Omvendelse, en af medlemskabets velsignelser
Omvendelse … er ikke et strengt princip … Det er venligt og nådigt.
Mine kære brødre, jeg føler mig både ydmyg og beæret over at beklæde denne stilling. Af åbenlyse grunde faldt det mig aldrig ind, at jeg ville få en sådan kaldelse. For et år siden, da jeg blev opretholdt, gjorde præsident Hinckley det klart for hele Kirken, at han ikke havde indledt den proces, som førte til min kaldelse. Jeg sagde senere til ham, at jeg sikkert var den eneste generalautoritet i denne kirkes historie, som blev opretholdt af medlemmerne til trods for profetens advarsel!
Ikke desto mindre er jeg taknemmelig for jeres opretholdelse og lover at give hele mit hjerte til denne storslåede sag. Jeg er usigeligt taknemmelig for min familie, for min hustru og mine børn, og for mine gode forældre. Min mor gik bort for to år siden, blot to dage efter aprilkonferencen. Højdemæssigt var hun en lille kvinde, alligevel var hendes indflydelse på mig stor. Hendes indflydelse vil altid være hos mig. Jeg kan ikke ære hende tilstrækkeligt med det, jeg siger, men kun ved den måde, hvorpå jeg lever.
Jeg ved ikke, hvad jeg kan sige til min far uden at gøre ham forlegen, bortset fra at jeg elsker ham og opretholder ham. Med fare for at blive for personlig vil jeg sige, at nu hvor jeg ser ham blive ældre, tænker jeg tilbage på den tid, da vi var små, når han lå på gulvet og havde brydekampe og legede med os og løftede os op i sine arme og krammede og kildede os, eller bar os op i sengen til mor og ham, når vi var syge eller bange om natten. Mine minder om ham vil altid være latter og kærlighed, trofasthed, vidnesbyrd, uophørligt hårdt arbejde, tro og troskab. Han er venlig og klog, og jeg er velsignet ud over alle grænser ved ikke alene at kunne opretholde ham som profet i denne periode her på jorden, men også ved at kunne gøre krav på ham som min far nu og i al evighed.
For flere uger siden satte det gang i en masse tanker, da ældste Douglas Callister fra De Halvfjerds blev bedt om at fortælle en kort historie om sin morfar, LeGrand Richards, til et kvorumsmøde. Blandt de mange interessante ting, han fortalte, var følgende: Da ældste Richards som ung var biskop, besøgte han de mindre aktive. Han inviterede dem frimodigt til at tale til et nadvermøde om emnet: »Hvad mit medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige betyder for mig.« Det var bemærkelsesværdigt, at flere af dem reagerede positivt, og den oplevelse bragte dem tilbage på vejen til at være fuldt aktive i Kirken.
Jeg vil gerne tale om det samme emne her til aften. Jeg opfordrer hver af jer, unge som gamle, til at tilegne en lille notesbog dette emne. Skriv øverst på den første side: »Hvad mit medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige betyder for mig.« Nævn derefter kort det, som I kan komme i tanke om. Med tiden kommer I i tanke om mere, som I kan føje til jeres liste. Snart har I en voksende bog, som fylder jer med taknemmelighed og påskønnelse for jeres medlemskab af Herrens Kirke. Den kan måske endda blive en hjælpekilde til de taler, som I bliver bedt om at holde fremover.
Min liste er allerede lang, og jeg har udvalgt en enkelt ting fra den, som jeg vil tale om her i aften. Jeg gemmer de andre emner til et andet sted og et andet tidspunkt.
Jeg vil kort tale om omvendelsens princip. Jeg er så taknemmelig for den forståelse, vi har af dette betydningsfulde princip. Det er ikke et strengt princip, som jeg syntes, da jeg var barn. Det er venligt og nådigt. Ordets hebraiske rod betyder ganske enkelt »at vende«1 eller at vende tilbage til Gud. »Vend tilbage … Jeg vil ikke længere se vredt til jer, for jeg er trofast … min vrede varer ikke evigt. Men erkend din skyld, at du har brudt med Herren din Gud.«2
Når vi erkender vore synder, bekender dem og forsager dem og vender tilbage til Gud, vil han tilgive os.
Mens jeg for nylig tjente som missionspræsident, spurgte to af vore ældster, om jeg ville mødes med en undersøger, som planlagde at blive døbt den følgende dag. Hun havde nogle spørgsmål, som de ikke kunne besvare. Vi kørte hen til hendes hus, hvor jeg mødte en ung enke, som var sidst i tyverne, og som havde et barn. Hendes mand blev dræbt i en tragisk ulykke nogle få år tidligere. Hendes spørgsmål var tankefulde, og hun var modtagelig for svar. Efter at have besvaret hendes spørgsmål spurgte jeg, om der var andet, som bekymrede hende. Hun antydede, at det var der, og at hun gerne ville tale alene med mig. Jeg bad ældsterne om at gå udenfor og stille sig på græsplænen, hvorfra de tydeligt kunne se os gennem et stort vindue. Så snart døren lukkedes bag dem, begyndte hun at græde. Hun fortalte om de år, hun havde været alene, som var fyldt med hjertesorg og ensomhed. I de år havde hun begået nogle alvorlige fejl. Hun havde vidst bedre, sagde hun, men hun havde manglet styrke til at vælge den rette vej, indtil hun havde mødt vore missionærer. I de uger de havde undervist hende, havde hun bønfaldt Herren om at tilgive hende. Hun søgte nu forsikring fra mig om, at hun gennem sin omvendelse og gennem ordinancerne dåb og modtagelse af Helligånden kunne blive renset og blive værdig til at blive medlem af Kirken. Jeg underviste hende ud fra skrifterne og bar vidnesbyrd om omvendelsens princip og forsoningen.
Næste dag deltog min hustru og jeg i hendes og hendes lille datters dåb. Lokalet var fyldt med venner fra hendes menighed, som var parate til og ivrige efter at støtte hende som nyt medlem af Kirken. Da vi forlod mødet, var jeg overvældet af taknemmelighed for omvendelsens storslåede princip og for forsoningen, som gør det muligt; for miraklet ved omvendelse til Kirken, og for denne stærke kirke og dens medlemmer, og for vore missionærer.
Hvad betyder mit medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for mig? Det betyder alt. Det påvirker, opmuntrer, præger og giver formål og mening med alt det i livet, som er vigtigt for mig: Mit forhold til Gud, min evige Fader, og hans hellige Søn, Herren Jesus Kristus. Det lærer mig, at jeg gennem lydighed mod evangeliets principper og ordinancer kan finde fred og lykke i dette liv og blive indbudt til at leve i Guds nærhed med min familie i det liv, som uden tvivl følger efter livet på jorden, og hvor hans nåde vil tilfredsstille retfærdighedens krav og omfavne mig og mine og jer og jeres i sine sikre arme.3 Om dette vidner jeg i Jesu Kristi navn. Amen.