At nære ægteskabet
Ægteskaber ville være lykkeligere, hvis de blev næret med større omtanke.
Mine kære brødre og søstre, tak for jeres kærlighed til Herren og hans evangelium. Uanset hvor I bor viser I ved jeres retfærdige liv et godt eksempel i denne tid med svækket moral og opløste ægteskaber.
Når vi generalautoriteter rejser rundt i verden, ser vi af og til foruroligende ting. På en flyvetur for nylig sad jeg ved siden af en mand og hans hustru. Det var tydeligt, at hun elskede sin mand. Da hun aede ham i nakken, kunne jeg se hendes vielsesring. Hun puttede sig tæt ind til ham og lagde hovedet på hans skulder, fordi hun gerne ville være sammen med ham.
Derimod så han slet ikke ud til at ænse hendes tilstedeværelse. Hele hans opmærksomhed var rettet mod en elektronisk spillemaskine. Under hele flyveturen veg hans blik ikke fra denne anordning. Ikke en eneste gang så han på hende, talte til hende eller anerkendte hendes længsel efter hengivenhed.
Hans manglende opmærksomhed gav mig lyst til at råbe: »Åbn øjnene, mand! Er du blind? Vær opmærksom! Din hustru elsker dig! Hun har brug for dig!«
Jeg ved ikke mere om dem. Jeg har ikke set dem siden. Måske var der ingen grund til min bekymring. Og det er meget muligt, at hvis manden havde kendt til min bekymring for dem, så ville han måske have haft ondt af mig, fordi jeg ikke vidste, hvordan man bruger et så spændende stykke legetøj.
Men dette ved jeg: Jeg ved, »at ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for hans børns evige skæbne.«1 Jeg ved, at jorden blev skabt, og at Herrens kirke blev genoprettet for at familier kan blive beseglet og ophøjet som evige enheder.2 Og jeg ved, at én af Satans listige måder at nedbryde Herrens værk på er ved at angribe ægteskabets og familiens hellige institution.
Ægteskabet medfører større mulighed for lykke end noget andet forhold mellem mennesker. Alligevel er der nogle ægtepar, som ikke opnår deres fulde potentiale. De lader romantikken ruste, de tager hinanden for givet, og tillader andre interesser eller forsømmelser at overskygge og tilsløre visionen om, hvordan deres ægteskab kunne være. Ægteskaber ville være lykkeligere, hvis de blev næret med større omtanke.
Jeg ved, at mange ældre medlemmer af Kirken ikke er gift. Uden de selv er skyld i det, må de håndtere prøvelserne ved at leve alene. Jeg vil gerne minde alle om, at på Herrens egen måde og i hans egen tid bliver ingen velsignelser holdt tilbage fra hans trofaste hellige.3 Til dem, som er eller bliver gift, vil jeg foreslå to skridt, I kan tage mod et lykkeligere ægteskab.
I. Det doktrinære grundlag
Det første skridt er at forstå det doktrinære grundlag for ægteskabet. Herren erklærede, at ægteskab er den lovformelige forening af en mand og en kvinde: »Ægteskabet er indstiftet af Gud for menneskene.
Derfor er det i overensstemmelse med loven, at han har én hustru, og de to skal blive ét kød, og alt dette for at jorden kan opfylde hensigten med sin skabelse.«4
Verdslige tendenser til at definere ægteskabet på en anden måde tjener kun til at nedbryde ægteskabet. Sådanne intentioner er imod Guds plan.
Gud sagde: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.«5
Skrifterne erklærer endvidere, at »kvinden [er] intet uden manden og manden intet uden kvinden.«6
Ægteskabet er støbeske for orden i samfundet, kilden til dyd og grundlaget for evig ophøjelse. Ægteskabet er guddommeligt indstiftet som en evig pagt.7 Ægteskabet bliver guddommeligt godkendt, når det værdsættes og æres i hellighed. Denne forening eksisterer ikke blot mellem manden og hustruen; den indbefatter også et fællesskab med Gud.8 »Ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden.«9 Børn, som er født inden for ægteskabets rammer er »en gave fra Herren.«10 Ægteskabet er kun spiren til familielivet; at blive forældre er blomsten. Og denne buket bliver endnu smukkere, når den prydes med børnebørn. Familier kan blive lige så evige som selveste Guds rige.11
Ægteskabet er både en befaling og et evangelisk princip til ophøjelse.12 Fordi det er indstiftet af Gud, er de intime fysiske udtryk for kærlighed i ægteskabet hellige. Alligevel sker det alt for ofte, at disse guddommelige gaver vanhelliges. Hvis et ægtepar tillader uanstændigt sprog eller pornografi at fordærve deres intimitet, krænker de deres Skaber, samtidig med at de fornedrer og formindsker deres egne guddommelige gaver. Sand lykke bygger på personlig renhed.13 Skriften befaler: »Vær rene.«14 Ægteskabet bør altid være en pagt, der opløfter mand og hustru til ophøjelse i den celestiale herlighed.
