Den store plan for lykke
Gennem den uendelige forsoning har Gud givet et middel til både at overvinde vore synder og blive fuldstændigt rene igen.
Profeten Jakob spurgte: »Hvorfor ikke tale om Kristi forsoning og stræbe efter en fuldkommen kundskab om ham?«1
Jeg vil gerne bruge dette spørgsmål som emnet for min tale – hvorfor ikke tale om Kristi forsoning?
Alma taler om forsoningen som »den store plan for lykke.«2 Jeg vil bruge det udtryk til at beskrive den vidunderlige lære, vi kender som Jesu Kristi forsoning.
Præsident Hugh B. Brown erklærede: »Før eller siden vil livets omskiftelige omstændigheder få os til at forstå dette vigtige emne … sjælens udødelighed og menneskets forhold til Gud … Alle har vi, uanset race, tro eller nationalitet, en aftale med den oplevelse, vi kender som døden.«3
De fleste af os har sørgende og fortabt stået ærbødigt ved en nærtståendes grav og har stillet spørgsmålet: »Findes der nogen lykke forbundet med døden?«
En profet i Mormons Bog besvarer spørgsmålet for os, idet han udtrykte glæde og taknemmelighed for Jesu Kristi forsoning, som forløser os alle fra døden: »O, hvor stor er ikke Guds visdom, hans barmhjertighed og nåde! … O, hvor stor er ikke vor Guds storhed og retfærdighed!«4
Lad mig fortælle fem sandheder om den store plan for lykke, som har bragt mig denne form for glæde.
For det første: Kundskab om planen bekræfter, at der er en Gud, og at han har en Søn, Jesus Kristus. Faderen og Sønnen er fuldkomne. De bor i himlen, og de besidder herliggjorte legemer af ånd, kød og ben.
Disse sandheder blev åbenbaret til os i denne uddeling, da drengen Joseph Smith knælede i ydmyg bøn og senere erklærede: »Jeg [så] to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Det er min elskede Søn. Hør ham!«5
For det andet: Kundskab om Faderens og Sønnens identitet hjælper os til at vide, at vi alle er sat på jorden for at få et fysisk legeme, opnå erfaring og bevise, at vi er værdige til at vende tilbage til vor himmelske Fader. Der er love, som styrer vores liv på jorden. Når vi overtræder loven, synder vi. Når vi synder, bryder vi evige love; retfærdighedens lov kræver en bod eller straf.
Synd og behovet for at omvendelse kan beskrives som en mand på en rejse. På hans ryg bærer han en stor, tom taske. Fra tid til anden samler han en sten op, som forestiller overtrædelsen af en lov. Han placerer stenen i sin rygsæk. Efter noget tid bliver tasken fuld. Den er tung. Manden kan ikke fortsætte sin rejse. Han har brug for en måde at tømme tasken på og fjerne stenene. Dette kan kun gøres af Frelseren gennem forsoningen.
Det er muligt, når vi udøver tro på Jesus Kristus, forsager synd og indgår pagter gennem evangeliets ordinancer. Når vi trofast holder ud til enden, kan vi vende tilbage for at leve sammen med vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus.
For det tredje: Gennem den uendelige forsoning har Gud givet et middel til både at overvinde vore synder og blive fuldstændigt rene igen. Det er gjort muligt gennem barmhjertighedens evige lov. Barmhjertighed tilfredsstiller kravet på retfærdighed gennem vores omvendelse og forsoningens kraft. Uden forsoningens kraft og vores fuldstændige omvendelse, er vi underlagt retfærdighedens lov.
Alma sagde, at »barmhjertigheden gør krav på den angrende«6, og at »forløsningsplanen under hensyntagen til retfærdigheden ikke [kunne] blive tilvejebragt undtagen på betingelse af menneskenes omvendelse.«7
Den store profet Amulek sagde: »Og således kan barmhjertigheden tilfredsstille retfærdighedens krav og omslutter dem i sikkerhedens arme, mens den, der ikke udøver nogen tro til omvendelse, bliver udsat for hele loven bestående af retfærdighedens krav; derfor tilvejebringes den store og evige forløsningsplan kun for den, der har tro til omvendelse.«8
Adam og Eva, vore første forældre, overtrådte loven og blev kastet ud af den smukke Edens have. Adam og Eva blev undervist i forløsningsplanen for at de kunne finde glæde i dette liv.9
Adam sagde: »Priset være Guds navn, for på grund af min overtrædelse er mine øjne blevet åbnet, og i dette liv skal jeg nyde glæde, og atter i kødet skal jeg se Gud.«10
Eva udtrykte glæde på lignende måde: »Var det ikke for vor overtrædelse, ville vi aldrig have fået efterkommere og ville aldrig have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsning.«11
For det fjerde: Adam og Evas fald medførte to former for død. Vi er underlagt disse to former for død.Den fysiske død er adskillelsen mellem det fysiske legeme og ånden. På grund af Adams fald skal hele menneskeheden opleve den fysiske død.
