2011
Jesus Kristus er min Frelser og Forløser
april 2011


Få Primary hjem

Jesus Kristus er min Frelser og Forløser.

Du kan bruge denne lektion og aktivitet til at lære mere om denne måneds primarytema.

»Vi tror, at hele menneskeheden, i kraft af Kristi forsoning, kan blive frelst ved lydighed mod evangeliets love og ordinancer« (TA 1:3).

Hvad ville du villigt give for nogen, som du elskede meget, meget højt? Vores Frelser, Jesus Kristus, elskede os så meget, at han gav sit liv for os.

Vor himmelske Fader vidste, at hvis vi syndede og begik fejltagelser, så kunne vi ikke leve sammen med ham igen. Så hans Søn, Jesus Kristus, tilbød at blive vores Frelser. Vor himmelske Fader valgte ham til at frelse os, fordi han var den eneste, som kunne leve et liv uden synd.

Jesus led og døde for at frelse os fra død og vore synder. Denne kærlige handling kaldes forsoningen. Takket være forsoningen kan vi omvende os fra vore synder, blive tilgivet og blive rene og ubesmittede, som Jesus er.

Jesus blev korsfæstet og døde, men efter tre dage opstod han. Han levede igen! Fordi han opstod, vil vi også opstå. Det betyder, at vores krop og ånd forenes igen.

Jesus Kristus er virkelig vor Frelser og Forløser. Han er det fuldkomne eksempel for os alle. Han lærte os, hvordan vi skal behandle hinanden venligt. Han lærte os at tjene hinanden. Han lærte os, hvordan vi skal blive bedre. Vi kan ikke leve et fuldkomment liv, sådan som han gjorde, men vi kan vende tilbage og leve sammen med Jesus og vor himmelske Fader ved at adlyde budene og gøre vores bedste. Vi skal følge Jesus Kristus hver dag.

Til venstre: illustration: Paul Mann © 1991 IRI; til højre: Illustration: Beth M. Whittaker