Jeres lys – et banner for alle folkeslag
Jeg ser lyset stråle i jeres ansigter. Det lys kommer fra Herren, og når I udstråler det, velsigner det jer og mange andre.
Vi er i aften beærede over tilstedeværelsen af præsident Gordon B. Hinckley, vores elskede profet, og præsident Thomas S. Monson, som vi også værdsætter og elsker. Det er et privilegium for os at være her sammen med alle jer unge søstre og jeres vidunderlige ledere.
I er lovende unge piger. I har meget, der ligger foran jer i jeres tilværelse. I vil udføre et stort stykke arbejde i jeres hjem, i Kirken og i samfundet. For at kunne gøre alt dette, må I udvikle et vidnesbyrd og have tro på Kristus og fokusere på Kristus snarere end på verden. I er Guds retfærdige døtre, og han elsker jer og ønsker at hjælpe jer.
Emnet for dette møde er ganske passende: »Rejs jer, og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene.«1 Jeg kan se lyset stråle i jeres ansigt. Lyset kommer fra Herren, og når I udstråler det, velsigner det både jer og mange andre.
Det samme lys viste vejen for 15-årige Mary Elizabeth Rollins og hendes 13-årige søster, Caroline, en mørk og kold dag i Independence i Missouri. Året var 1833, og en rasende pøbel hærgede gaderne i Independence og nedbrændte ejendomme og skabte kaos. På deres vej lå bror William Phelps’ hjem, hvor trykpressen blev opbevaret. Han havde trykt åbenbaringer, som var modtaget af profeten Joseph Smith. Pøblen ødelagde trykpressen og smed resterne ud på gaden. Dog stablede de de trykte sider ude foran huset, så de kunne brænde dem af senere.
Mary Elizabeth og Caroline havde gemt sig bag hegnet som skræmte tilskuere til al denne ødelæggelse. Selvom hun var skræmt fra vid og sans, kunne Mary Elizabeth ikke få øjnene fra de kostbare sider. Hun og hendes søster løb ud fra deres gemmested, samlede skrifterne sammen og stak af. Nogle fra pøbelen så dem og beordrede dem til at standse. Men de modige piger løb ind i en stor majsmark, hvor de åndeløst faldt til jorden. De lagde forsigtigt siderne med åbenbaring mellem de høje majsrækker, og dækkede derefter siderne ved at lægge sig på dem. De ubarmhjertige forfølgere ledte og ledte efter pigerne, og var af og til ret tæt på dem, men de fandt dem aldrig. Til sidst opgav de deres søgen for at se, hvilken yderligere skade, de kunne forvolde i byen.
Jeg tror, at Herrens lys ledte Mary Elizabeth og Caroline med hensyn til, hvad de skulle gøre, og hvor de skulle søge i sikkerhed. Søstre, det samme lys skinner for jer, og det vil lede jer, ligesom det ledte Rollins-pigerne. Det vil holde jer i sikkerhed, selv når farer lurer. Som Mesteren lovede: »Jeg vil også være jeres lys … jeg vil berede vejen for jer, dersom I holder mine befalinger … skal I … vide, at det er af mig, at I bliver ført.«2
Mine kære unge venner, I kan tage afstand fra det onde, præcis som Rollins-søstrene gjorde, hvis I vil udvikle jeres eget vidnesbyrd om Frelseren. Når I gør det, vil jeres åndelige styrke øges. Værn om åndeligheden, og I vil erfare, hvor liflig den er.
I vil gerne træffe jeres egne beslutninger, men I bør træffe de beslutninger med et evigt perspektiv. Med alderen, erfaringen og tro vil I have kundskab til at træffe gode beslutninger, og også træffe de rigtige beslutninger. Jeg tror, at I unge mennesker ved, hvor I skal henvende jer for at få de rigtige svar. Med Mormons ord: »I kender det lys, ved hvilket I kan dømme, hvilket lys er Kristi lys.«3
Får nogle få år siden stod jeg på det sted, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet i 1431. Den unge Jeanne d’Arc, en af historiens store heltinder, blev den meget usædvanlige bannerfører for den franske hær i den mørke middelalder, længe før evangeliet blev gengivet. Jeanne havde Kristi lys og også modet til at følge dets tilskyndelser og gøre en forskel. Jeanne var en bondepige, som hverken kunne læse eller skrive, men hun var kvik. Mange års krig mod englænderne havde udpint og splittet hendes land. Som 17-årig fornemmede hun, at der var et bestemt formål med hendes liv, og hun drog hjemmefra fast besluttet på at bidrage til at befri sit undertrykte land. Naturligvis hånede folk hendes idéer og syntes, at hun var småskør, men til sidst overtalte hun dem til at give hende en hest og et følge, så hun kunne opsøge kongen.
