Tilstrækkeligt ydmyge til at acceptere og følge

Ældste Joni L. Koch

De Halvfjerds

Ydmyghed er et obligatorisk krav til os, for at vi kan blive klar til at vende tilbage til Guds nærhed.

I det femte kapitel i Almas Bog bliver der stillet et introspektivt spørgsmål: »Kunne I, hvis I blev pålagt at dø på dette tidspunkt, sige inde i jer selv, at I har været tilstrækkelig ydmyge?«¹ Det spørgsmål indikerer, at ydmyghed er et obligatorisk krav til os, for at vi kan blive klar til at vende tilbage til Guds nærhed.

Vi tænker nok allesammen, at vi er tilstrækkeligt ydmyge, men nogle oplevelser i livet kan få os til at indse, at det naturlige og stolte menneske i os tit er ganske levende.

For år tilbage, mens vores to døtre stadigvæk boede hjemme, besluttede jeg at vise dem og min kone den filial, jeg var ansvarlig for i den virksomhed, hvor jeg arbejdede.

Men mit virkelige formål var at vise dem et sted, hvor alle, i modsætning til derhjemme, gjorde præcist, hvad jeg bad dem om, uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Da vi ankom til den indgangsport, som normalt åbnede automatisk, når min bil nærmede sig, blev jeg overrasket over at se, at det gjorde den ikke den her gang. I stedet for kom en sikkerhedsvagt, som jeg aldrig havde set før i mit liv, ud til bilen og spurgte efter mit virksomheds-ID.

Jeg fortalte ham, at jeg aldrig før havde behøvet et ID for at køre ind på grunden og stillede ham dernæst en stolt persons klassiske spørgsmål: »Ved du egentlig, hvem du taler til?«

Til det svarede han: »Siden du ikke har et virksomheds-ID, kan jeg faktisk ikke vide, hvem du er, og mens jeg står ved den her port, får du ikke lov at komme ind på området uden passende identifikation.«

Jeg tænkte på at kigge i bakspejlet for at se mine døtres reaktion, men jeg vidste, at de nød hvert eneste sekund af det øjeblik intenst! Min kone, der sad ved siden af mig, rystede misbilligende på hovedet over min opførsel. Min sidste udvej var så at undskylde over for vagten for at have behandlet ham så dårligt. »Du er tilgivet,« sagde han, »men uden virksomheds-ID kommer du altså ikke ind i dag!«

Bagefter kørte jeg langsomt hjem for at hente mit ID og havde lært denne værdifulde lektie: Når vi vælger ikke at være ydmyge, ender vi med at blive ydmyget.

I Ordsprogenes Bog læser vi: »Et menneskes hovmod ydmyger ham, men den beskedne vinder ære.«² For at kunne udvikle ydmyghed bliver vi nødt til at forstå, hvad det virkelig betyder i en evangelisk kontekst.

Nogle mennesker forveksler det at være ydmyg med andre ting såsom at være fattig. Men der er faktisk mange, der både er fattige og stolte, og mange, der både er rige og alligevel ydmyge. Der er andre, som er meget generte, eller som har lavt selvværd, som måske udadtil fremstår som ydmyge, men som dybt indeni til tider er fulde af stolthed.

Så hvad er ydmyghed? Ifølge Forkynd mit Evangelium er det en »villighed til at underkaste sig Herrens vilje … Det er at være lærevillig … Det er en essentiel katalysator for åndelig vækst.«³

Der er bestemt mange muligheder for os allesammen for at udvikle denne kristuslignende egenskab. Jeg vil først gerne gå lidt i dybden med, hvor ydmyge vi har været eller burde være i forhold til at følge vejledning fra vores profet. En lynquiz for os hver især kunne være:

Omtaler vi Kirken ved dens fulde navn i alle vores interaktioner? Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Det at fjerne Herrens navn fra Herrens kirke er en kæmpe sejr for Satan.«⁴
Lader vi Gud råde i vores liv ved at tage imod denne meget specifikke invitation fra vores profet? »I dag beder jeg vores medlemmer overalt om at gå forrest og stoppe med fordomsfulde holdninger og handlinger.«⁵
Overvinder vi verden og stoler mere på Kristi lære end på menneskers filosofier, sådan som vores profet har lært os at gøre?⁶
Er vi blevet fredsstiftere, der siger positive ting til og om folk? Præsident Nelson underviste os ved sidste generalkonference om følgende: »Hvis der er noget dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt, som vi kan sige om en anden person – hvad enten det er direkte til ham eller bag hendes ryg – så bør det være vores standard for kommunikation.«⁷

