Nu er tiden inde
Hvis der er noget i jeres liv, I skal tage stilling til, er tiden nu.
For flere år siden, da jeg forberedte mig på en forretningsrejse, fik jeg smerter i brystet. Min hustru besluttede ud af bekymring at tage med mig. På det første fly blev smerten så meget værre, at det var svært for mig at trække vejret. Da vi landede, forlod vi lufthavnen og tog hen på det lokale hospital, hvor lægen efter adskillige prøver erklærede, at det var sikkert at fortsætte vores rejse.
Vi tog tilbage til lufthavnen og gik ombord på et fly til vores endelige rejsemål. Da vi var ved at lande, bad kaptajnen over højtaleren mig om at give mig til kende. Stewarden kom hen til os og sagde, at de lige havde modtaget et nødopkald og fortalte, at en ambulance ventede i lufthavnen på at tage mig til hospitalet.
Vi kom ind i ambulancen og blev hastet af sted til den lokale skadestue. Der blev vi modtaget af to bekymrede læger, der forklarede, at jeg var blevet fejldiagnosticeret og faktisk havde en alvorlig blodprop i lungen, som krævede øjeblikkelig lægehjælp. Lægerne fortalte os, at mange patienter ikke overlever denne tilstand. Da lægerne vidste, at vi var langt væk hjemmefra, og de ikke var sikre på, om vi var forberedte på sådan en livsændrende begivenhed, sagde de, at hvis der var noget i vores liv, som vi skulle tage stilling til, så var det tid til det nu.
Jeg husker, hvordan hele mit livsperspektiv i det angstfyldte øjeblik næsten omgående ændrede sig. Det, der virkede så vigtigt for lidt siden, var pludselig ikke så vigtigt. Mine tanker fløj fra dette livs bekymringer til et evigt perspektiv – tanker om min familie, børn, min hustru og til sidst en vurdering af mit liv.
Hvordan havde vi det som familie og individuelt? Levede vi i overensstemmelse med de pagter, vi havde indgået og Herrens forventninger, eller havde vi måske ubevidst ladet verdens bekymringer distrahere os fra det, der betyder mest?
Jeg opfordrer jer til at tage ved lære af denne oplevelse: At træde tilbage fra verden og vurdere jeres liv. Eller med lægens ord: Hvis der er noget i jeres liv, I skal tage stilling til, er tiden nu.
Vurdering af vores liv
Vi lever i en verden med en overflod af information, den er domineret af et stadigt stigende antal forstyrrelser, der gør det sværere og sværere at sortere i livets postyr og fokusere på det, der er af evig værdi. Vores dagligliv angribes af opsigtsvækkende overskrifter, der serveres af hurtigt ændrende teknologier.
Medmindre vi bruger tid på at reflektere, indser vi måske ikke, hvilken påvirkning dette tempofyldte miljø har på vores daglige liv og de valg, vi træffer. Vi kan opdage, at vores liv fortæres af små bidder af information i memes, videoer og iøjnefaldende overskrifter. Selvom de er interessante og underholdende, har de fleste af dem ikke meget med vores evige udvikling at gøre, og alligevel former de vores syn på vores jordiske liv.
Disse verdslige forstyrrelser kan sammenlignes med dem i Lehis drøm. Når vi bevæger os fremad på pagtsstien med et fast greb om jernstangen, hører og ser vi dem, der »spotte[r] og pege[r] fingre« fra den store og rummelige bygning (1 Ne 8:27). Det kan være, at vi ikke gør det bevidst, men nogle gange stopper vi op og skifter fokus for at se, hvad alt postyret handler om. Nogle af os giver måske endda slip på jernstangen og går tættere på for bedre at kunne se. Andre kan falde helt fra »på grund af dem, som hånede dem« (1 Ne 8:28).
Frelseren advarede os: »Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af … dagliglivets bekymringer« (Luk 21:34). Nutidig åbenbaring minder os om, at mange er kaldet, men få er udvalgt. De bliver ikke udvalgt, »fordi deres hjerte er … optaget af det, der hører denne verden til, og tragter efter anerkendelse fra mennesker« (L&P 121:35; se også v. 34). Vurdering af vores liv giver os mulighed for at træde tilbage fra verden, reflektere over, hvor vi befinder os på pagtsstien og om nødvendigt foretage tilpasninger for at sikre et fast greb og et fremadrettet blik.
