Tjeneste i Kirken
Velsignet gennem råd
Fra Counseling with Our Councils, 1997, s. 15-17.
For nogle år siden, mens jeg tjente som biskop, kom en familie i vores menighed ud i en krise, da faderen mistede sit arbejde. Jeg var bekymret for deres velfærd, og derfor besøgte jeg dem i deres hjem for at rådføre mig med dem og tilbyde Kirkens bistand. Interessant nok tøvede de med at tage imod mit tilbud om timelig bistand, så jeg tog sagen op i menighedsrådet. I en kærlig ånd af fortrolighed fortalte jeg dem om min bekymring for denne dejlige familie og bad dem om forslag til, hvordan vi kunne velsigne dem.
Vores hjælpeforeningspræsident tilbød at tale med moderen for fastslå deres timelige behov og samarbejde med dem om at få de fornødenheder, som de havde brug for – hvilket selvfølgelig også var hendes ansvar ifølge Kirkens program. I løbet af et par dage havde hun opnået det, som ikke var lykkedes for mig, og familien tog ydmygt og taknemligt imod velfærdshjælp. Ældsternes kvorumspræsident rådførte sig med faderen i familien – hvilket selvfølgelig også var hans ret og pligt – og hjalp ham med at finde arbejde. Vores Unge Mænds præsident havde bemærket, at familiens hus trængte alvorligt til en gang maling, så han arrangerede, at hans præster sammen med højpræsternes gruppe malede huset.
Under min samtale med forældrene havde jeg opdaget, at de havde alvorlig gæld, og at der var restancer i deres terminsbetalinger. I overensstemmelse med retningslinjerne for velfærd forhørte jeg mig om deres nærmeste families mulighed for at hjælpe, men fik ikke særlig mange oplysninger. Vores hjælpeforeningspræsident fandt derimod ud af, at moderen havde en bror, som var meget velhavende.
»Der er ingen grund til at kontakte ham,« sagde moderen. »Vi har ikke talt sammen i årevis.«
Jeg forstod hendes dilemma, og dog følte jeg, at det var vigtigt at følge Kirkens orden. Så derfor talte jeg med hende og fik til sidst hendes tilladelse til at kontakte hendes bror, som boede i en fjern by. Jeg ringede til ham og forklarede de vanskelige omstændigheder, som hans yngre søster befandt sig i. Tre dage senere ankom han til Salt Lake City og var med til at bringe sin søsters økonomiske forhold i orden. Samtidig hjalp kvorumspræsidenten hendes mand med at finde et godt job med en god indtægt.
Men hvad der var endnu vigtigere, de blev knyttet tættere sammen som familie. Jeg tror aldrig, at jeg vil glemme det smukke øjeblik, hvor moderen og hendes bror blev genforenet efter mange års adskillelse. Skønt hendes bror havde trukket sig tilbage fra Kirken, knyttede de straks bånd på det åndelige plan. Som følge heraf vendte broderen senere tilbage til fuld aktivitet i Kirken og genoptog kontakten med sin familie.
Alt dette skete som følge af det inspirerede virke i et trofast menighedsråd, som handlede i overensstemmelse med det program, som Gud har tilrettelagt for sine børn gennem sine tjenere.