Generalkonference
Ikke som verden giver
Aprilkonferencen 2021


15:50

Ikke som verden giver

De værktøjer, vi behøver for at skabe en lysere fremtid og udvikle en økonomi af ægte godhed, findes i overmål i Jesu Kristi evangelium.

Forud for den første påske, og som Jesus afrundede den nye nadverordinance, han havde forrettet for De Tolv, begyndte han på sin majestætiske afskedstale og gik mod Getsemane, forræderi og korsfæstelse. Men da han fornemmede den bekymring og måske tilmed frygt, som nogle af disse mænd må have udvist, sagde han til dem (og til os):

»Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! …

Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer …

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!«1

Svære tider kommer til alle i denne verden, også til den trofaste, men Kristi betryggende budskab er, at selvom han, påskens offerlam, ville gå »som et lam, der føres til slagtning«,2 vil han alligevel opstå, som salmisten sagde, for at være »vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler.«3

Vi ved, hvilken vanskelig tid der lå forude for Kristus, da han bevægede sig fremad mod korset, og for hans disciple, da de bragte hans evangelium til verden i tidernes midte. Gå nu med mig til et tilsvarende budskab til medlemmer af Herrens kirke i de sidste dage. Det ligger i det svimlende antal vers i Mormons Bog, der omhandler konflikt på den ene eller anden måde, fra Lamans og Lemuels evindelige dårlige opførsel til de sidste slag, der involverede hundredtusindvis af soldater. En af de åbenlyse årsager til denne fremhævelse er, at eftersom Mormons Bog blev skrevet til en målgruppe i de sidste dage, så advarede disse skribenter (som selv oplevede så meget krig) os profetisk om, at vold og konflikt i udbredt grad ville kendetegne forhold i de sidste dage.

Min teori om splid i de sidste dage er selvfølgelig ikke særlig original. For 2000 år siden advarede Frelseren om, at der i de sidste dage ville være »krigslarm og rygter om krig«,4 og senere, at »fred skal borttages fra jorden.«5 Fredsfyrsten, der empatisk underviste om, at striden er af Djævelen,6 må bestemt sammen med sin himmelske Fader græde over dem blandt den menneskelige familie i vor tid, der er »uden hengivenhed«, siger skrifterne, og som ikke kan finde ud af at leve sammen i kærlighed.7

Brødre og søstre, vi ser alt for meget konflikt, vrede og umenneskelighed omkring os. Heldigvis har denne generation ikke en tredje verdenskrig at udkæmpe, ej heller har vi set et globalt økonomisk kollaps som det i 1929, der førte til Den Store Depression. Men vi står over for en slags tredje verdenskrig, der ikke er en kamp for at knuse vores fjender, men som indkalder Guds børn til at tage sig mere af hinanden og hjælpe med at hele de sår, vi finder i en konfliktramt verden. Den store depression, vi nu møder, handler mindre om de ydre tab af vores opsparing og mere om de indre tab af vores selvværd, med de virkelige underskud af tro, håb og næstekærlighed overalt omkring os. Men de værktøjer, vi behøver for at skabe en lysere fremtid og udvikle en økonomi af ægte godhed i et samfund, findes i overmål i Jesu Kristi evangelium. Vi har ikke råd til – og denne verden har ikke råd til – at vi fejler ved ikke at bringe disse evangeliske begreber og styrkende pagter i fuld anvendelse, personligt og offentligt.

Så i denne »plagede, uvejrshærgede og utrøstede« verden, som Jahve sagde, at den ville være, hvor finder vi da en »fredspagt«? Vi finder den ved at vende os til ham, som sagde, at han ville vise os nåde og »med evigtvarende godhed« ville give vores børn fred.8 Til trods for skrækkelige profetier og foruroligende skriftsteder, der siger, at freden generelt vil blive taget fra jorden, har profeter, deriblandt vores egen kære Russell M. Nelson undervist om, at den ikke vil blive taget fra os individuelt!9 Så lad os denne påske personligt prøve at stifte fred ved anvendelse af den nåde og helende balsam, der er i Herren Jesu Kristi forsoning, blandt os selv og vores familie og alle dem, som vi kan nå, omkring os. Heldigvis og yderst forbløffende stilles denne lindrende salve til rådighed for os »uden penge og uden betaling.«10

Sådan hjælp og håb er meget nødvendig, for i denne verdensomspændende forsamling i dag er der mange, der kæmper med mange udfordringer – fysisk eller følelsesmæssigt, socialt eller økonomisk eller et dusin andre slags problemer. Men vi er ikke stærke nok til at håndtere mange af dem alene, for den fred, vi har brug for, er ikke den slags »verden giver.«11 Nej, til de virkeligt vanskelige problemer har vi brug for det, skrifterne kalder »himlens kræfter«, og for at få adgang til de kræfter, må vi leve efter det, de selvsamme skriftsteder kalder »retfærdighedens principper.«12 Nuvel, forståelse af den sammenhæng mellem princip og kraft er den ene lektie, den menneskelige familie aldrig synes at kunne lære, siger himlens og jordens Gud!13

