Elsk din næste
Medfølelse er en af Kristi egenskaber. Den kommer af kærlighed til andre og kender ingen grænser.
Her til morgen inviterer jeg jer til at komme med mig på en rejse i Afrika. I vil ikke se nogen løver, zebraer eller elefanter, men måske vil I ved rejsens slutning se, hvordan tusinder af medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på en unik måde lyder Kristi andet store bud om at »elske din næste« (Mark 12:31).
Forestil jer et øjeblik Afrikas rustikke, røde jord. Ud fra den udtørrede og golde jord ser I, at der ikke er faldet regn i nogen mærkbar mængde i alt for mange år. De få stykker kvæg, der krydser jeres vej, har næsten intet kød på knoglerne, og bliver drevet af en Karamojong-hyrde med et tæppe over skuldrene, der med sandaler på fødderne trasker frem i håb om at finde plantevækst og vand.
Idet I bevæger jer frem på den ujævne og stenede vej, ser I flere grupper af smukke børn og undrer jer over, hvorfor de ikke er i skole. Børnene smiler og vinker, og I vinker tilbage med en tåre og et smil. 92 % af de yngste børn, I ser på denne rejse, lever i madfattigdom, og jeres hjerte stønner i sorg.
Forude ser I en mor, der forsigtigt balancerer en 20-liters beholder med vand på sit hoved og har endnu en i hånden. Hun repræsenterer hver anden husstand i dette område, hvor kvinder, unge som gamle, hver dag går i mere end en halv time for at hente vand til deres familie. En bølge af sorg skyller ind over jer.
Der går to timer, og I kommer til en afsides, skyggefuld lysning. Mødestedet er ikke en sal eller bare et telt, men snarere er det nogle store træer, der giver ly for den varme sol. I bemærker, at på dette sted er der ikke rindende vand, elektricitet eller toiletter, der kan skylle ud. I ser jer omkring og ved, at I er blandt et folk, der elsker Gud, og I føler straks Guds kærlighed til dem. De er samlet for at modtage hjælp og håb, og I er kommet for at dele netop det.
Sådan var søster Arderns og min rejse sammen med søster Camille Johnson, vores hovedpræsident for Hjælpeforeningen, hendes mand Doug og søster Sharon Eubank, leder af Kirkens humanitærtjeneste, da vi rejste i Uganda, et land med 47 millioner indbyggere i Kirkens Centralafrikanske Område. Den dag besøgte vi under træernes skygge et lokalt sundhedsprojekt, der i fællesskab er finansieret af Kirkens humanitærtjeneste, UNICEF og Ugandas sundhedsministerium. Disse er anerkendte organisationer, der er omhyggeligt udvalgt for at sikre, at Kirkens medlemmers donerede humanitære midler anvendes fornuftigt.
Hvor hjerteskærende det end var at se underernærede børn og følgerne af tuberkulose, malaria og konstant diarre, fik vi alle et større håb om en bedre fremtid for dem, vi mødte.
Det håb kom til dels gennem venlighed fra kirkemedlemmer rundt om i verden, der donerer tid og penge til Kirkens humanitære indsats. Da jeg så de syge og de trængende blive hjulpet og løftet, bøjede jeg mit hoved i taknemmelighed. I det øjeblik forstod jeg bedre, hvad Kongernes konge mente, da han sagde:
»Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer …
For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig« (Matt 25:34-35).
Vor Frelsers bøn er, at vi skal lade vores »lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene« (se Matt 5:16; se også v. 14-15). I dette fjerne verdenshjørne gjorde jeres gode gerninger livet bedre for et folk i desperat nød og lettede deres byrder, og det priste Gud.
Jeg ville ønske, at I på den varme og støvede dag, kunne have hørt deres lovprisninger og taknemmelighed til Gud. De ønsker, at jeg på deres modersmål, karamojong, siger: »Alakara« til jer. Tak.
Vores rejse mindede mig om lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvis rejse førte ham ad en støvet vej, ikke ulig den, jeg beskrev, en vej, der gik fra Jerusalem til Jeriko. Denne samaritaner lærer os, hvad det vil sige at »elske sin næste«.
Han så »en mand … [der] faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød« (Luk 10:30). Samaritaneren »fik medynk med ham« (Luk 10:33).
