BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB

Joseph Smith jun. – Guds profet og en storslået tjener

PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY

En af mine bekendte sagde engang: »Jeg beundrer virkelig jeres kirke. Jeg tror, at jeg kunne godtage det hele – bortset fra Joseph Smith.« Hvortil jeg svarede: »Den udtalelse er en selvmodsigelse. Hvis du godtager åbenbaringen, må du også godtage åbenbareren.«

Det er mig en konstant kilde til undren, hvordan nogle mennesker kan udtale sig beundrende om Kirken og dens virke, samtidig med at de afviser den Herrens tjener, gennem hvem hele det værk, som udgør Kirken, dens lærdomme og det, den står for, blev gengivet. De vil plukke frugten af træet, men samtidig hugge det om fra den rod, som det vokser på.

Den sundhedslov, som de sidste dages hellige følger, og som roses vidt og bredt i disse tider med kræft- og hjerteforskning, er i virkeligheden en åbenbaring givet til Joseph Smith i 1833 som »et visdomsord« fra Herren (se L&P 89:1). Den kunne på ingen måde være udsprunget af datidens sundhedslitteratur eller være udtænkt af den mand, der åbenbarede den. Set i lyset af vore dages medicinske forskning er det et mirakel, som ved efterlevelse skåner titusinder for ufattelige lidelser og en for tidlig død.

Slægtsforskning er blevet en populær hobby i de senere år. Tusinder af øjne verden over har vendt blikket mod det, der er blevet kaldt de sidste dages helliges skatkammer af historisk data. Men Kirkens storslåede program er ikke udsprunget af en hobby. Det er videreførelsen af profeten Joseph Smiths lærdomme. Han udtalte, at vi ikke kan frelses uden vore forfædre, som ikke havde noget kendskab til evangeliet og derfor ikke kunne opfylde dets betingelser eller få del i dets muligheder (se L&P 128:9, 15).

Kirkens enestående organisation blev dannet af ham, da han blev ledt ved åbenbaring, og ingen ændring eller tilpasning af denne organisation finder sted, uden at man har gransket de åbenbaringer, som profeten fremlagde.

Selv Kirkens velfærdsprogram som nogle har tendens til at betragte som en nyere tilføjelse, er baseret og håndteret ud fra principper, som fremlagdes af Joseph Smith i Kirkens første dage. Det samme gælder familieaften, som ikke er andet end en videreførelse af en tidlig åbenbaring om forældres ansvar for at »opdrage jeres børn i lys og sandhed« (L&P 93:40).

Forkyndelsen af en profet

Under en flyvetur faldt jeg engang i snak med en ung mand, som sad ved siden af mig. Vi drøftede mange forskellige emner og begyndte til sidst at tale om religion. Han sagde, at han havde læst en hel del om de sidste dages hellige, og at der var meget prisværdigt ved deres skikke, men at han bestemt ikke brød sig om beretningen om Kirkens oprindelse og især ikke om Joseph Smith. Han var et aktivt medlem af et andet trossamfund, og da jeg spurgte ham, hvor han havde fundet sine oplysninger, sagde han, at de stammede fra hans kirkes udgivelser. Jeg spurgte ham, hvilket firma han arbejdede for. Han fortalte stolt, at han var salgsrepræsentant for et internationalt computerfirma. Jeg spurgte ham så, om han syntes, at det ville være fair, at hans kunder skulle høre om deres produkters kvalitet fra en repræsentant for deres største konkurrent. Smilende svarede han: »Jeg tror, jeg forstår, hvor du vil hen.«

Jeg fremdrog et eksemplar af Lære og Pagter fra min mappe og læste højt for ham af Herrens ord, som de blev åbenbaret for Joseph Smith, ord, der er oprindelsen til de skikke, som min ven syntes om, samtidig med at han nedgjorde den mand, som havde åbenbaret dem. Inden vi skiltes, lovede han at læse de bøger, som jeg ville sende ham. Jeg lovede ham, at hvis han ville læse dem under bøn, ville han ikke alene erfare sandheden af de lærdomme og skikke, som interesserede ham, men også sandheden om den mand, der havde fremlagt dem. Derefter bar jeg mit vidnesbyrd om min overbevisning om Joseph Smiths profetiske kaldelse. Den spæde dreng, som blev født for 200 år siden i denne måned under spartanske forhold i det landlige Vermont, var forudordineret til at blive en stor leder med ansvar for udførelsen af vor himmelske Faders plan for sine børn på denne jord.

