Forældre og børn
Vor himmelske Faders store plan for lykke fortæller jer, hvem I er, og hvad formålet med jeres liv er.
Mine kære søstre, hvor er det vidunderligt med dette nye konferencemøde for Kirkens kvinder fra otte år og ældre. Vi har hørt inspirerende budskaber fra søstrene og præsident Henry B. Eyring. Præsident Eyring og jeg elsker at arbejde under ledelse af præsident Russell M. Nelson, og vi ser frem til hans profetiske tale.
I.
Børn er vores mest dyrebare gave fra Gud. Alligevel lever vi i en tid, hvor mange kvinder ikke ønsker at tage del i at få og opdrage børn. Mange unge voksne udskyder ægteskab, indtil timelige behov er mødt. Gennemsnitsalderen for ægteskaber i vores kirke er steget med mere end to år, og antallet af børn, der bliver født af kirkemedlemmer, er faldende. USA og nogle andre lande står over for en fremtid, hvor for få børn bliver til voksne, der kan forsørge antallet af pensionerede voksne.1 Over 40 procent af de fødende kvinder i USA er ugifte mødre. Det gør børnene sårbare. Disse tendenser strider mod vor Faders guddommelige frelsesplan.
II.
Sidste dages hellige kvinder forstår, at det at være mor er deres højeste prioritet, deres ultimative glæde. Præsident Gordon B. Hinckley sagde: »Kvinder finder for det meste deres største tilfredsstillelse, deres største glæde i deres hjem og familie. Gud har i kvinden lagt noget guddommeligt, som kommer til udtryk i en stille styrke, i forædling, i fred, i barmhjertighed, i dyd, i sandhed og i kærlighed. Og alle disse fortrinlige egenskaber finder deres sandeste og mest tilfredsstillende udtryk i moderskabet.«
Han forsatte: »Det vigtigste job, en kvinde nogensinde kommer til at udføre, vil være at passe og undervise og leve og opmuntre og opfostre sine børn i retfærdighed og sandhed. Der er ikke andet, der kan sammenlignes med det, uanset hvad hun gør.«2
Mødre, elskede søstre, vi elsker jer, for dem I er, og for det I gør for os alle.
I præsident Russell M. Nelsons vigtige tale fra 2015, der hed »En inderlig bøn til mine søstre«, sagde han:
»Guds rige er ikke og kan ikke blive fuldstændigt uden kvinder, der indgår hellige pagter og derefter holder dem, kvinder, der kan tale med kraft og myndighed fra Gud …
Lad mig i dag tilføje, at vi har brug for kvinder, der ved, hvordan de får vigtige ting til at ske ved deres tro, og som er modige forsvarere af moral og familien i en syndig verden. Vi har brug for kvinder, der helliger sig at lede Guds børn på pagtens sti mod ophøjelse; kvinder, der ved, hvordan man modtager personlig åbenbaring, som forstår kraften i og freden ved tempelbegavelsen; kvinder, der ved, hvordan de påkalder sig himlens kræfter for at beskytte og styrke børn og familier; kvinder, der frygtløst underviser.«3
Disse inspirerede lærdomme er alle baseret på »Familien: En proklamation til verden«, hvor denne genoprettede kirke atter bekræfter den lære og praksis, der var central for Skaberens plan, før han skabte jorden.
III.
Nu taler jeg til den yngre del af jer tilhørere. Mine kære unge søstre, I er unikke på grund af jeres kundskab om Jesu Kristi gengivne evangelium. Jeres kundskab vil gøre jer i stand til at udholde og overvinde vanskelighederne ved at vokse op. Fra en ung alder har I deltaget i projekter og programmer, der har udviklet jeres talenter, såsom at skrive, tale og planlægge. I har lært ansvarlig adfærd, og hvordan I skal modstå fristelsen til at lyve, snyde, stjæle eller nyde alkohol eller stoffer.
Jeres eneståenhed blev anerkendt i en undersøgelse foretaget af University of North Carolina om amerikanske teenagere og religion. En artikel i Charlotte Observer havde titlen »Mormon teens cope best: Study finds they top peers at handling adolescence«. Denne artikel konkluderede, at »mormonerne var bedst til at undgå risikabel opførsel, klare sig godt i skolen og have en positiv indstilling til fremtiden.« En af forskerne bag undersøgelsen, der interviewede de fleste af vores unge, sagde: »I næsten alle kategorierne, vi så på, var der et klart mønster: Mormonerne lå øverst.«4
Hvorfor klarer I jer bedst trods vanskeligheder med at vokse op? Unge piger, det er, fordi I forstår vor himmelske Faders store plan for lykke. Den fortæller, hvem I er, og hvad formålet er med livet. Unge med den forståelse ligger bedst i forhold til problemløsning og at vælge det rette. I ved, at I kan få Herrens hjælp til at overvinde alle vanskeligheder ved at vokse op.
