Én i Kristus
Mine elskede fæller i Herrens værk, jeg tror, at vi kan være meget bedre og bør være bedre til at byde nye venner velkommen i Kirken.
God eftermiddag, mine kære brødre og søstre. Som vi siger på mit modersmål, portugisisk: »Boa tarde!« Jeg føler mig velsignet over at kunne samles ved denne vidunderlige generalkonference i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige under ledelse af vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson. Jeg forundres over den store mulighed, vi alle har for at lytte til Herrens røst gennem hans tjenere på jorden i disse sidste dage, som vi lever i.
Mit fædreland Brasilien er meget rigt på naturlige ressourcer. En af dem er den berømte Amazonflod, en af verdens største og længste floder. To forskellige floder, Solimões og Negro, bliver til Amazonfloden. Interessant nok flyder de parallelt i flere kilometer, inden vandene blandes, da de har meget forskellig oprindelse, hastighed, temperatur og kemisk sammensætning. Efter flere kilometer blandes vandene endelig sammen og bliver en flod, der er anderledes end dens enkelte bestanddele. Først efter disse bestanddele blandes, bliver Amazonfloden så kraftfuld, at den, når den når Atlanterhavet, skubber havvandet tilbage, så man stadig kan finde ferskvand mange kilometer ude i havet.
På samme måde som floderne Solimões og Negro flyder sammen for at danne den store Amazonflod, kommer Guds børn sammen i Jesu Kristi genoprettede kirke fra forskellige sociale baggrunde, traditioner og kulturer og danner dette vidunderlige samfund af hellige i Kristus. Når vi opmuntrer, støtter og elsker hinanden, forenes vi til sidst, så vi skaber en mægtig kraft for det gode i verden. Som Jesu Kristi følgere, der flyder som én i denne flod af godhed, vil vi kunne forsyne en tørstig verden med evangeliets »ferskvand«.
Herren har inspireret sine profeter til at undervise os om, hvordan vi kan støtte og elske hinanden, så vi kan blive forenet i tro og formål i at følge Jesus Kristus. Paulus, apostlen fra Det Nye Testamente, sagde, at de, »der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus … for I er alle én i Kristus Jesus.«1
Når vi ved vores dåb lover at følge Frelseren, vidner vi for Faderen om, at vi er villige til at påtage os Kristi navn.2 Når vi stræber efter at erhverve hans guddommelige egenskaber i vores liv, bliver vi gennem Kristi forsoning noget andet end det, vi var, og vores kærlighed til alle øges naturligt.3 Vi føler en oprigtig bekymring for alles velfærd og lykke. Vi ser hinanden som brødre og søstre, som Guds børn med guddommelig oprindelse, egenskaber og potentiale. Vi ønsker at tage os af hinanden og bære hinandens byrder.4
Det er det, som Paulus beskrev som kærlighed.5 Mormon, en profet i Mormons Bog, beskrev det som »Kristi rene kærlighed,«6 som er den mest storslåede, ædleste og stærkeste form for kærlighed. Vores nuværende profet, præsident Russell M. Nelson, beskrev for nyligt en tilkendegivelse af denne Kristi rene kærlighed som omsorg, hvilket er en mere fokuseret og hellig tilgang til at elske og tage sig af andre på samme måde som Frelseren.7
Lad os overveje princippet om kærlighed og omsorg på Frelserens måde i forbindelse med opmuntring, hjælp og støtte til dem, der er nye medlemmer, og dem, der begynder at udvise interesse for at komme til vores kirkemøder.
Når disse nye venner kommer ud af verden og omfavner Jesu Kristi evangelium og tilslutter sig hans kirke, bliver de hans disciple og bliver født på ny gennem ham.8 De efterlader en verden, de kender, og vælger at følge Jesus Kristus med hjertets faste forsæt og tilslutter sig en ny »flod« som den mægtige Amazonflod – en flod, der med en tapper styrke af godhed og retfærdighed flyder mod Guds nærhed. Apostlen Peter beskrev det som »en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk«.9 Når de nye venner løber ind i den nye og ukendte flod, kan de i begyndelsen måske føle sig lidt fortabt. Disse nye venner befinder sig i en situation med at blande sig med en flod, der har en unik oprindelse, temperatur og kemisk sammensætning – en flod, der har sine egne traditioner, kultur og ordforråd. Dette nye liv i Kristus kan være overvældende for dem. Tænk et øjeblik over, hvordan de kan have det, når de for første gang hører udtryk som »familieaften«, »BUK«, »fastesøndag«, »dåb for de døde«, »tre-i-én« og så videre.
