En pagt er evig
Når det gælder beslutninger, som jeg har truffet i forbindelse med pagter med min kærlige, himmelske Fader, betyder det ikke noget, hvad verden mener.
Da jeg var teenager, gav vores UP-præsident hver unge pige en gave: Et billede af templet. Hun fortalte os om pagter og om at leve et rent liv. Så opmuntrede hun os til at sætte som mål at komme i templet en dag.
Jeg tog denne søsters råd til mig og besluttede mig for at sætte forberedelsen først i mit liv. Der var ikke noget tempel i Costa Rica på det tidspunkt, men fra min dåb for nylig vidste jeg, hvad en pagt var, og jeg så frem til muligheden for at indgå yderligere pagter med Herren.
Ingen andre i min familie var medlemmer af Kirken på det tidspunkt, så evangeliet blev ikke forkyndt i vores hjem. Alligevel besluttede jeg, at jeg på egen hånd kunne lære mere om evangeliets standarder og følge dem. Min forberedelse omfattede at deltage i seminar, selv om det blev afholdt meget tidligt om morgenen. Det betød, at jeg ikke gik ud med drenge, før jeg var 16. Og det betød, at jeg ville efterleve kyskhedsloven – hvilket bestemt ikke var populært eller almindeligt blandt mine jævnaldrende, men jeg vidste, at jeg måtte gøre det, fordi jeg havde lovet Herren det.
Studiet af skrifterne, dels i seminar og dels på egen hånd, styrkede min beslutning om at leve et kysk og rent liv. Jeg kan huske, at jeg især var inspireret af Helamans 2000 unge krigere. Som der står i Alma 53:20-21, var disse unge mænd »overordentlig tapre, hvad angår mod og også styrke og ihærdighed, men se, det var ikke alt – de var mænd, som til enhver tid var pålidelige i alt, hvad de end blev betroet … de var mænd af sandhed og alvor, for de var blevet formanet til at holde Guds befalinger og vandre retsindigt for ham.« Jeg ønskede også være trofast i alt, hvad jeg var blevet betroet, deriblandt min dåbspagt.
Jeg fik yderligere indsigt i pagter, da jeg blev kaldet til at tjene i San Salvador Øst-missionen i El Salvador. Da jeg modtog min begavelse i templet, stod L&P 82:10 lyslevende for mig: »Jeg, Herren, er bundet, når I gør, hvad jeg siger, men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte.« Gennem hele min mission motiverede det syn på pagter – at vi gør vores del, og Herren gør sin – mig til at yde mit bedste. Da jeg gjorde det, blev min kammerat og jeg velsignet i arbejdet.
Det er længe siden, jeg var på mission, men jeg finder stadig styrke i at holde mine pagter. Siden har jeg været velsignet med at tjene i syv år i templet i Costa Rica. Arbejdet i templet gav mig regelmæssig mulighed for at mindes de pagter, jeg har indgået. Jeg har fundet lignende påmindelser i Unge Pigers organisation, hvor jeg har stræbt efter at undervise i betydningen af pagter, ligesom mine ledere underviste mig.
Det er ikke altid let at holde pagterne. For eksempel betragter mange kyskhedsloven (eller religiøs adfærd i det hele taget) som forældet. Heldigvis føler jeg ikke noget øget pres fra dem, der ikke deler min overbevisning eller fra den kendsgerning, at tiden går. Jeg tog det til mig, som jeg følte som ung pige, da vore ledere opfordrede os til at berede os på at efterleve tempelpagterne. Den beslutning, jeg traf dengang, har jeg fulgt lige til i dag.
Jeg kan stå fast ved mine beslutninger, fordi de ikke bare er beslutninger, jeg traf for mig selv. Men det er beslutninger, jeg har truffet som en del af en pagt med en kærlig himmelsk Fader. Det er lige meget, hvad verden mener. Jeg har lovet Herren, at jeg vil adlyde hans pagter. Det er, fordi det er helligt. De pagter, som jeg indgik ved dåben, og de pagter, jeg indgik i templet, er lige så gyldige i dag, som den dag, jeg indgik dem. En pagt med Gud er evig.
Det er ikke altid let at leve på den måde, som Gud har bedt os om at leve, men jeg vidner om, at det er muligt. Vi kan opnå tryghed og styrke ved at efterleve vore pagter, og vi kan være sikre på, at vor himmelske Fader aldrig forlader os. Når vi har ham på vores side, kan vi udrette alt (se Moro 7:33).
De pagter, som jeg indgik ved dåben, og de pagter, jeg indgik i templet, er lige så gyldige i dag, som den dag, jeg indgik dem.
Illustrationer: Scott Greer