Synet om de dødes forløsning

Ældste M. Russell Ballard

Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum

Jeg vidner om, at det syn, præsident Joseph F. Smith modtog, er sandt. Jeg bærer vidnesbyrd om, at alle kan komme til at vide, at det er sandt.

Mine brødre og søstre, min tale blev skrevet nogen tid, før min elskede hustru, Barbara, gik bort. Min familie og jeg takker jer for jeres kærlighed og venlighed. Jeg beder til, at Herren vil velsigne mig, mens jeg taler til jer denne formiddag.

I oktober 1918, for hundrede år siden, modtog præsident Joseph F. Smith et herligt syn. Efter næsten 65 års trofast tjeneste for Herren i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og blot nogle få uger inden sin død den 19. november 1918 sad han på sit værelse og grundede over Kristi sonoffer og læste apostlen Peters beskrivelse af Frelserens tjenestegerning i åndeverdenen efter hans korsfæstelse.

Han skrev: »Mens jeg læste, gjorde følgende skriftsteder stærkt indtryk på mig … Mens jeg grundede over dette … blev min forstands øjne åbnet, og Herrens Ånd hvilede på mig, og jeg så hærskarerne af døde, både små og store.«¹ Den fulde beskrivelse af hans syn står i Lære og Pagter afsnit 138.

Lad mig komme med noget baggrund, så vi får en bedre påskønnelse af Joseph F.s livslange forberedelse til at modtage denne bemærkelsesværdige åbenbaring.

Da han var Kirkens præsident, besøgte han Nauvoo i 1906 og reflekterede over et minde, fra da han var fem år gammel. Han sagde: »Jeg stod på netop dette sted, da Joseph, min onkel, og min far, Hyrum, kom ridende på deres vej mod Carthage. Uden at stige af hesten lænede far sig frem over sadlen og løftede mig op fra jorden. Han kyssede mig farvel og satte mig ned igen, og jeg så ham ride væk.«²

Da Joseph F. så dem næste gang, løftede hans mor, Mary Fielding Smith, ham op for at se martyrerne ligge side om side, efter de brutalt var blevet myrdet i fængslet i Carthage den 27. juni 1844.

To år senere forlod Joseph F. sammen med sin familie og trofaste mor, Mary Fielding Smith, deres hjem i Nauvoo og tog til Winter Quarters. Selvom Joseph F. end ikke var otte år gammel, skulle han køre et okseforspand fra Montrose i Iowa til Winter Quarters og senere til Salt Lake-dalen, hvor han ankom, lige før han fyldte 10. Jeg håber, at I drenge og unge mænd lytter og indser det ansvar og den forventning, der blev lagt på Joseph F. som dreng.

Blot fire år efter i 1852, da Joseph var 13, døde hans elskede mor – og efterlod ham og hans søskende forældreløse.³

Joseph F. blev kaldet til at tjene på mission på Hawaii-øerne i juni 1854, da han var 15 år gammel. Missionen, som varede over tre år, blev begyndelsen på et liv med tjeneste i Kirken.

Da Joseph F. vendte tilbage til Utah, giftede han sig i 1859.⁴ I løbet af de næste få år blev hans liv fyldt med arbejde, familiepligter og yderligere to missioner. I en alder af 27 blev Joseph F.s liv for altid forandret den 1. juli 1866, da han blev ordineret til apostel af Brigham Young. I oktober det følgende år udfyldte han en tom plads i De Tolvs Råd.⁵ Han virkede som rådgiver for Brigham Young, John Taylor, Wilford Woodruff og Lorenzo Snow, inden han selv blev præsident [for Kirken] i 1901.⁶

Joseph F. og hans hustru Julina fik deres første barn Mercy Josephine.⁷ Hun var kun to et halvt år gammel, da hun døde. Kort tid efter skrev Joseph F.: »I går var det en måned siden min elskede Josephine døde. Åh! Hvis jeg kunne have oplevet hende vokse op og blive kvinde. Jeg savner hende hver eneste dag, og jeg er ensom. Gud tilgive mig min svaghed, hvis det er forkert at elske mine små, som jeg elsker dem.«⁸

I løbet af sit liv mistede præsident Smith sin far, sin mor, en bror og to søstre, to hustruer og tretten børn. Han kendte meget til sorg og det at miste en kær.

Da Joseph F.s søn Albert Jesse døde, skrev han til sin søster Martha Ann, at han havde bedt Herren om at redde ham og spurgt: »Hvorfor er det sådan? Åh Gud, hvorfor skulle det ske?«⁹

På trods af sine mange bønner modtog Joseph F. ikke noget svar om denne sag.¹⁰ Han fortalte Martha Ann, at »himlene lod til at være lukkede« angående emnet død og åndeverdenen. Ikke desto mindre var hans tro på Herrens evige løfter fast og standhaftig.

I Herrens tid kom de øvrige svar og den trøst og forståelse om åndeverdenen, som præsident Smith søgte, gennem det pragtfulde syn, han fik i oktober 1918.

Det år var særligt hårdt for ham. Han sørgede over dødstallet i den store verdenskrig, hvor dødstallet sneg sig op over 20 millioner dræbte mennesker. Derudover rasede en influenzaepidemi over hele verden, der dræbte op mod 100 millioner.

I løbet af det år mistede præsident Smith også tre dyrebare familiemedlemmer. Ældste Hyrum Mack Smith fra De Tolv Apostles Kvorum, hans førstefødte søn og min bedstefar, døde af en sprængt blindtarm.