En anden grund til, at I klarer jer godt, er, at I forstår, at I er børn af vor himmelske Fader, der elsker jer. Jeg er sikker på, at I kender vores storslåede salme, »Kære barn, din Gud er nær dig«. Her er første vers, som vi alle har sunget og troet på:
Kære barn, din Gud er nær dig,
hvor du vandrer dag og nat,
og med velbehag han ser dig,
om du øver dyd og ret.5
Der er to lærdomme i dette vers: For det første er vor himmelske Fader os nær og våger over os dag og nat. Tænk over det! Gud elsker os, han er os nær, og han våger over os. For det andet, så glæder han sig over, at vi »øver dyd og ret«. Hvilken trøst er det ikke midt i alle vores bekymringer og vanskeligheder!
Ja, I unge piger, I er velsignet, og I er vidunderlige, men I er som alle andre af vor himmelske Faders børn i behov for at »øve[] dyd og ret«.
Her kunne jeg komme med råd om mange forskellige ting, men jeg har valgt kun at tale om to ting.
Mit første råd er om mobiltelefoner. En ny landsdækkende undersøgelse fandt frem til, at halvdelen af teenagere i USA sagde, at de bruger for meget tid på deres mobiltelefoner. Flere end 40 procent sagde, at de følte sig urolige, hvis de var adskilte fra deres mobiltelefon.6 Det var mere udbredt blandt piger end drenge. Mine unge søstre – og også voksne kvinder – det vil velsigne jeres liv, hvis I begrænser jeres brug og afhængighed af mobiltelefonen.
Mit andet råd er endnu vigtigere. Vær venlig mod andre. Venlighed er noget, som mange af vores unge allerede udviser. Nogle grupper af unge i nogle samfund har vist vejen for os alle. Vi er blevet inspireret af vores unge menneskers venlige handlinger mod dem, der har brug for kærlighed og hjælp. På mange måder yder I den hjælp og viser den kærlighed til hinanden. Vi ville ønske, at alle ville følge jeres eksempel.
På samme tid ved vi, at modstanderen frister os alle til at være uvenlige, og der er stadig mange eksempler på dette, selv blandt børn og unge. Vedholdende uvenlighed kendes under mange betegnelser, såsom mobning, rotten sig sammen mod nogen eller at slå sig sammen om at afvise andre. Disse eksempler påfører bevidst smerte hos klassekammerater eller venner. Mine unge søstre, det behager ikke Herren, hvis vi er onde eller væmmelige mod hinanden.
Her er et eksempel. Jeg kender en ung mand, en flygtning her i Utah, der blev drillet for at være anderledes, blandt andet fordi han somme tider talte sit modersmål. Han blev forfulgt af et slæng af privilegerede unge, indtil han gjorde gengæld på en måde, der medførte, at han blev fængslet i mere end 70 dage, hvor det blev overvejet, om han skulle deporteres. Jeg ved ikke, hvad der provokerede denne gruppe af unge, hvoraf mange var sidste dages hellige som jer, men jeg kan se virkningen af deres ondskabsfuldhed, en tragisk hændelse, som gik ud over et af Guds børn. Små uvenlige handlinger kan få frygtelige konsekvenser.
Da jeg hørte den historie, sammenlignede jeg den med det, som vores profet, præsident Nelson, sagde i sit nylige verdensomspændende foredrag for de unge. Han bad jer og alle andre unge om at være med til at indsamle Israel og sagde: » I skiller jer ud; er anderledes end verden. I og jeg ved, at I skal være et lys for verden. Derfor har Herren brug for, at I ligner, lyder som, handler som og klæder jer som sande Jesu Kristi disciple.«7
Den bataljon af unge, som præsident Nelson indbød jer til at slutte jer til, vil ikke være ondskabsfuld mod hinanden. I den vil de følge Frelserens lære om at række ud og elske og være hensynsfulde over for andre, endda at vende den anden kind til, når vi føler, at nogle har krænket os.
I en generalkonferencetale om den tid, som mange af jer er født i, priste præsident Gordon B. Hinckley de »smukke unge piger, som stræber efter at efterleve evangeliet.« Han beskrev dem, ligesom jeg har lyst til at beskrive jer:
»De er gavmilde over for hinanden. De søger at styrke hinanden. De er en ære for deres forældre og de hjem, de kommer fra. De er ved at blive kvinder, og de vil i hele deres liv tage de idealer med sig, som motiverer dem.«8
Som en Herrens tjener siger jeg til jer unge piger, vores verden har brug for jeres godhed og kærlighed. Vær venlige mod hinanden. Jesus lærte os, at vi skal elske hinanden og behandle andre, som vi gerne selv vil behandles. Når vi stræber efter at være venlige, kommer vi nærmere ham og hans kærlige indflydelse.
Mine kære søstre, hvis I tager del i nogen form for ondskabsfuldhed eller smålighed – alene eller sammen med en gruppe – så beslut jer nu for at ændre jer og tilskynde andre til også at ændre sig. Det er mit råd, og jeg giver det til jer som Herren Jesu Kristi tjener, fordi hans Ånd har tilskyndet mig til at tale til jer om dette vigtige emne. Jeg vidner om Jesus Kristus, vor Frelser, der lærte os at elske hinanden, som han elsker os. Jeg beder om, at vi vil gøre det, i Jesu Kristi navn. Amen.