2005
Et vidunderligt gensyn
December 2005


Et vidunderligt gensyn

Min hustru, Martha, og jeg blev kaldet fra vores hjem i Canada til at tjene i Den Danske Mission. Efter to uger med spænding og undervisning på missionærskolen i Provo i Utah og en lang flyvetur fra Salt Lake City, ankom vi til København den 22. juni 1999. Præsident og søster Rasmussen, vores missionspræsident og hans hustru, tog imod os i lufthavnen og sørgede for os de næste to dage. Vi fik så overdraget en bil og blev bedt om at bosætte os i Aabenraa og hjælpe Sønderborg Menighed med missionering og genaktivering.

Ved nadvermødet den første søndag hilste vi på medlemmerne og præsenterede os. Da jeg trykkede en midaldrende herres hånd, sagde jeg: »Jeg hedder Ejnar Iversen.« Han svarede: »Jeg hedder Bent Bisgaard.« Vi så på hinanden og kunne knap tro vore egne øjne. Det var den samme Bent Bisgaard, som var blevet medlem af Kirken 32 år tidligere, da han boede hos os i Canada. Han sagde, at han boede i Fredericia og havde fået til opgave at tale i vores menighed den dag. Hvor var det dog et vidunderligt gensyn – mere end blot et tilfælde. Vi følte, at vor himmelske Fader havde sendt ham for at byde os velkommen.

I 1967 var Bent kommet til British Columbia i Canada, hvor jeg arbejdede på arbejdsformidlingen. Han søgte arbejde og et sted at bo. Jeg fandt arbejde til ham, og Martha og jeg blev enige om, at vi havde plads til endnu en logerende. Vi havde allerede to, hvoraf den ene var Svend Hansen, som var et stærkt medlem af Kirken.

Svend udfordrede hurtigt Bent til at læse Mormons Bog, og Bent gjorde det i den hensigt at finde fejl i den. Men da han ikke fandt nogle, besluttede han sig til at blive døbt. Han var den første, der blev døbt i vores nye stavscenter.

Kort efter vendte Bent tilbage til Danmark, og vi var bange for, at han skulle miste kontakten med Kirken. Men han opsøgte Kirken i Danmark, og tilfældigvis var det fastesøndag. Han sad nede bagest i Kirken og passede sig selv, da han blev bedt om at bære sit vidnesbyrd, noget, han aldrig før havde prøvet, hverken på engelsk eller dansk. Han havde mest lyst til bare at forsvinde, men i stedet rejste han sig og fortalte, hvordan Svend Hansen havde udfordret ham til at læse Mormons Bog. Så snart han nævnte Svends navn, så folk forbløffet på ham. Efter mødet spurgte Svends mange venner, hvordan han havde det.

Pludselig havde Bent mange nye venner, og han følte sig straks hjemme. Han har siden arbejdet med de unge i mange år og har tjent i højrådet i Århus Stav.

Martha og jeg er glade for at have kendt Bent og Svend i de mange år. Og hvis vi ikke havde tjent som missionærægtepar, ville vi aldrig have oplevet dette vidunderlige gensyn

Ejnar Iversen er medlem af Chilliwack Menighed i Abbotsford Stav i British Columbia.