Præsident Smith skrev: »Jeg er målløs – [lammet] af sorg! Mit hjerte er knust og flagrer for livet! Åh! Jeg elskede ham! Jeg vil altid elske ham. Og sådan er det, og sådan vil det altid være med alle mine sønner og døtre, men han var min førstefødte søn, den første til at bringe mig glæde og håb om et uendeligt, hædret navn blandt mennesker. Fra min sjæls dyb takker jeg Gud for ham! Men åh! Jeg havde brug for ham! Det havde vi allesammen! Han var meget nyttig i Kirken … Og … hvad skal jeg nu gøre! Åh! Gud hjælpe mig!«¹¹

Måneden efter døde præsident Smiths svigersøn Alonzo Kesler i en tragisk ulykke.¹² Præsident Smith skrev i sin dagbog: »Den mest forfærdelige og tragiske dødelige ulykke har igen kastet sorg over hele min familie.«¹³

Syv måneder senere i september 1918 døde præsident Smiths svigerdatter og min bedstemor Ida Bowman Smith efter at have født sit femte barn, min onkel Hyrum.¹⁴

Og så var det den 3. oktober 1918, efter at have oplevet en voldsom sorg over de millioner, der var døde i verden på grund af krig og sygdom, såvel som dødsfaldene i præsident Smiths egen familie, at han modtog den himmelske åbenbaring, der er kendt som »synet om forløsningen af de døde«.

Han henviste til åbenbaringen den følgende dag på det første møde til oktoberkonferencen. Præsident Smiths helbred var svigtende, men han talte alligevel kort: »Jeg vil ikke, og jeg vover ikke forsøge at komme ind på mange ting, som ligger mig på sinde her til morgen, og jeg vil vente til engang i fremtiden, hvis Herren vil, med at søge at fortælle jer nogle af de ting, som findes i mit sind, og som bor i mit hjerte. Jeg har ikke levet alene i disse sidste fem måneder. Jeg har befundet mig i bønnens, den ydmyge anmodnings, troens og fasthedens ånd, og jeg har vedvarende haft kommunikation med Herrens Ånd.«¹⁵

Den åbenbaring, han modtog den 3. oktober, lettede hans hjerte og gav svar på mange af hans spørgsmål. Vi kan også blive trøstet og lære mere om vores egen fremtid, når vi og vore kære dør og tager til åndeverdenen, ved at studere denne åbenbaring og tænke over dens betydning for, hvordan vi lever hver dag.

Blandt de mange ting, præsident Smith så, var Frelserens besøg hos de trofaste i åndeverdenen efter sin død på korset. Jeg citerer fra synet:

»Men se, han organiserede sine styrker blandt dem, der var retfærdige, og udpegede budbringere, iklædt magt og myndighed, og bemyndigede dem til at gå ud og bære evangeliets lys til dem, der var i mørke, ja, til alle menneskers ånder;¹⁶ og således blev evangeliet prædiket for de døde …

Disse blev undervist i tro på Gud, omvendelse fra synd, stedfortrædende dåb til syndernes forladelse, Helligåndsgaven ved håndspålæggelse,

og alle andre evangeliske principper, som det var nødvendigt for dem at kende, for at de kunne kvalificere sig, så de i kødet kunne blive dømt ligesom mennesker, men i ånden leve som Gud …

for de døde havde betragtet deres ånds lange fravær fra deres legeme som trældom.

Herren underviste dem og gav dem magt til at komme frem, når han var opstået fra de døde for at træde ind i sin Faders rige og dér at blive kronet med udødelighed og evigt liv

og at fortsætte deres arbejde, sådan som Herren havde lovet dem, og få del i alle de velsignelser, som var sat til side til dem, der elsker ham.«¹⁷

I synet så præsident Smith sin far, Hyrum, og profeten Joseph Smith. Der var gået 74 år, siden han sidst havde set dem som en lille dreng i Nauvoo. Vi kan kun forestille os hans glæde ved at se sin elskede far og onkel. Han må være blevet inspireret og trøstet ved at vide, at alle ånder bevarer deres lighed med deres jordiske legeme, og at de venter spændt på dagen for deres lovede opstandelse. Synet åbenbarede flere detaljer om vor himmelske Faders plan for sine børn og Kristi forløsende kærlighed og den uforlignelige kraft i hans forsoning.¹⁸

Ved dette særlige 100 års-jubilæum indbyder jeg jer til indgående og eftertænksomt at læse denne åbenbaring. Må Herren velsigne jer, når I gør det, til bedre at forstå og værdsætte Guds kærlighed og plan til frelse af og glæde for sine børn.

Jeg bærer vidnesbyrd om, at det syn, præsident Joseph F. Smith modtog, er sandt. Jeg vidner om, at alle kan læse det og komme til at vide, at det er sandt. Dem, der ikke får denne kundskab i dette liv, vil med sikkerhed komme til at kende dets sandhed, når vi alle kommer til åndeverdenen. Der vil alle elske og prise Gud og Herren Jesus Kristus for den store frelsesplan og velsignelserne ved den lovede opstandelse, hvor legeme og ånd igen vil blive forenet for aldrig at blive adskilt igen.¹⁹

Hvor er jeg taknemlig for at vide, hvor min elskede Barbara er, og at vi igen vil være sammen med vores familie for evigt. Må Herrens fred hjælpe os nu og altid er min ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. Amen.