Alle mennesker overalt
Gang på gang lærer Mormons Bog os, at Jesu Kristi evangeliums løfter og virkning er universelle.
På profetens opfordring læste millioner Mormons Bog sidste år. Millioner fik gavn af det. Alle fik vi velsignelser ved at være lydige, og de fleste af os voksede i kundskab og tro på Herren Jesus Kristus, om hvem denne bog bærer vidne.
Der blev lært meget andet, som afhang af læseren. Hvad vi får ud af en bog – særligt en hellig tekst – afhænger meget af, hvad vi bringer med ind i læsningen af den – med hensyn til vores ønske om og villighed til at lære og at afstemme os efter det lys, der kommer fra Herrens Ånd.
I.
Noget af det, jeg lærte i løbet af den seneste gennemlæsning af Mormons Bog, var, hvor meget Gud elsker alle sine børn i alle nationer. I det første kapitel priser fader Lehi Herren, hvis »magt og godhed og barmhjertighed er over alle jordens indbyggere« (1 Ne 1:14). Gang på gang lærer Mormons Bog os, at Jesu Kristi evangeliums løfter og virkning er universelle, og de rækker ud til alle levende på jorden. Her er nogle eksempler, som er direkte citeret fra bogen:
• »Den forsoning, som har været beredt fra verdens grundlæggelse for alle mennesker, som nogen sinde har været til siden Adams fald … eller som nogen sinde vil blive til« (Mosi 4:7).
• »Og på grund af menneskets forløsning, som kom ved Jesus Kristus … bliver … alle mennesker … forløst« (Morm 9:13).
• »Han lider alle menneskers smerte … både mænds, kvinders og børns … Og han lider dette, for at opstandelsen kan blive alle mennesker til del« (2 Ne 9:21-22).
• »Har han skrevet, at nogen ikke skulle få del i hans frelse? … Nej, men han har givet den frit til alle mennesker; og … alle mennesker har samme muligheder, det ene såvel som det andet, og det er ingen forbudt« (2 Ne 26:27-28).
Vi læser også, at »hans blod soner også for de synder, der er begået af dem … som døde uden at kende til Guds vilje angående sig, eller som har syndet i uvidenhed« (Mosi 3:11). Og »således soner Kristi blod for deres synder« (Mosi 3:16). Disse belæringer om, at opstandelsen og den rensende kraft i forsoningen gælder for alle, modsiger antagelsen om, at Guds nåde kun frelser nogle få udvalgte. Hans nåde er for alle. Disse belæringer i Mormons Bog udvider vores perspektiv og øger vores forståelse af Guds altomfattende kærlighed og hans forsonings universelle kraft til at frelse alle mennesker overalt.
II.
Mormons Bog lærer os, at vor Frelser »opfordrer [alle menneskenes børn] til at komme til sig og tage del i hans godhed, og han afviser ingen, som kommer til ham, sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde; og han husker hedningerne; og alle er lige for Gud, både jøde og ikke-jøde« (2 Ne 26:33; se også Alma 5:49).
»Han opfordrede dem alle.« Vi forstår godt »mand og kvinde.« Vi forstår også »sort og hvid,« som betyder alle racer. Men hvad med »træl og fri«? Træl – det modsatte af fri – betyder mere end slaveri. Det betyder at være bundet (trælbundet) af alt, som er svært at undslippe. Træl omfatter dem, hvis frihed er begrænset af fysiske eller følelsesmæssige lidelser. Træl omfatter dem, som er afhængige af et middel eller en vane. Træl omfatter helt sikkert dem, som er trælbundet af synd og »omsluttet af« det, som en anden belæring fra Mormons Bog kalder »helvedes lænker« (Alma 5:7). Træl omfatter dem, som er bundet af traditioner eller skikke, som står i modsætning til Guds befalinger (se Matt 15:3-6; Mark 7:7-9; L&P 74:4-7; 93:39). Endelig omfatter træl også dem, som er begrænset af andre fejlagtige opfattelser. Profeten Joseph Smith belærte os om, at vi prædiker om at »sætte den fangne fri.«1 Vor Frelser »opfordrer … alle til at komme til sig og tage del i hans godhed«, »han afviser ingen, som kommer til ham« og »alle er lige for Gud.«
III.
Guds børn i alle nationer har hans løfte om, at han vil åbenbare sig for dem. Mormons Bog fortæller os:
»… at [Gud] ved den Helligånds kraft åbenbarer sig for alle dem, som tror på ham, ja, for hver slægt, stamme, tungemål og folk og gør kraftige gerninger, tegn og undere blandt menneskenes børn i forhold til deres tro« (2 Ne 26:13).
Bemærk, at disse lovede åbenbaringer fra Herren gælder for »hver slægt, stamme, tungemål og folk.« I dag ser vi opfyldelsen af dette løfte i alle nationer, som vore missionærer har tilladelse til at virke i, selv blandt folk vi ikke tidligere forbandt med kristendom.