Den unge kong Karl VII af Frankrig havde hørt om Jeanne og besluttede sig for at sætte hende på en prøve. Han listede sig ind i geleddet sammen med hæren og lod én af sine betroede mænd sidde på tronen. Da Jeanne trådte ind i lokalet, lagde hun dårlig nok mærke til manden på tronen, men gik omgående hen til Karl og knælede for sin konge. Det imponerede kongen i så høj grad, at han gav hende kommandoen over sine 12.000 tropper. Først ville de franske soldater ikke adlyde hende, men da de så, at alle som fulgte hende havde medgang, og at det gik dårligt for alle som lod hånt om hende, anerkendte de hende som deres leder.
Jeanne d’Arc, som var iklædt en hvid rustning og lod sit eget banner veje, befriede den belejrede by Orleans i 1429 og besejrede englænderne i fire andre slag. To gange blev hun såret, men begge gange kom hun sig og fortsatte med at kæmpe. Hendes ordre syntes at komme fra et militært geni. Hun marcherede ind i byen Reims, og stod med sværd og banner i hænderne, mens Karl blev kronet som konge. Hun kæmpede i slaget om Paris, indtil hun blev fanget i Compiègne af nogle af Englands allierede, som solgte hende til englænderne for 16.000 franc. Hun blev fængslet, stillet for retten som kætter, og derefter brændt på bålet i 1431.
Selvom dette er en sørgelig slutning, fratager det ikke Jeanne hendes storhed. Hun var modig nok til at følge den personlige inspiration, som vi alle har ret til. Som Herren sagde til profeten Joseph Smith: »Jeg er det sande lys, som oplyser enhver, der kommer til verden.«4
For de andre piger i det femtende århundrede virkede Jeanne d’Arc meget anderledes. Søstre, vær ikke bange for at være anderledes i vores århundrede! Nogle gange er vi nødt til at være anderledes for at kunne opretholde Kirkens standarder. Så jeg gentager, vær ikke bange for at være anderledes, men vær så gode, som I kan. Mange piger bekymrer sig om deres venners opførsel og måde at gå klædt på. Denne adfærd kan være styret af et ønske om at blive accepteret af deres jævnaldrende. Jeanne d’Arc bekymrede sig ikke om, hvad hendes venner gjorde, men snarere om hvad hun vidste, hun burde gøre.
I vores samfund i dag ser jeg mange mennesker, som giver andre skylden for deres nederlag. Jeg har lagt mærke til, at de, som selv tager ansvar for deres handlinger, opnår større succes end dem, som giver andre skylden for deres ufuldkommenheder og manglende bedrifter.
Vi kan vise lyset inden i os på mange forskellige måder. Det kan være noget så enkelt som et smil. Jeg læste for nylig beretningen om en mand i det nordvestlige USA, som plejede at køre forbi et busstoppested på vej til arbejde. Han begyndte at lægge mærke til en pige blandt de børn, som ventede på bussen. Selvom det regnede, smilede og vinkede hun, når han kørte forbi. Han sagde: »Den unge pige var høj og slank og omkring 13 år gammel. Hendes tænder var dækket af en bøjle, og jeg kunne se den glinse i lyset fra mine billygter.« Hendes bestræbelser på at være venlig gav ham en god start på dagen og var noget, han glædede sig til.
Mandens navn var Hankins, og han havde en datter, Cheryl, som var på nogenlunde samme alder som pigen ved busstoppestedet. En dag bad Cheryl sine forældre om lov til at deltage i en aktivitet i en lokal kirke. En nabopige, Vicki, havde inviteret hende. Aktiviteten var GUF, som var datidens program for Unge Piger! Cheryl syntes om GUF, og efter et stykke tid fortalte hun sine forældre, at Vicki var mormon. Der gik ikke lang tid, før Cheryl kom hjem fra skole og sagde, at Vicki ville sende to unge mænd – missionærer – over for at fortælle familien om hendes kirke.
Ældsterne ankom, underviste dem i Mormons Bog og Joseph Smith og bar deres vidnesbyrd om evangeliets gengivelse. Familien begyndte at læse disse nye skrifter sammen og blev hurtigt grebet af dem. Hr. Hankins mødte endelig Vicki. Hun var den smilende pige, som han så tit havde set ved busstoppestedet. Hun var til stede, da han og to andre medlemmer af hans familie blev døbt.
