Besøgsbudskabet
Styrk familien gennem timelig selvhjulpenhed
Gennemgå denne artikel og drøft det på passende vis med de søstre, du besøger. Anvend spørgsmålene som en hjælp til at styrke dine søstre og gør Hjælpeforeningen til en aktiv del af dit liv.
Tro • Familie • Tjeneste
Udvikling af selvhjulpenhed – evnen til at sørge for sig selv og sin familie – er enhver søsters ansvar. Vi bliver selvhjulpne, når vi lærer at holde af arbejde, når vi søger inspiration til at finde måder at sørge for os selv på, og når vi arbejder med familiemedlemmer for at klare de grundlæggende behov.
Når vi er selvhjulpne, bruger vi vore velsignelser og ressourcer til at forberede os på og til at undgå problemer. Selvhjulpenhed bliver imidlertid styrket, når vi beder om mod til med tro at imødegå de udfordringer, der helt sikkert kommer. Selvhjulpenhed gør os også i stand til at holde vores pagt om at udvise omsorg for andre.
I Hjælpeforeningen lærer vi principper og færdigheder, der er knyttet til selvhjulpenhed. Søstre kan lære om budgettering, afvikling af gæld, faglige kvalifikationer, skrifterne og evangeliet, undervise andre i at læse og lære, teknologi, fysisk sundhed, motion, forebyggelse af og frigørelse fra afhængighed, social og følelsesmæssig sundhed, forebyggelse af sygdomme, havearbejde, produktion af fødevarer og forråd, nødberedskab og meget andet, der kan hjælpe os til at blive selvhjulpne.1
Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident, forklarer, at når vi »sørger for os selv og andre, er det tegn på, at vi er disciple af Herren Jesus Kristus … Da [min svigermor] pludselig gik bort sidste år, efterlod hun bevis på sit selvhjulpne liv. Hun havde en gyldig tempelanbefaling og tydeligt brugte skrifter og evangeliske studievejledninger. Hengivent delte vi potter, pander og fade, hvori hun havde tilberedt tusinder af måltider. Hun efterlod os tæpper, som hun havde quiltet fra gammelt tøj. Hun troede på den gamle talemåde: ›Spis op, slid det op, få det til at holde, eller klar dig uden.‹ Vi så hendes hylder med mad, som hun havde dyrket, syltet og gemt væk. Det var især rørende at se hendes lille regnskabsbog, hvor hun trofast havde skrevet sine udgifter ned i mange år. Og fordi hun levede forudseende, havde hun efterladt lidt penge, som hun havde sparet op til nødsituationer, og hun efterlod ingen gæld! Men det vigtigste var, at hun havde undervist og inspireret mange andre med de færdigheder, som hun havde erhvervet gennem sit trofaste liv.«2
Fra skrifterne
Johannes 13:34-35; Jakobs Brev 1:27; Mosija 4:26; Lære og Pagter 29:34-35; 38:30; 44:6
Fra vores historie
Hjælpeforeningssøstre har altid deltaget i arbejdet med at frelse sjæle, både timeligt og åndeligt. Søstrene rapporterede om personer i nød, når Nauvoos Kvindelige Hjælpeforening mødtes hver uge. Bidrag af penge, varer, talenter og tid blev fordelt for at hjælpe de nødlidende. Denne grundlæggende indsats med at afhjælpe lidelser har været Hjælpeforeningens arbejde i generationer.
Da de hellige kom til Salt Lake-dalen, rådede præsident Brigham Young (1801-1877) søstrene til at hjælpe de nødlidende og at lære færdigheder, som ville gøre dem i stand til at sørge for sig selv. Han sagde: »Lær at klare jer selv; læg korn og mel til side, og gem det til tider med mangel.«3 Under præstedømmets ledelse underviser Hjælpeforeningen fortsat i selvhjulpenhed, at tage vare på familien og at opfordre til personlige retskaffenhed og næstekærlige handlinger, Kristi rene kærlighed.
Fotoillustration: Welden C. Andersen