Vi kender fx til mange sager, hvor Herren har åbenbaret sig for mænd og kvinder i Rusland, der kun for nyligt er blevet fri fra kommunismens langvarige og gudløse greb. Da to russiske mænd læste nogle kritiske og nedsættende artikler om mormonerne, følte de en stærk tilskyndelse til at opsøge vore mødesteder. Begge mødte missionærerne og tilsluttede sig Kirken.2
En læge i en landsby i Nigeria havde en drøm, i hvilken han så sin gode ven tale til en forsamling. Således fascineret rejste han til vennens landsby en søndag og blev overrasket over at se præcis det, han havde drømt – en forsamling, som blev kaldt en menighed, blive undervist af hans ven, som var deres biskop. Han blev imponeret over det, han hørte under sine gentagne besøg, og han og hans kone blev undervist og døbt. To måneder senere have flere end 30 andre fra deres landsby tilsluttet sig Kirken, og deres klinik var blevet til et mødested.
En mand, jeg mødte i det nordlige Indien, havde aldrig hørt navnet Jesus Kristus, før han så det på en kalender i skomagerens butik. Ånden tilskyndede ham til at tilslutte sig en protestantisk kirke. Senere så han en reklame for en ung amerikansk gruppe, som blev kaldt »BYU Ambassadørerne.« Under deres optræden fortalte en indre stemme ham, at han efter showet skulle gå ud i foyeren, og en mand i en blå jakke ville fortælle ham, hvad han skulle gøre. På den måde fik han Mormons Bog, læste den og blev omvendt til det gengivne evangelium. Han har siden tjent som missionær og biskop.
En lille pige i Thailand havde en erindring om en kærlig Fader i himlen. Da hun blev ældre, bad hun ofte og rådførte sig med ham i sit hjerte. Da hun var først i tyverne, mødte hun missionærerne. Deres belæringer bekræftede den varme, personlige følelse for Gud, som hun huskede fra sin barndom. Hun blev døbt og tjente som fuldtidsmissionær i Thailand.
Kun fem procent af befolkningen i Cambodja er kristne. En familie i det land søgte efter sandheden. Da deres 11-årige søn var ude at cykle, så han nogle mænd i hvid skjorte og slips, som viste nogen et billede og spurgte hvem det var. Han følte, at han skulle standse. Da han så dem, følte han sig tilskyndet til at sige: »Det er Jesus Kristus, Guds søn, som kom for at frelse menneskeheden.« Så cyklede han væk. Det tog missionærerne en måned at finde ham og hans familie. I dag er faderen rådgiver i missionspræsidentskabet.
En familie på fem kom til et åbenthus-arrangement i en ny kirkebygning i Mongoliet sidste juni. Da faderen trådte ind gennem døren, gik en stærk kraft gennem hans krop, en følelse af fred, som han aldrig tidligere havde oplevet. Tårerne flød. Han spurgte missionærerne, hvilken forbløffende følelse det var, han havde oplevet, og hvordan han kunne komme til at føle sådan igen. Snart blev hele familien døbt.3
Dette er kun nogle få eksempler. Der er tusinde flere.
IV.
Mormons Bog belærer os om, at den store skaber døde »for alle mennesker, for at alle mennesker kan blive ham underkastet« (2 Ne 9:5). At være underkastet vor Frelser betyder, at for at vore synder kan blive tilgivet gennem hans forsoning, må vi rette os efter de betingelser, han fastsatte, deriblandt tro, omvendelse og dåb. Opfyldelsen af disse betingelser afhænger af vore ønsker, valg og handlinger. »Han kommer til verden, så han kan frelse alle mennesker, hvis de vil lytte til hans røst« (2 Ne 9:21).
Herren baner vejen for alle sine børn, og han ønsker, at hver eneste af os kommer til ham. I det sidste kapitel i Mormons Bog trygler Moroni:
»Kom til Kristus, og bliv fuldkommengjort i ham, og fornægt jer selv al gudløshed; og hvis I fornægter jer selv al gudløshed og elsker Gud af al jeres kraft, sind og styrke, da er hans nåde tilstrækkelig for jer, så I ved hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus« (Moro 10:32).
V.
Bibelen fortæller os, at Gud indgik en pagt med Abraham og lovede ham, at gennem ham ville alle jordens »slægter« eller »folk« blive velsignet (se 1 Mos 12:3; 22:18). Det, vi kan kalde Abrahams pagt, åbner døren for Guds udvalgte velsignelser til alle hans børn overalt. Bibelen siger, hvis I »hører … Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte« (Gal. 3:29; se også Abr 2:10). Mormons Bog lover, at alle som modtager og handler efter Herrens opfordring og »omvender sig og tror på hans Søn« bliver »Herrens pagtsfolk« (2 Ne 30:2). Dette er en kraftfuld påmindelse om, at hverken rigdom eller slægt eller nogen andre privilegier vi bliver født til, bør få os til at tro, at vi »er bedre, den ene end den anden« (Alma 5:54, se også Jakob 3:9). Mormons Bog siger, at »I skal ikke agte ét kød højere end et andet, eller ét menneske skal ikke tro, at det er bedre end et andet« (Mosi 23:7).