Da de så tilbage på Vickis og andre unges handlinger, blev bror og søster Hankins overbevist om, at »de største muligheder for missionering er at finde blandt Kirkens unge.« Bror og søster Hankins har efterfølgende selv været på mission. De var afhængige af henvisninger fra de unge og deres gode eksempler. Vicki – pigen ved busstoppestedet, som smilede hver dag, selv når det regnede – forandrede deres liv for evigt.5
Vi kan alle sammen være nogens ven, selv om det kun er gennem et smil. Ligesom Vicki kan I lade jeres ansigt vise det solskin, som er i jeres hjerte. Apostlen Johannes skrev om »en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder.«6 På samme måde kan I unge piger være lysets overbringere. I Frelserens lignelse om de ti jomfruer,7 havde hver af de unge kvinder en lampe. Denne lignelse omhandler tydeligvis både det timelige og det åndelige. Man kan købe olie på markedet. Men en anden slags olie, åndelig olie, som ikke er til salg, kan kun samles gennem vore daglige gode gerninger.
Lignelsen fortæller, hvad der skete, da alle ti unge kvinder ventede på brudgommen. Brudgommen kom i den mørkeste time, da de mindst af alt forventede det. Det var midnat, og de fem tåbelige var løbet tør for olie. I undrer jer måske over, hvorfor de fem kloge jomfruer ikke delte deres olie med de andre fem. Det var ikke fordi, de var egoistiske. Åndelig beredthed kan ikke umiddelbart deles, fordi vi hver især fylder vores lampe med olie dråbe for dråbe gennem den måde, vi lever vores liv på.
Den nu afdøde præsident Spencer W. Kimball forklarede os, hvad de dråber olie er, for mange år siden, da han sagde:
»Der findes olier, som får evangeliet til at lyse klart. En anden slags olie er familiebønnens olie. Den oplyser os og gør os muntre og glade, men er svær at opnå ved midnatstid. En dråbe eller to får ikke vores lampe til at lyse særlig længe …
En anden slags olie er fastens olie. Ved midnatstid er det sent at begynde at disciplinere vores liv som forberedelse til Herrens store dag …
En tredje olie, som ikke er tilgængelig ved midnatstid er den uundværlige olie, som fås gennem tjeneste i hjemmene. Tjenestens kostbare olie samles ved at besøge de syge og udstrække en hjælpende hånd …
Der er endnu en olie, som alle har brug for – rig eller fattig, syg eller rask. Dens lys er strålende og øges, når det bruges. Jo mere man bruger, jo mere er der tilbage. Den er let at erhverve om dagen, men ikke tilgængelig om natten. Det er tiendens olie.
Der er en … olie, som er så kostbar, at hvis man ikke tilføjer den til de andre olier, så er der ingen væge, som kan brænde. Uden den vil lyset fra alle andre olier blive svagere og svagere og slukkes. Det er kyskhedens olie.«8
Mine kære unge venner, mange af jer fyldte olie på jeres lampe sidste år, da I fulgte præsident Hinckleys udfordring om at læse Mormons Bog. I kan fortsætte med at gøre dette, hver gang I læser i skrifterne, deltager i nadveren og beder jeres daglige bønner. Og når I hver især fylder olie på jeres lampe, vil jeres lys blive »et banner for alle folkeslagene.«
Herrens råd, som lyder: »Rejs jer, og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene« bør styrke os alle. Store muligheder ligger foran jer søstre. Teknologien vil fortsat udvikles. De midler, som I kan udtrykke jeres evner igennem, overgår måske jeres vildeste håb og forventninger. I vil alle møde udfordringer, men I kan finde lykke ved at gøre alt det, som I ved er rigtigt. I får brug for tro og målbevidsthed for at finde jeres plads i verden, men med udholdenhed og Herrens hjælp kan I gøre det.
Som døtre af vor himmelske Fader kan I alle få del i hans guddommelige natur.9 Det hører til jeres natur. Jeg vidner om, at hver enkelt af jer unge piger har fået særlige gaver fra vor himmelske Fader. Nogle af disse gaver er enestående for kvinder. Når I udvikler disse gaver, vil I vokse i styrke, hensigt og storhed.
Dette er Guds værk. Vi er alle hans tjenere. Han våger over os. Han ønsker, at vi skal lykkes. Vi skal alle udføre en eller anden del af det hellige værk, selvom den måtte forekomme lille og uanseelig.
Jeg håber og beder til, at Herrens mest udsøgte velsignelser vil være med jer vidunderlige, unge søstre og støtte og passe på jer. Jeg velsigner jer med, at I må blive styrket og udvikle jeres evner, og at I må finde glæde og lykke, og jeg beder om dette i Herren Jesu Kristi navn. Amen.