Vi tilbeder ikke profeten. Vi tilbeder Gud vor Evige Fader og den opstandne Herre Jesus Kristus. Men vi anerkender profeten; vi forkynder ham; vi respekterer ham; vi ærer ham som et redskab i den Almægtiges hånd, gennem hvem det guddommelige evangeliums ældgamle sandheder blev gengivet til jorden sammen med præstedømmet, gennem hvilket Guds myndighed udøves i udførelsen af Kirkens anliggender og til velsignelse for hans folk.

Beretningen om Josephs liv er historien om et mirakel. Han blev født under fattige kår. Han voksede op med modgang. Han blev drevet fra sted til sted, anklaget på falske grundlag og uretmæssigt fængslet. Han blev myrdet i en alder af 38 år. Men i det korte tidsrum af 20 år før sin død udrettede han, hvad ingen anden har udrettet i løbet af et langt liv. Han oversatte og udgav Mormons Bog, et værk, der siden er blevet oversat til adskillige sprog, og som anerkendes af millioner verden over som Guds ord. De åbenbaringer, han modtog, samt andre skrivelser, han frembragte, er også hellig skrift for disse millioner. Det indeholder næsten dobbelt så mange sider som Det Nye Testamente i Bibelen, og det blev alt sammen frembragt af en enkelt mand i løbet af nogle få år.

I løbet af samme tidsrum stiftede han en organisation, som i 175 år har modstået enhver modgang og udfordring, og som lige så effektivt leder en verdensomspændende medlemsskare på omtrent 12 millioner, som den ledte en medlemsskare på 300 i 1830. Der findes tvivlere, som har forsøgt at bortforklare denne forbløffende organisation som et produkt af den tid, han levede i. Men det er min mening, at den organisation var lige så usædvanlig, lige så enestående og lige så forbløffende dengang, som den er i dag. Den var ikke et produkt af sin tid. Den opstod som en åbenbaring fra Gud.

Udødelighed og evigheden

Joseph Smiths vision om menneskets udødelighed strakte sig fra en tilværelse før fødslen til evighederne hinsides graven. Han sagde, at frelsen kommer alle til gavn, i og med at alle skal opstå takket være Frelserens forsoning. Men ud over denne gave fordres der lydighed mod evangeliets principper, til gengæld loves lykke i dette liv og ophøjelse i det næste.

Det evangelium, han forkyndte, var ikke begrænset til hans egen og kommende generationer. Joseph Smiths forstand, som blev undervist af himmelens Gud, var optaget af mennesker fra alle tider. Både de levende og de døde skal have mulighed for at få del i evangeliets ordinancer.

Peter sagde fordum: »For derfor blev evangeliet forkyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet, som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud lever« (1 Pet 4:6). I de dødes tilfælde skal der udføres stedfortrædende arbejde, hvis de skal dømmes i kødet, og for at udføre dette arbejde må man først finde frem til dem. Derfor har Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige sit storslåede slægtshistoriske program. Det blev ikke indstiftet for at tilfredsstille hobbyinteresser, men for at udføre Guds evige hensigter.

I de 20 år, der gik forud for Joseph Smiths død, iværksatte han en missioneringsindsats, som bragte evangeliet ud til jordens nationer. Jeg forundres over den frimodighed, som han udviste. Selv i Kirkens spæde begyndelse, i en tid med stor modgang, blev mænd kaldet til at forlade deres hjem og familie og sejle over havet for at forkynde Jesu Kristi gengivne evangelium. Profetens omsorg og vision omfattede hele jorden.