Det er let at forstå, hvorfor de kan føle, at de ikke hører til. I sådanne situationer kan de spørge sig selv: »Er der en plads til mig her? Passer jeg ind i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige? Har Kirken brug for mig? Vil jeg finde nye venner, der er villige til at hjælpe og støtte mig?«
Mine kære venner, i sådanne øjeblikke må de af os, der befinder sig på et andet sted på den lange rejse som discipel, udstrække en varm venskabelig hånd til vores nye venner, acceptere dem der, hvor de er, og hjælpe, elske og inkludere dem i vores liv. Alle disse nye venner er Guds dyrebare sønner og døtre.10 Vi har ikke råd til at miste en eneste af dem, for ligesom Amazonfloden, der er afhængig af andre floder, har vi lige så meget brug for dem, som de har brug for os til at blive en mægtig styrke af godhed i verden.
Vores nye venner bringer deres gudgivne talenter, begejstring og godhed med sig. Deres entusiasme for evangeliet kan være smittende og dermed hjælpe os til at give vores eget vidnesbyrd et nyt liv. De bringer også et nyt perspektiv til vores forståelse af livet og evangeliet.
Vi har længe fået at vide, hvordan vi kan hjælpe vores nye venner til at føle sig velkomne og elsket i Jesu Kristi genoprettede kirke. De har brug for tre ting, så de kan forblive stærke og trofaste igennem deres liv:
For det første har de brug for brødre og søstre i Kirken, der er oprigtigt interesserede i dem, sande og loyale venner, som de kan vende sig til, som vil gå sammen med dem, og som vil besvare deres spørgsmål. Som medlemmer bør vi altid være opmærksomme og se efter nye ansigter, når vi deltager i kirkeaktiviteter og møder, uanset hvilket ansvar, opgaver eller bekymringer vi må have. Vi kan gøre nogle enkle ting for at hjælpe disse nye venner til at føle sig omfavnet og velkomne i Kirken, såsom at give dem en varm velkomst, smile oprigtigt til dem, sidde med dem for at synge og tilbede, introducere dem for andre medlemmer osv. Når vi åbner vores hjerte for vores nye venner på nogle af disse måder, udviser vi omsorg. Når vi drager omsorg for dem, som Frelseren gjorde, vil de ikke føle sig som »fremmede i vores by.« De vil føle, at de kan passe ind og få nye venner, og vigtigst af alt vil de føle Frelserens kærlighed gennem ægte omsorg.
For det andet har nye venner brug for en opgave – en mulighed for at tjene andre. Tjeneste er noget af det mest geniale ved Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Det er en proces, hvorved vores tro kan blive stærkere. Alle nye venner fortjener den mulighed. Mens biskoppen og menighedsrådet har det direkte ansvar for at uddele opgaver hurtigt efter deres dåb, er der ikke noget, der forhindrer os som medlemmer i at invitere vores nye venner til at hjælpe med at tjene andre uformelt eller gennem tjenesteprojekter.
For det tredje skal de nye venner have »næring ved Guds gode ord«.11 Vi kan hjælpe dem til at elske og lære skrifterne at kende, når vi læser og taler om lærdomme med dem, kommer med konteksten til historierne og forklarer svære ord. Vi kan også lære dem, hvordan de modtager personlig vejledning gennem regelmæssigt skriftstudium. Derudover kan vi række ud til vores nye venner i deres eget hjem og invitere dem til vores uden for vores fastlagte kirkemøder og -aktiviteter og hjælpe dem til at tilslutte sig den mægtige flod i de helliges samfund.