Og hvad er disse principper så? Ja, de står gentagne gange i skrifterne, de nævnes igen og igen ved konferencer som denne, og i vores uddeling måtte profeten Joseph Smith lære dem som svar på sin egen version af nødråbet: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«14 I den kolde, ufølsomme indespærring i fængslet i Liberty lærte han, at principperne om retfærdighed omfatter dyder som tålmodighed, langmodighed, mildhed og uskrømtet kærlighed.15 Uden disse principper ville det være sikkert, at vi med tiden ville møde uoverensstemmelse og fjendskab.

Må jeg i den forbindelse tale et øjeblik om fraværet i nogle områder af disse retfærdighedens principper i vor tid. Generelt set er jeg en livlig og munter fyr, og der er så meget godt og smukt i vores verden. Vi har bestemt flere materielle velsignelser end nogen anden generation i historien, men i kulturen i det 21. århundrede generelt og alt for ofte i Kirken ser vi stadig mennesker, der har problemer med kompromiser, der medfører alt for mange brudte pagter og alt for mange knuste hjerter. Overvej det rå sprog, der ledsager seksuelle overtrædelser, som begge overalt er til stede i film og i fjernsynet, eller læg mærke til sexchikane og andre former for usømmelighed på arbejdspladser, som vi læser så meget om i disse dage. I sager om pagters renhed bliver det hellige alt for ofte gjort almindeligt, og det hellige bliver alt for ofte spottet. Til enhver, som fristes til at gå, tale eller opføre sig således – lad os sige på »verdens måde« – så forvent ikke at det fører til en fredfyldt oplevelse; jeg lover jer i Herrens navn, at det ikke gør. »Ugudelighed har aldrig været lykke«,16 har en fordums profet engang sagt. Når dansen er forbi, skal musikerne altid betales, og som oftest i en valuta bestående af tårer og fortrydelse.17

Eller måske ser vi andre former for misbrug eller ydmygelse. Vi må som Herren Jesu Kristi disciple være dobbelt forsigtige med ikke at deltage i enhver sådan adfærd. Vi må under ingen omstændigheder gøre os skyldige i nogen form for misbrug, uretfærdigt herredømme eller amoralsk tvang – fysisk, følelsesmæssigt, kirkeligt eller på nogen anden måde. Jeg husker, præsident Gordon B. Hinckleys ildhu for nogle år siden, da han talte til mændene i Kirken om dem, han kaldt for »tyran i sit eget hjem.«18

»Hvor tragisk og modbydeligt er fænomenet hustrumishandling ikke,« sagde han. »En hvilken som helst mand i denne kirke, som mishandler sin hustru, som nedværdiger hende, som fornærmer hende, eller som udøver uretfærdigt herredømme over hende, er uværdig til at bære præstedømmet … [Han] er uværdig til at have en tempelanbefaling.«19 Lige så forkasteligt, sagde han, er enhver form for mishandling af børn – eller nogen anden form for misbrug.20

I alt for mange tilfælde kan ellers trofaste mænd, kvinder og tilmed børn være skyldige i at tale uvenligt, ja, tilmed ødelæggende, til dem, som de måtte være beseglet til ved en hellig ordinance i Herrens tempel. Alle har retten til at være elsket, til at føle fred og til at finde tryghed i hjemmet. Lad os prøve at bevare et sådant miljø der. Løftet til fredsstiftere er, at Helligånden vil være jeres stadige ledsager og velsignelser vil tilflyde jer »uden tvang« for evigt.21 Ingen kan anvende en skarp tunge eller uvenlige ord og stadig »synge sangen om den forløsende kærlighed«.22

Jeg vil afslutte, hvor jeg begyndte. I morgen er det påske, en tid til at lade de retfærdige principper i Jesu Kristi evangelium og hans forsoning sejre – over konflikt og strid, over desperation og overtrædelse og i sidste ende over døden. Det er en tid til at love fuld troskab i ord og gerning mod Guds lam, som bar »vore sygdomme … [og] lidelser«,23 da han beslutsomt færdiggjorde arbejdet med frelse for os.

Trods forræderi og smerte, mishandling og grusomhed og at bære hele menneskehedens akkumulerede synder og sorg kunne den levende Guds Søn se ned langs den lange vej i livet på jorden, så os denne weekend og sige: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!«24 Hav en velsignet, glædelig og fredfyldt påske. Den indeholder utallige muligheder, som Fredens Fyrste allerede har betalt for, og som jeg elsker af hele mit hjerte, hvis kirke dette er, og om ham bærer jeg uomtvistelig vidnesbyrd, ja, Herren Jesus Kristus. Amen.