Det er Herrens hensigt, at ægteskabet skal vare ved ud over den fysiske død. Hans plan gør det muligt for familien at vare evigt i Guds rige. Hans plan giver os templer og muligheder for at virke deri for de levende og de døde. Et ægteskab, som er beseglet dér, gør en mand og hans hustru til en del af den storslåede orden af enhed, som er så nødvendig for at fuldende Guds værk.15
Lærdommene, som omhandler ægteskabet indbefatter individuel handlefrihed og ansvarlighed. Vi er alle ansvarlige for vore valg. Ægtepar, som er velsignede med børn er ansvarlige over for Gud for den omsorg, de viser deres børn.
Når jeg mødes med præstedømmeledere, spørger jeg dem ofte om deres prioritering af deres forskellige ansvarsområder. Sædvanligvis nævner de deres vigtige pligter i Kirken, som de er blevet kaldet til. Alt for få husker deres ansvar i hjemmet. Men embeder i præstedømmet, nøgler, kaldelser og kvorummer er til for at ophøje familier.16 Præstedømmemyndigheden er blevet gengivet for at familier kan blive beseglet for al evighed. Så brødre, jeres vigtigste præstedømmeopgave er at pleje jeres ægteskab – at vise omsorg, respekt, ære og kærlighed til jeres hustru. Vær en velsignelse for hende og jeres børn.
II. At styrke ægteskabet
Lad os med dette doktrinære grundlag i tankerne overveje det næste skridt – specifikke handlinger, som kan styrke et ægteskab. Jeg vil komme med nogle forskellige forslag og opfordre hvert ægtepar til at overveje dem for sig selv, og tilpasse dem hvor deres særlige forhold kræver det.
Mine forslag gør brug af tre handlingsord: At værdsætte, at kommunikere, og at overveje.
At værdsætte – det er ikke svært at sige »Jeg elsker dig« og »Tak«. Men disse udtryk for kærlighed og påskønnelse gør mere end at anerkende en venlig tanke eller gerning. De er tegn på gode manerer. Når taknemmelige ægtefæller ser efter det gode i hinanden og giver hinanden oprigtige komplimenter, vil både manden og hustruen stræbe efter at blive de personer, som komplimenterne beskriver.
Forslag nummer to – det er også vigtigt at kommunikere godt med sin ægtefælle. God kommunikation indbefatter at tage sig tid til at planlægge sammen. Ægtepar har brug for tid alene til at lægge mærke til, tale med og virkelig lytte til hinanden. De skal arbejde sammen – og hjælpe hinanden som ligeværdige partnere. De skal nære deres åndelige så vel som deres fysiske intimitet. De bør stræbe efter at løfte og motivere hinanden. Ægteskabelig enhed opnås, når man har fælles mål. God kommunikation fremmes også af bøn. Når man i sin bøn særligt nævner sin ægtefælles gode gerning (eller behov), nærer det ægteskabet.
Mit tredje forslag er at overveje. Ordet har en dyb betydning. Det engelske ord »contemplate« har rod i det latinske ord con-, som betyder »med«, og templum, som betyder et sted, hvor man kan meditere. Ordet tempel stammer fra det samme ord. Hvis ægtepar ofte overvejer – med hinanden i templet – huskes og holdes de hellige pagter bedre. Hyppig deltagelse i tempeltjeneste og regelmæssigt skriftstudium i familien nærer et ægteskab og styrker troen i familien. Overvejelse gør det muligt for os at imødese og ræsonnere (eller være i harmoni) med hinanden og med Herren. Overvejelse nærer både ægteskabet og Guds rige. Mesteren sagde: »Stræb derfor ikke efter det, der er af denne verden, men stræb først efter at opbygge Guds rige og at grundfæste hans retfærdighed, og så skal alt dette gives jer i tilgift.«17
Jeg opfordrer enhver ægtefælle til at overveje disse forslag og derefter sætte sig specifikke mål for at nære deres eget forhold. Begynd med et oprigtigt ønske. Find frem til de handlinger, der skal til for at velsigne jeres åndelige enhed og formål. Vær frem for alt ikke egoistisk! Fremelsk en uselvisk og gavmild ånd. Fejr hver dag sammen som en værdsat gave fra himlen.
Præsident Harold B. Lee sagde: »Det vigtigste af Herrens værk, som I nogensinde kommer til at udføre, er det arbejde, I udfører inden for jeres eget hjems vægge.«18 Og præsident David O. McKay erklærede: »Ingen succes kan opveje fiasko i hjemmet.«19
Når I som mand og hustru erkender det guddommelige formål med jeres ægteskab – når I virkelig føler, at Gud har givet jer til hinanden – vil jeres klarsyn øges og jeres forståelse vokse. Sådanne følelser udtrykkes i ordene til en sang, som længe har været én af mine yndlingssange:
Fordi du kommer til mig med den kærlighed, som er i dig,
og holder min hånd og løfter mit blik,
en større verden med håb og glæde jeg fik,
fordi du kommer til mig!
Fordi du taler til mig med søde ord,
så ser jeg rosernes blomsterflor,
og jeg føres gennem tårer og glæde til dig,
fordi du taler med mig!
Fordi Gud gav dig til mig, vil jeg værdsætte dig,
i lys og mørke og alt deri,
be’r jeg, at Guds kærlighed gør vores guddommelig,
fordi Gud gav dig til mig.20
Det er min bøn, at alle ægteskaber må blive næret. I Jesu Kristi navn. Amen.