Ved at anerkende de tilpasninger og udfordringer, vores nye venner har for at blive medlemmer af Guds familie, som vores brødre og søstre, kan vi fortælle, hvordan vi har overvundet lignende udfordringer i vores liv. Dette vil hjælpe dem til at vide, at de ikke er alene, og at Gud vil velsigne dem, når de udøver tro på hans løfter.12
Når floderne Solimões og Negro flyder sammen, bliver Amazonfloden mægtig og stærk. På samme måde bliver Jesu Kristi genoprettede Kirke endnu stærkere og mere stabil, når vi og vores nye venner virkelig smelter sammen. Min elskede, Rosana, og jeg er så taknemmelige for dem, der har hjulpet os til at løbe sammen med denne nye flod for mange år siden, da vi tog imod Jesu Kristi evangelium i vores hjemland Brasilien. Gennem årene har disse vidunderlige mennesker virkelig ydet omsorg for os og har hjulpet os til at fortsætte med at flyde i retfærdighed. Vi er så taknemmelige for dem.
Profeterne på den vestlige halvkugle vidste godt, hvordan de skulle få de nye venner til at flyde trofast i den nye flod af godhed mod evigt liv. Vi har for eksempel i vore dage set og ved, at vi vil opleve lignende udfordringer.13 Moroni medtog nogle af disse vigtige trin i sine skrivelser i Mormons Bog:
»Og efter at de var blevet modtaget til dåb og var blevet påvirket og renset ved Helligåndens kraft, blev de regnet blandt Kristi kirkes folk; og deres navne blev nedskrevet, så de kunne blive husket og få næring ved Guds gode ord for at holde dem på den rette vej og sørge for, at de bestandig var opmærksomme på bøn, idet de alene stolede på Kristi fortjenester, han som var deres tros ophavsmand og fuldender.
Og kirken mødtes ofte for at faste og for at bede og for at tale, den ene med den anden, om deres sjæls velfærd.«14
Mine elskede fæller i Herrens værk, jeg tror, at vi kan være meget bedre og bør være bedre til at byde nye venner velkommen i Kirken. Jeg beder jer om at overveje, hvad I kan gøre for at være mere omfavnende, accepterende og hjælpsomme mod dem, og så begynde allerede på næste søndag. Vær opmærksom på ikke at lade jeres kirkeopgaver komme i vejen for at byde nye venner velkommen til kirkemøder og -aktiviteter. Disse sjæle er trods alt dyrebare i Guds øjne og meget vigtigere end programmer og aktiviteter. Hvis vi drager omsorg for vores nye venner med vores hjerte fuldt af ren kærlighed, som Frelseren havde, lover jeg jer i hans navn, at han vil hjælpe os i vores indsats. Når vi yder trofast omsorg, som Frelseren gjorde, vil vores nye venner få den hjælp, de har brug for, til at forblive stærke, hengivne og trofaste til det sidste. De vil slutte sig til os, når vi bliver et mægtigt Guds folk, og de vil hjælpe os til at bringe ferskvand til en verden, der desperat har brug for velsignelserne ved Jesu Kristi evangelium. Disse Guds børn vil føle, at de »ikke længere [er] fremmede og udlændinge … [men er] de helliges medborgere«.15 Jeg lover jer, at de vil genkende vor Frelsers, Jesu Kristi, tilstedeværelse i hans egen kirke. De vil fortsætte med at flyde med os som en flod ind i godhedens kilde, indtil de bliver modtaget med åbne arme af vor Herre Jesus Kristus, og de vil høre Faderen sige: »I skal få evigt liv.«16
Jeg beder jer om at søge Herrens hjælp til at elske andre, som han har elsket jer. Lad os alle følge profeten Mormons råd: »Derfor, mine elskede brødre, bed til Faderen med hjertets hele styrke om, at I må blive fyldt af denne kærlighed, som han har skænket alle, som er hans Søns, Jesu Kristi, sande tilhængere.«17 Om disse sandheder bærer jeg vidnesbyrd og gør det i Jesu Kristi navn. Amen.