2011
Evangeliets første principper og ordinancer gør det muligt for mig at bo hos Gud igen
Juni 2011


Få Primary hjem

Evangeliets første principper og ordinancer gør det muligt for mig at bo hos Gud igen

»Vi tror, at evangeliets første principper og ordinancer er: 1) tro på Herren Jesus Kristus, 2) omvendelse, 3) dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse, 4) håndspålæggelse for Helligåndsgaven« (TA 1:4).

Du kan bruge denne lektion og aktiviteten til at lære mere om denne måneds primarytema.

Den fjerde trosartikel handler om fire vigtige principper og ordinancer i evangeliet, som man skal følge for at kunne bo hos vor himmelske Fader igen.

For det første skal du have tro på Jesus Kristus. At have tro på Jesus Kristus er at tro på, at han lever, at han er Frelseren, og at han elsker dig, selv om du aldrig har set ham. Når du har tro på Jesus Kristus, vil du have lyst til at gøre det, som han beder dig om at gøre, såsom at bede, gå i kirke, være venlig og holde budene.

En meget vigtig ting, som Jesus har bedt dig om at gøre er at blive døbt, når du er otte år (eller ældre). Du bliver døbt ved nedsænkning – ligesom Jesus blev. Det betyder, at hele din krop kommer ned under vandet. Din dåb bliver udført af en, som har præstedømmemyndighed til at døbe. Når du er blevet døbt, lover du også din himmelske Fader noget. Du lover, at du vil holde budene, og hvis du gør det, lover han, at Helligånden vil være med dig.

Når du er blevet døbt, modtager du Helligåndens gave. En, som bærer præstedømmet, lægger sine hænder på dit hoved og overdrager dig Helligåndsgaven. Helligånden vejleder, underviser og trøster dig og vidner om Jesus Kristus.

Fra den dag, du blev født, og til du er otte år, er du ren og uskyldig takket være Jesu Kristi forsoning. Når du er blevet otte år og er døbt, skal du omvende dig fra det, du gør forkert. At omvende sig er at være ked af det, man har gjort forkert, og bede om tilgivelse fra vor himmelske Fader og enhver, som du har såret. Når du har omvendt dig, skal du gøre dit bedste for ikke at begå den samme fejltagelse igen, og du skal stræbe efter at være mere lydig mod befalingerne. Forsoning gør det muligt for dig at blive ren igen, hvis du omvender dig.

Det er vigtigt at have tro på Jesus Kristus, omvende sig, blive døbt ved nedsænkning og modtage Helligåndsgaven, fordi det vil hjælpe dig til at kunne vende tilbage og bo sammen med din familie hos vor himmelske Fader og Jesus Kristus for evigt.

Aktivitet

Du kan lave denne uro som en påmindelse om evangeliets første principper og ordinancer. Klæb side L13 fast på et stykke karton. Klip de fem tegn ud; klip derefter uroen ud langs de fuldt optrukne linjer. Klip eller prik huller, der hvor det er angivet. Hæng tegnene fast på uroen med snor eller bånd.

Evangeliets første principper og ordinancer er:

1. Tro på Herren Jesus Kristus

2. Omvendelse

3. Dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse

4. Håndspålæggelse for Helligåndsgaven

Illustrationer: Thomas S. Child