Til vore generalkonferencemøder, som afholdes to gange om året, samles medlemmer i Nord-, Mellem- og Sydamerika, i Storbritannien og Afrika, i de europæiske lande, på Stillehavets øer og kontinenter og i Asiens ældgamle lande. Det er realiseringen af Guds profet Joseph Smiths vision. Han var sandelig en mægtig seer, som så vore dage og de større dage, som endnu er i vente, efterhånden som Herrens værk skrider frem over hele kloden.

Denne fantastiske realisering ville have forbløffet de mænd, som med sværtede ansigter på kujonagtig vis skød og dræbte den forsvarsløse profet hin lumre junidag i 1844. Det ville have forbløffet staten Illinois’ guvernør Thomas Ford, som havde svoret at beskytte profeten, for derefter at overlade ham til en nådesløs pøbelskares nåde. Det var den samme Thomas Ford, som i sin historieskrivning konkluderede, at Joseph Smith »aldrig ville have kunnet oprette en organisation, som kunne opnå varig succes i fremtiden« (citeret i B. H. Roberts, A Comprehensive History of the Church , 2:347).

Det er den samme Thomas Ford, som i dag ligger begravet på en kirkegård i Peoria i Illinois, glemt af de fleste, mens den mand, som han havde dømt til fiasko, huskes med taknemlighed over hele kloden.

Priser profeten

Da jeg var 12 år gammel, tog min far mig med til et præstedømmemøde i den stav, som vi boede i. Jeg sad på den bageste bænk, mens han som stavspræsident sad på forhøjningen. Ved begyndelsen af dette møde, der var det første af sin art, som jeg nogensinde havde overværet, rejste de 300-400 mænd sig. De kom fra forskellige baggrunde og forskellige erhverv, men hver af dem bar i sit hjerte den samme overbevisning, som fik dem til sammen at synge denne storslåede tekst:

Priser profeten, som skued’ Jehova,
Jesus har salvet den herlige seer.
Åbnet blev tidernes fyldes uddeling,
Det, som var talet, på jorden nu sker.

(»Priser profeten«, Salmer og sange, nr. 17).

Der skete noget inden i mig, da jeg hørte disse troende mænd synge. I mit drengehjerte indgød Helligånden en vished om, at Joseph Smith i sandhed var den Almægtiges profet. I de mange år, som er gået siden da, år, hvor jeg har læst meget om hans ord og gerninger, har den vished vokset sig stærkere og stadigt mere sikker. Det har været mit privilegium at bære vidnesbyrd i nord og syd, i øst og vest om, at han var og er Guds profet, en storslået tjener og et vidne om Herren Jesus Kristus.

Stor er hans vælde, hans præstedom varigt,
evigt og altid han nøglerne har;
ædel og tro han sit rige vil arve,
hyldet af hellige kronen han ta’r.

( Salmer og sange, nr. 17).

Det vidnesbyrd bekræfter jeg atter i hans navn, om hvem Joseph Smith vidnede, og som jeg også selv vidner om, nemlig Herren Jesus Kristus.

FORSLAG TIL SAMTALEEMNER FOR HJEMMELÆRERNE

Efter under bøn at have studeret dette budskab bør du fremlægge det på en måde, som får dem, du underviser, til at tage del i drøftelsen. Her følger nogle få eksempler:

Fremvis et billede af profeten Joseph Smith og bed familiens medlemmer fortælle, hvad de ved om ham. Skriv en liste over deres svar. Sammenlign den liste med det, som præsident Hinckley nævner i denne artikel. Tal om, hvordan familien kan lære profeten og hans lærdomme bedre at kende. Du kan opfordre familien til at planlægge en særlig familieaktivitet den 23. december, hvor de fejrer Josephs 200 års fødselsdag.
Bed familiens medlemmer om at fortælle om oplevelser, som de har haft, når de har fortalt andre om profeten Joseph Smith. Læs om præsident Hinckleys oplevelser. I kan overveje at øve jer på, hvad et medlem kan sige, når nogen spørger angående Joseph Smith.
Læs eller syng »Priser profeten« ( Salmer og sange , nr. 17) og gennemgå præsident Hinckleys vidnesbyrd sidst i artiklen. Bed familiens medlemmer om at skrive eller fortælle om deres tanker og følelser om profeten Joseph Smiths liv og mission.