Medynk, eller medfølelse, er en af Kristi egenskaber. Den kommer af kærlighed til andre og kender ingen grænser. Jesus, verdens Frelser, er indbegrebet af medfølelse. Når vi læser, at »Jesus brast i gråd« (Joh 11:35), er vi, ligesom Maria og Martha, vidne til hans medfølelse, som fik ham til først at blive stærkt opbragt og komme i oprør (se Joh 11:33). I Mormons Bog er der eksempler på Kristi barmhjertighed. Jesus viste sig for en skare og sagde:
Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte … eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer …
Og han helbredte dem hver og en« (3 Ne 17:7, 9).
Trods alt, hvad vi gør, vil I og jeg ikke helbrede alle, men vi kan hver især være den, der kan gøre en forskel i en andens liv. Det var blot en dreng, der tilbød de fem brød og to fisk, der brødfødte de fem tusind. Om vores offer kan vi spørge, som disciplen Andreas gjorde med brødene og fiskene: »Hvad er det blandt så mange?« (Joh 6:9). Jeg forsikrer jer: Det er tilstrækkeligt at give eller gøre det, I kan, og så lade Kristus forstørre jeres indsats.
Ældste Jeffrey R. Holland har talt om dette og kommet med denne invitation: »Vi [skal] som rig eller fattig … gøre, hvad vi kan, når andre er i nød.« Han vidnede derpå, og det gør jeg også: Gud »vil hjælpe og vejlede jer i medfølende handlinger som disciple« (»Er vi ikke alle tiggere?«, Liahona, nov. 2014, s. 41).
I det fjerne land, på den uforglemmelige dag stod jeg dengang og og her står jeg i dag som et vidne om den bevægende og livsændrende barmhjertighed hos Kirkens medlemmer, både rige og fattige.
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner fortsætter, idet han »forbandt [mandens sår] … og sørgede for ham« (Luk 10:34). Igennem vores humanitære indsats i Kirken reagerer vi hurtigt på naturkatastrofer, og vi forbinder verdens store sår såsom sygdom, sult, spædbørnsdødelighed, underernæring, fordrivelser og de ofte oversete sår af mismod, skuffelse og fortvivlelse.
Samaritaneren tog så »to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham« (Luk 10:35). Som kirke er vi taknemmelige for samarbejdet med andre »værter« eller organisationer som Catholic Relief Services, UNICEF og Røde Kors/Røde Halvmåne i vores humanitære indsats. Vi er ligeledes taknemmelige for jeres »to denarer«, to euro, to pesos eller to skillinger, som letter byrderne, som alt for mange rundt om i verden bærer. Det er næppe sandsynligt, at I kender modtagerne af jeres tid, kroner og ører, men medfølelse kræver ikke, at vi kender dem; det kræver kun, at vi elsker dem.
Tak, præsident Russell M. Nelson, for at minde os om, at »når vi elsker Gud af hele vores hjerte, vil han vende vores hjerte til … at søge andres velbefindende« (»Det andet store bud«, Liahona, nov. 2019, s. 97). Jeg vidner om, at vi hver især vil få større glæde, fred, ydmyghed og kærlighed, når vi besvarer præsident Nelsons kald til at vende vores hjerte til andres velbefindende og Joseph Smiths bøn om at »give den sultne mad, klæde den nøgne, sørge for enken, tørre den forældreløses tårer og trøste den lidende, uanset om det er i denne kirke, i nogen anden eller slet ikke i nogen kirke, men hvor [vi] end finder dem« (i »Editor’s Reply to a Letter from Richard Savary«, Times and Seasons, 15. marts 1842, s. 732).
For de mange måneder siden fandt vi den sultne og den plagede på en tør og støvet slette og var vidne til deres øjne, der bønfaldt om hjælp. På vores egen måde blev vi stærkt opbragt og kom i oprør (se Joh 11:33), og alligevel blev disse følelser mildnet, da vi så Kirkens medlemmers medfølelse ført ud i livet, da de sultne blev bespist, enkerne blev sørget for, de trængende blev trøstet og deres tårer ophørte.
Må vi for evigt se efter andres velbefindende og i ord og gerning vise, at vi »er villige til at bære hinandens byrder« (Mosi 18:8), at »læge de sønderknuste« (L&P 138:42) og at holde Kristi andet store bud om at »elske [vores] næste« (Mark 12:31). I Jesu Kristi navn. Amen.