Den anden død er åndelig. Den er adskillelsen fra Guds nærhed. Adam og Eva talte frit med Gud i Edens have. Efter deres overtrædelse mistede de det privilegium. Derefter kommunikerede Gud kun med dem gennem tro og offer i forbindelse med oprigtig bøn fra hjertet.
Lige nu er vi alle i en tilstand med åndelig død. Vi er adskilt fra Gud. Han bor i himlen; vi bor på jorden. Vi vil gerne vende tilbage til ham. Han er ren og fuldkommen. Vi er urene og ufuldkomne.
Kraften i Kristi forsoning overvandt begge former for død.
Efter hans korsfæstelse og begravelse i en lånt grav, opstod Kristus på den tredje dag. Opstandelsen genforenede Kristi fysiske legeme med hans ånd.
Opstandelsen fra de døde er en af de smukkeste dele af forsoningen og i sandhed en del af planen for lykke; opstandelsen er universel og gælder for hele menneskeslægten. Vi vil alle opstå. Jeg bærer vidnesbyrd om denne kendsgerning og sandhed. Dette er en ubetinget gave fra Gud.
Men det at opstå overvinder ikke den anden død. For at få evigt liv og leve i Faderens og Sønnens nærhed, skal vi omvende os og blive værdige til barmhjertigheden, som vil tilfredsstille retfærdigheden.
Åbenbaringerne lærer os:
»Dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud.«12
»[Udsæt] ikke … jeres omvendelses dag.«13
»Den selv samme ånd, som besidder jeres legeme, når I går bort fra dette liv, den selv samme ånd har magt til at besidde jeres legeme i den evige verden.«14
For det femte: Jesus Kristus blev født af en jordisk moder, Maria. Fra hende arvede han dødeligheden og blev underlagt døden.
Josef var hans jordiske vejleder. Gud i himlen var hans Fader. Fra ham arvede han udødeligheden, magten til at overvinde den fysiske død.
Som den, der var udvalgt til at opfylde forsoningens krav, indvilligede Jesus Kristus villigt i at komme til jorden og blive født som Marias hjælpeløse spædbarn. Han accepterede villigt at blive fristet, prøvet, hånet, dømt og korsfæstet, selvom han havde magt og myndighed til at forhindre sådanne handlinger.
Præsident John Taylor beskrev Kristi komme med disse smukke ord: »Det var desuden nødvendigt, at han skulle stige ned under alt, for at han kunne stige op over alt; for hvis han ikke kunne udvirke opstandelsen for sig selv og blive ophøjet gennem de principper, som forsoningen førte med sig, kunne han ikke udvirke opstandelsen for andre; han kunne ikke gøre for andre, hvad han ikke kunne gøre for sig selv.«15
Kristi lidelser i Getsemane have er indbegrebet af de mest storslåede af alle Kristi egenskaber, hans fuldkomne kærlighed. Her ser vi, at han virkelig elskede os alle.
En engelsk teolog, som skrev i det nittende århundrede, sagde om denne begivenhed: »Al den lidelse, som det menneskelige legeme kan udholde, skulle placeres på hans lidende legeme … Den mest voldsomme smerte, den mest brutale ydmygelse, alle syndens byrder … – det var, hvad han måtte trodse.«16
Herren beskrev sine lidelser i nutidig åbenbaring: »Hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd.«17
Forsoningen er en begivenhed, som sætter os i stand til at blive forsonet med Gud. Ordet forsoning betyder at genoprette eller komme tilbage. Når det gælder familie, betyder det at blive genforenet med hinanden og med Gud og hans Søn Jesus Kristus. Det betyder, at bedrøvelse over at være adskilt bliver til glæde over at blive genforenet.
Som afslutning, vil jeg gerne læse præsident Boyd K. Packers ord:
»Hvis I forstår den store plan for lykke og følger den, vil det, der foregår i verden, ikke afgøre jeres lykke.«18
Jeg bærer vidnesbyrd om denne sandhed og om den kærlighed, som vor Herre og Frelser Jesus Kristus har vist os ved at tilvejebringe forsoningen, den store plan for lykke, for os alle. I Jesu Kristi navn. Amen.