Præsident Russell M. Nelson opfordrede for nyligt ved et verdensomspændende foredrag for unge, de unge til at træde tilbage fra verden og frigøre sig af de sociale medier ved ikke at bruge dem i syv dage. Og i går aftes gav han en lignende opfordring til søstrene som en del af sin tale ved kvindernes møde. Han bad så de unge om at lægge mærke til, om der var nogen forandring i, hvordan de havde det, hvad de tænkte og endda hvordan de tænkte. Han bad dem derefter om at foretage »en grundig evaluering af [deres] liv med Herren … for at sikre [sig], at [deres] fødder er solidt plantet på pagtsstien.« Hvis der var noget, de havde brug for at ændre i deres liv, så »er i dag det perfekte tidspunkt til at ændre sig,« sagde han opmuntrende til dem.1
Når vi vurderer, om der er noget i vores liv, der skal ændres, kan vi stille os selv et praktisk spørgsmål: Hvordan kan vi hæve os over verdens forstyrrelser og forblive fokuserede på målet om evigheden foran os?
I en konferencetale i 2007 med titlen »God, bedre, bedst«, lærte præsident Dallin H. Oaks os, hvordan man prioriterer blandt vores mange modstridende verdslige krav. Han sagde: »Vi må forsage nogle gode ting for at kunne vælge noget, som er bedre eller bedst, fordi det udvikler tro på Herren, Jesus Kristus, og styrker vores familie.«2
Må jeg foreslå, at det bedste i livet er centreret om Jesus Kristus og forståelse af de evige sandheder om, hvem han er, og hvem vi er i vores forhold til ham.
Søg sandhed
Når vi stræber efter at lære Frelseren at kende, bør vi ikke overse den grundlæggende sandhed om, hvem vi er, og hvorfor vi er her. Amulek minder os om, at »dette liv er tiden for … at berede sig til at møde Gud,« tiden, »som er os givet til at berede os til evigheden« (Alma 34:32-33). Som det velkendte udsagn minder os om: Vi er ikke mennesker, der har en åndelig oplevelse. Vi er åndelige væsner, der har en menneskelig oplevelse.«3
En forståelse af vores guddommelige oprindelse er afgørende for vores evige udvikling og kan befri os fra livets forstyrrelser. Frelseren lærte os:
»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie« (Joh 8:31-32).
Præsident Joseph F. Smith sagde: »Den største bedrift, mennesket kan udføre her i denne verden, er at gøre sig fortrolig med guddommelig sandhed, så indgående og fuldstændigt, at intet levende væsens eksempel eller opførsel i verden nogen sinde kan få det til at vende sig bort fra den viden, det har opnået.«4
I verden i dag har debatten om sandhed nået et ekstremt niveau, hvor alle parter hævder sandhed, som om det er et relativt koncept, der er åbent for personlig fortolkning. Den unge Joseph Smith oplevede, at »så stor var forvirringen og striden« i hans samtid, »at det var umuligt … at komme til nogen sikker konklusion om, hvem der havde ret, og hvem der havde uret« (JS-H 1:8). Det var »midt i denne krig på ord og tumult på grund af forskellige meninger«, at han søgte guddommelig vejledning ved at søge sandhed (JS-H 1:10).
Ved aprilkonferencen sagde præsident Nelson: »Hvis vi skal gøre os noget håb om at kunne gennemskue de utallige stemmer og menneskers filosofi, der angriber sandheden, må vi lære at modtage åbenbaring.«5 Vi må lære at stole på sandhedens ånd, »som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den« (Joh 14:17).
Mens denne verden hurtigt bevæger sig mod alternative virkeligheder, må vi huske Jakobs ord om, at »Ånden taler sandheden og lyver ikke. Derfor taler den om ting, som de virkelig er, og om ting, som de virkelig vil blive; derfor bliver disse ting givet tydeligt til kende for os til vor sjæls frelse« (Jakob 4:13).
Når vi træder tilbage fra verden og vurderer vores liv, så er tiden inde til at overveje, hvilke ændringer vi må lave. Vi kan finde stort håb i at vide, at vores eksempel Jesus Kristus endnu engang har vist vejen. Inden sin død og opstandelse, da han arbejdede for at hjælpe dem omkring sig til at forstå hans guddommelige rolle, mindede han dem om, »at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden« (Joh 16:33). Om ham bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.