2005
JEG ER TAKNEMLIG FOR MEGET
December 2005


FÆLLESTID

JEG ER TAKNEMLIG FOR MEGET

»Og dersom du holder dem og holder ud indtil enden, skal du have evigt liv, hvad der er den største af alle Guds gaver« (L&P 14:7).

Har du nogensinde modtaget en særlig gave, som gjorde dig rigtig glad? Hvordan viste du din taknemlighed?

I år har vi lært om en vidunderlig gave, som vor himmelske Fader har givet sine børn. Han gav os sin Søn og frelsesplanen.

Kan du huske disse vers fra »Jeg vil følge Guds plan« ( Børnenes sangbog, s. 86)?

Mit liv er en gave, mit liv har en plan.

Mit liv har et formål, fra Himlen det kom.

Jeg valgte at gå til det hjem, jeg har på jord,

og søge Guds lys her hvor kærlighed bor.

Vor himmelske Faders plan omfatter mange gaver. Vi modtager en krop og fødes ind i en familie. Med handlefrihedens gave kan vi vælge mellem godt og ondt. Takket være vores Frelser skal vi opstå, og hvis vi har valgt det gode, modtager vi det evige livs gave. Vi er velsignet med profeter, åbenbaring, bøn, skrifterne, præstedømmet, pagter og templets velsignelser.

Hvordan viser vi vor himmelske Fader, at vi er taknemlige for disse gaver? Kan du huske den næste del af sangen?

Jeg vil følge Guds plan med mig.

Jeg vil be’ til min kærlige Gud,

og jeg holde vil hans bud,

da vil Gud beskytte mig her …

Vi takker vor himmelske Fader i vore bønner og med vores adfærd. Og når vi viser vores taknemlighed –

og jeg vil bli’ lyk’lig på jord

og i mit himmelhjem.

Velsignelsesgaveæske

Mal en lille æske eller en kuvert, så den ligner en indpakket gave. Klip derefter figurerne på side L4 ud. På hjemmefigurerne skriver du de velsignelser, som du modtager fra din familie. På stjernefigurerne skriver du de velsignelser, som du modtager fra Frelseren. På tempelfigurerne skriver du de velsignelser, som du modtager ved at være medlem af Kirken. Tænk på andre velsignelser, som du kan skrive på gavefigurerne. Læg alle figurerne i æsken eller kuverten. Ved en familieaften kan I udveksle figurer og tale om de gaver, vi modtager fra vor himmelske Fader.

Bemærk: Hvis du ikke vil fjerne siderne fra bladet, kan denne aktivitet kopieres, tegnes af eller printes ud fra Internettet på www.lds.org. Hvis du vil have den på engelsk, klikker du på »Gospel Library«. Hvis du vil have den på andre sprog, klikker du på verdenskortet.

Forslag til fællestid

  1. 1. I år har vi lært om frelsesplanen og dens mange velsignelser. Oprems de principper og deres medfølgende velsignelser, som er blevet gennemgået i månedernes løb. Mind børnene om, at børn over hele verden følger frelsesplanen. Hvis du har mulighed for det, kan du invitere en hjemvendt missionær til at fortælle om en oplevelse med børn, der efterlevede evangeliet med glæde. Del børnene op i grupper på fem-seks børn og anbring hver gruppe i en rundkreds. Leg »Husk dine velsignelser«. Det første barn siger: »Jeg er taknemlig for ___«. Det næste barn siger: »Jeg er taknemlig for (og gentager det første barns svar, hvorefter barnet tilføjer sit eget svar).« Og sådan fortsætter man. Del papirstjerner ud og lad børnene tegne en velsignelse. Prik hul i en af spidserne på hver stjerne og før en tråd igennem hullet. Lad børnene vise deres stjernejulepynt til deres familie.

  2. 2. Fortæl historien om Frelserens fødsel ved at opdele Primary i to grupper. Giv dem følgende henvisninger – Gruppe 1: Helaman 14:1-7; 3 Nephi 1:4-21; Gruppe 2: Luk 2:1-17. Vælg et barn fra hver gruppe, som læser skriftstedshenvisningerne op, mens de andre børn agerer historien. Lad Gruppe 1 fremføre historien om lamaniten Samuel. Lad Gruppe 2 fremføre et krybbespil.