Det er enkle, men kraftfulde instruktioner. Husk, at alt, hvad Moses’ folk skulle gøre for at blive helbredt, var at kigge op på kobberslangen, som han havde rejst.⁸ Men »på grund af vejens enkelhed, eller lethed, var der mange, der omkom.«⁹

I løbet af denne konference har vi hørt og vil stadig høre evigt bestående vejledning fra profeter og apostle. Det er en perfekt anledning til at udvikle ydmyghed og at lade vores stærke holdninger opsluges i en endnu stærkere overbevisning om, at Herren taler gennem disse udvalgte ledere.

Og frem for alt, må vi, når vi udvikler ydmyghed, også forstå og acceptere, at vi ikke er i stand til at overvinde vores udfordringer eller at opnå vores fulde potentiale udelukkende ved vores egen kraft. Motiverende talere, forfattere, trænere og influencere rundt omkring i verden, særligt på digitale platforme, vil sige, at alt udelukkende kommer an på os og vores handlinger. Verden tror på en arm af kød.

Men gennem det gengivne evangelium har vi lært, at vi er dybt afhængige af vor himmelske Faders velvilje og vor Frelser Jesu Kristi forsoning, »for vi ved, at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre.«¹⁰ Det er derfor, at det er så vigtigt at indgå hellige pagter med Gud og holde dem, fordi vi, når vi gør det, kan få fuld og hel adgang til Jesu Kristi helende, muliggørende og fuldkommengørende kraft gennem hans forsoning.

Ugentlig deltagelse i nadvermødet, jævnlig tilbedelse i templet ved at deltage i ordinancerne og fornyelse af pagter er et tegn på, at vi anerkender vores afhængighed af vor himmelske Fader og vor Frelser Jesus Kristus. Det vil invitere deres kraft ind i vores liv og hjælpe os gennem alle vores problemer og i sidste ende opfylde formålet med vores skabelse.

For ikke så længe siden blev niveauet for min ydmyghed og forståelse af min afhængighed af Herren prøvet endnu en gang. Jeg sad i en taxa på vej mod lufthavnen for at nå en flyver, der skulle tage mig hen til et sted, hvor der var en meget svær situation, der skulle løses. Taxachaufføren, der ikke var medlem af kirken, så på mig i bakspejlet og sagde: »Jeg kan se, at du ikke har det helt så godt i dag!«

»Kan du se det?« spurgte jeg.

»Selvfølgelig,« svarede han. Så sagde han noget lig: »Du har faktisk et meget negativt skær omkring dig!«

Jeg forklarede ham, at jeg havde en ret svær situation, jeg skulle løse, og han spurgte mig så: »Har du gjort alt, hvad der står i din magt, for at løse den?«

Jeg svarede, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne.

Så sagde han noget, jeg aldrig har glemt: »Så læg det i Guds hænder, og så skal det nok gå alt sammen.«

Jeg indrømmer, at jeg var fristet til at spørge ham: »Ved du egentlig, hvem du taler til?« Men det gjorde jeg ikke! Det, jeg gjorde, var at ydmyge mig for min himmelske Fader under min en-times-flyvetur og bede om guddommelig hjælp. Da jeg forlod flyvemaskinen, fandt jeg ud af, at den svære situation, der skulle løses, allerede var gået i orden, og at min tilstedeværelse faktisk slet ikke var nødvendig længere.

Brødre og søstre, buddet, invitationen og løftet fra Herren er klart og trøstende: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner.«¹¹

Lad os være ydmyge og følge vejledningen fra vores profeter og acceptere, at kun Gud og Jesus Kristus kan forandre os – gennem ordinancer og pagter, der modtages i hans kirke – til at blive den bedste version af os selv i dette liv og en dag til fuldkommenhed i Kristus. I Jesu Kristi navn. Amen.