2011
Påskeugen
april 2011


Påskeugen

Du kan forberede dig på påsken ved at høre om, hvad der skete i ugen inden Jesu Kristi korsfæstelse og opstandelse. Begynd otte dage før påske med at læse de begivenheder og skriftsteder, som står ud for hver dag.

Lørdag

Der var kun seks dage til den vigtige højtid, som hed påsken, Mange mennesker var på vej til Jerusalem, så de kunne bringe ofre i templet den dag. Jesus vandrede til Betania, som er en landsby nær Jerusalem. Han overnattede der i fire nætter hos sine venner Lazarus, Maria og Martha. Maria salvede hans fødder med olie.

Se Joh 12:1-3

Søndag

Jesus vandrede fra Betania til Jerusalem. Han red ind i byen på et æsel, som et skriftsted i Det Gamle Testamente havde forudsagt. Folk anerkendte ham som deres konge og råbte: »Hosianna,« og lagde palmegrene foran æslet, så støvet ikke skulle hvirvle op på Frelseren. Jesus besøgte templet og vendte tilbage til Betania.

Se Zak 9:9; Matt 21:1-11; Mark 11:1-11.

Mandag

Jesus fik øje på folk, der købte og solgte omkring templet. Han ville have, at templet skulle være et »bønnens hus«, så han fik dem til at gå. Så helbredte han folk, som var lamme eller blinde. De misundelige præster blev vrede på ham.

Se Matt 21:12-17; Mark 11:15-19.

Tirsdag

Jesus underviste folk ved templet og på en bakke i nærheden, som hedder Oliebjerget.

Præsterne planlagde at slå Jesus ihjel. En af hans disciple, Judas Iskariot, gik med til at forråde Jesus til præsterne for 30 sølvmønter.

Se Matt 25:31-46; 26:14-16.

Onsdag

Skrifterne fortæller ikke, hvad Jesus gjorde på denne dag. Han kan have tilbragt den sammen med sine disciple. Du kan læse lignelsen om de ti brudepiger, en historie, som Jesus fortalte sine disciple for at hjælpe dem med at berede sig på hans andet komme.

Se Matt 25:1-13.

Torsdag

Jesu disciple gjorde sig klar til påskemåltidet. Under måltidet fortalte Jesus dem, at en af dem ville forråde ham. For at hjælpe dem med at huske ham, gav han dem nadveren for første gang. Jesus gik ud til Getsemane have for at lide for vore synder og bede til Gud. Folk kom med sværd og pågreb ham. Disciplene blev bange og flygtede.

Se Matt 26:17-29; 36-56.

Fredag

Jesus blev ført til ypperstepræsten, Kajfas. Jesu discipel Peter benægtede, at han kendte ham. Jesus blev forhørt af statholderen, Pilatus, og af Herodes. Han blev dømt til at dø på korset. Jesus blev korsfæstet. En rig mand ved navn Josef lagde Jesus i sin grav. Jesu mor, Maria, og Maria Magdalene besøgte graven.

Se Matt 26:57-72; 27:1-2, 27-37; Luk 23:44-46, 50-56.

Lørdag

Jesu legeme blev lagt i graven. En stor sten blev rullet for åbningen. De onde præster bad Pilatus om at sætte vagter uden for graven for at sikre sig, at ingen gik derind.

Se Matt 27:57-66.

Påskesøndag

Jesus opstod! Han var opstået fra graven. En engel steg ned fra himlen og rullede stenen væk.

Jesus sagde til sine disciple, at de skulle undervise og døbe andre, og han lovede altid at være hos dem.

Se Matt 28.

Foto: Matthew Reier; øverst, fra venstre: Jesus vandrer til Betania om aftenen, af James Tissot; Kristi indtog i Jerusalem, af Harry Anderson © IRI; Helbredelsen af den blinde mand, af Harry Anderson, gengivet med tilladelse fra Pacific Press Publishing, Inc., må ikke kopieres; Røsten fra himlen, af James Tissot; udsnit af Fem af dem var vise, af Walter Rane, gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske museum; Kristus i Getsemane have, af Harry Anderson © IRI; udsnit af Korsfæstelsen, af Harry Anderson © IRI; Kristi begravelse, af Carl Bloch, gengivet med tilladelse fra Nationalhistorisk museum på Frederiksborg slot i Hillerød, må ikke kopieres, nederst: Han er opstanden, af Del Parson.