Sluk og sig det
»Vær trofast, og giv ikke efter for nogen fristelse« (L&P 9:13).
Connor satte sig ved familiens computer og tastede en internetadresse, som han havde fået af en ven, ind. »Det her skal du bare se!« havde hans ven sagt.
Men så snart hjemmesiden dukkede op, fik Connor det skidt. Han forsøgte straks at lukke siden, men jo mere han klikkede, desto flere lumre billeder dukkede der op. I panik slukkede Connor for strømmen på computeren og løb ind på sit værelse.
Connor var ked af, at han havde set de billeder. Siden sin dåb for at par måneder siden var han begyndt at føle den særlige fred, som Helligånden giver. Men efter at have set de billeder følte Connor slet ikke nogen fred. Han følte sig skyldig og bange for, at nogen skulle opdage, hvad han havde set.
Connor var meget stille under aftensmaden. Han prøvede at lytte til familiens samtale, men de billeder han havde set, blev ved med at dukke op i hans tanker. Den ækle følelse ville ikke forsvinde.
Da Connor bad sin aftenbøn, fortalte han sin himmelske Fader om de billeder, han havde set. Han sagde, at han var ked af det og aldrig ville gøre det igen. Da han havde bedt, havde han det lidt bedre, men han følte samtidig, at han skulle sige det til sin mor. Connor havde ikke lyst til at fortælle hende, hvad der var sket. Sæt nu hun blev vred eller skuffet?
Til sidst besluttede Connor at tale med hende. Han gik ind på mors værelse og satte sig på hendes seng, hvor hun lå og læste.
»Må jeg lige tale med dig, mor?« spurgte han.
»Ja, lille skat« svarede mor. »Hvad er der?«
Han bralrede ud med det. Han fortalte hende, hvad hans ven havde sagt, og han fortalte hende, hvad han havde set, da han besøgte den hjemmeside. Mor så indgående på ham, men hun virkede ikke vred.
»Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre,« sagde Connor. »Så jeg slukkede bare for computeren og løb. Jeg er ked af det, mor. Jeg skulle ikke have skrevet den adresse ind, men jeg vidste ikke, at det var noget slemt.«
Mor gav Connor et kram. »Jeg er ked af, at du så de billeder, Connor,« sagde hun. »Nogle mennesker prøver at narre børn til at se slemme ting. Men du gjorde det rigtige. Hvis du ser grimme billeder på computeren, skal du slukke og sige det. Du skal slukke for strømmen på computeren og straks komme og fortælle mig det. Du gjorde det helt rigtige.«
Connor følte sig meget lettet!
»Du skal vide, at det ikke er din skyld, Connor,« sagde mor. »Det var en fejltagelse, og du skal ikke føle dig skyldig over det, der er sket.«
»Men, mor, hvis jeg gjorde det rigtige, hvorfor følte jeg mig så skidt tilpas?«
»Helligånden fortæller os, når noget er farligt,« forklarede mor. »Den følelse, som du fik, var Helligånden, som sagde, at du skulle skynde dig væk. Jeg lægger filter i computeren, som blokerer dårlige sider, men nogle gange kan noget alligevel slippe igennem. Så hvis der sker sådan noget igen, ved du, hvad du skal gøre, ikke?«
»Slukke for computeren og fortælle dig det,« sagde Connor.
»Nemlig!« sagde mor.
Inden Connor gik i seng igen, bad han til sin himmelske Fader og takkede ham for den lettelse, han følte. Mens han bad, fornemmede han Helligåndens fred. Han vidste, at alt var i orden.
Illustrationer: Bryan Beach