styrkes ved konstant at følge de »små ting«, vi undervises om i Jesu Kristi evangelium og lederne i hans kirke. Jeg vidner om ham og nedkalder hans velsignelser over alle, som forsøger at holde sig på pagtens vej, i Jesu Kristi navn. Amen.