Bibelen lærer os, at nogle af Abrahams efterkommere ville blive spredt i »alle jordens kongeriger«, »blandt alle folkene« og »over hele jorden« (5 Mos 28:25, 37, 64). Mormons Bog bekræfter denne belæring og erklærer, at Abrahams efterkommere »skal blive spredt ud over hele jordens overflade og også blandt alle folkeslag« (1 Ne 22:3).
Mormons Bog giver os yderligere viden om, hvordan vor Frelsers jordiske tjenestegerning nåede ud til alle i hans spredte flok. Udover hans tjenestegerning i det vi nu kalder for Mellemøsten, beretter Mormons Bog om hans tilsynekomst for og belæringer til nefitterne på det amerikanske fastland (se 3 Ne 11-28). Der gentog han, at Faderen havde befalet ham at besøge de andre får, som ikke var i Jerusalems land (se 3 Ne 16:1; Joh 10:16). Han sagde også, at han ville besøge de andre, »som endnu ikke [havde] hørt [hans] røst« (3 Ne 16:2-3). Som det blev profeteret århundreder tidligere (se 2 Ne 29:12), fortalte Frelseren sine disciple i Amerika, at han ville »vise [sig] for Israels tabte stammer, for de er ikke tabt i Faderen, for han ved, hvor han har ført dem hen« (3 Ne 17:4).
Mormons Bog er et stort vidne om, at Herren elsker alle mennesker overalt. Den forklarer, at »han vil give sig til kende for alle folkeslag« (1 Ne 13:42). »Ved I ikke, at der findes flere end ét folkeslag?« sagde Herren gennem profeten Nefi.
»Ved I ikke, at jeg, Herren jeres Gud, har skabt alle mennesker, og at jeg husker dem, som er på øerne i havet, og at jeg hersker i himlene oventil og på jorden nedentil, og jeg bringer mit ord ud til menneskenes børn, ja, til alle jordens folkeslag?« (2 Ne 29:7).
Således sagde profeten Alma også: »Herren tilsteder alle folkeslag, at nogen fra deres eget folkeslag og tungemål underviser i hans ord, ja, i visdom alt det, som han finder tjenligt, at de skal have; derfor ser vi, at Herren giver råd i visdom i overensstemmelse med det, der er retfærdigt og sandt« (Alma 29:8).
VI.
Herren viser sig ikke blot for alle nationer, han befaler dem også at nedskrive hans ord:
»Ved I ikke, at to folkeslags vidnesbyrd er et vidne for jer om, at jeg er Gud, at jeg husker det ene folkeslag såvel som det andet? Derfor taler jeg de samme ord til det ene folkeslag som til det andet …
… For jeg befaler alle mennesker … at de skal skrive de ord, som jeg taler til dem …
For se, jeg skal tale til jøderne, og de skal skrive det, og jeg skal også tale til nefitterne, og de skal skrive det, og jeg skal også tale til de andre stammer af Israels hus, som jeg har ført bort, og de skal skrive det, og jeg skal også tale til alle jordens folkeslag, og de skal skrive det« (2 Ne 29:8, 11-12; se også 1 Ne 13:38-39).
Ydermere fortæller Mormons Bog os, at alle disse grupper skal have de andres skrifter (se 2 Ne 29:13).
Vi kan ud fra dette konkludere, at Herren i sidste instans vil sørge for, at de inspirerede belæringer, han har givet til sine børn i forskellige nationer, vil blive bragt frem til gavn for alle mennesker. Dette vil indbefatte optegnelser om den opstandne Herres besøg hos dem, vi kalder Israels tabte stammer, og hans åbenbaringer til alle Abrahams efterkommere. Fundene af Dødehavsrullerne viser én måde, hvorpå dette kan ske.
Når nye skrivelser kommer frem – og det vil de i følge profetier – så håber vi, at de ikke vil blive afvist, som nogen afviste Mormons Bog, fordi de allerede havde en bibel (se 2 Ne 29:3-10). Som Herren sagde gennem en profet i bogen: »Og fordi jeg har talt ét ord, behøver I ikke at formode, at jeg ikke kan tale et andet, for mit værk er endnu ikke fuldbragt, ej heller bliver det det, førend menneskets endeligt« (2 Ne 29:9).
Dette evangelium er i sandhed for alle mennesker overalt – alle nationer, alle folk. Alle er indbudt.
Vi lever i en tid, hvor det er forudsagt, at retfærdighed vil blive sendt ned fra himlen, og at sandheden skal »skylle hen over jorden som med en flodbølge« og samle de »udvalgte fra jordens fire hjørner« (Mos 7:62). Mormons Bog er kommet frem for at minde os om Herrens pagter, for at overbevise alle om, at »Jesus er Kristus, den evige Gud, som giver sig til kende for alle folkeslag« (Mormons Bogs titelblad). Jeg tilføjer dette mit vidnesbyrd om ham og hans mission i Jesu Kristi navn. Amen.